Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1389236_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
25. juli 2014
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Yassmina Amadid
Sagsnr.: 2014-0030-2390
Dok.:
1253294
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1332 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. juli 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Karen Hækkerup
/
Andreas Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1332 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren tage initiativ til, at det nye Cyber Crime Center
under Rigspolitiet kan monitorere og retsforfølge de trusler og
injurier, der i stigende grad finder sted på nettet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet, Nationalt Cyber
Crime Center (NC3) - med forbehold for de opgaver, der vare-
tages af Politiets Efterretningstjeneste – har det overordnede
politifaglige ansvar for politiets opgavevaretagelse vedrørende
bl.a. kriminalitet, hvor digitale spor indgår i efterforskningen,
herunder chikane på nettet.
I den forbindelse yder NC3 efter anmodning bistand til politi-
kredsene som led i politikredsenes efterforskning og forfølg-
ning af kriminalitet, der begås under anvendelse af it, og som
kræver særlig avanceret teknologi, ekspertise elle rutine, her-
under sager på nettet vedrørende f.eks. hadesider, trusler, raci-
stiske udtalelser, revenge porn og face rape samt i øvrigt sager
om uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder ved-
rørende en andens private forhold.
Det bemærkes, at politiets efterforskning og forfølgning kræ-
ver en mistanke om, at et strafbart forhold, der forfølges af det
offentlige, er begået. Da injurier efter straffelovens § 267 er
undergivet privat påtale, kan politiet således ikke efterforske
og forfølge overtrædelse af denne bestemmelse.
NC3 vil i løbet af efteråret 2014 yderligere styrke indsatsen
med at følge udviklingen inden for forskellige kriminalitets-
former på nettet til brug for udarbejdelse af analyser og trus-
selsvurderinger. I den anledning vil NC3 være til stede i visse
af de fora, hjemmesider mv. på internettet, som erfaringsmæs-
sigt anvendes til strafbare forhold.
Denne indsats skal bl.a. bruges til løbende at rådgive politi-
kredsene om nye kriminalitetstendenser og egnede metoder til
bl.a. forebyggelse. I den forbindelse vil NC3 prioritere arbejdet
med vejledning og awareness-kampagner til befolkningen, så-
ledes at bevidstheden om it-kriminalitet og sikker internet-
adfærd skærpes i Danmark. Det kan oplyses, at NC3 arbejder
med en vejledning om forebyggelse og håndtering af chikane
mv. på internettet, som forventes offentliggjort ultimo 2014.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig vil NC3 i samarbejde med politikredsene fortsætte
med at anvende bekymringsskrivelser eventuelt fulgt op af
samtaler med personer, som politiet er blevet bekendt med fo-
retager aktiviteter relateret til internettet, som kan medføre en
overtrædelse af straffelovens bestemmelser, såfremt dette mid-
del i den konkrete situation vurderes tjenligt.
Der er således allerede igangsat en række initiativer til at imø-
degå udviklingen i forhold til chikane på nettet.”
3