Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1391176_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Sagsnr.
2014 - 17613
Doknr.
158181
Dato
12. august 2014
Folketingets Retsudvalg har d. 15. juli 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 1327 (alm.
del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1327:
”Ministrene bedes kommentere henvendelse af 11. juli 2014 fra LOKK Sekretariatet
om CPR systemet i sager om æresrelaterede konflikter, jf. REU alm. del – bilag 322.”
Svar:
I henvendelsen til Folketingets Retsudvalg fra rådgivningen, Etnisk Ung, fra maj 2014
foreslås indført en ordning, hvor der i CPR for bl.a. ofre for æresrelaterede konflikter
efter inspiration fra Norge kan iværksættes tre former for beskyttelse. De enkelte be-
skyttelsesformer beskrives i henvendelsen således:
1) ”Kode 1: Navn og adresse er blokkeret for private personer, - offentlige in-
stanser har dog adgang til navn og adresse.
2) Kode 2: Navn og adresse er blokkeret for private personer, - CPR-nummeret
tilkendes status som fortrolig og er udelukkende tilgængelig til ledelsen i for-
skellige offentlige instanser.
3) Kode 3: CPR nummer bliver stemplet strengt fortroligt og information oplyses
under ingen omstændigheder til private personer/institutioner kun tilgængelig
for fx politi.”
Jeg kan oplyse følgende:
I CPR registreres oplysninger om navn og adresse. Det er allerede i dag muligt for en
borger at få registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR med den virkning, at den
pågældendes navn og adresse ikke må videregives fra CPR til private, medmindre der
er særlig hjemmel hertil, f.eks. fordi den, der ønsker oplyst navn og adresse, er kredi-
tor for en forfalden fordring, jf. CPR-lovens § 42, stk. 5.
CPR-loven og persondataloven indeholder allerede i dag regler, som skal beskytte
borgerne mod uretmæssig udlevering af deres beskyttede navn og adresse.
Udlevering af beskyttede navne- og adresseoplysninger fra CPR vil ofte være forbun-
det med uretmæssig brug af adgangen til CPR. For at skærpe opmærksomheden
omkring reglerne præsenteres alle brugere af CPR-systemet i forbindelse med log-in
for en særlig advarsel om, at alle opslag og søgninger logges i systemet, og at uret-
mæssig udlevering af oplysninger fra CPR er strafbart.
Det ligger regeringen meget på sinde at hjælpe de borgere, som bliver ofre for æres-
relateret vold. Derfor har regeringen udarbejdet en strategi mod æresrelaterede kon-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391176_0002.png
flikter. I forlængelse af denne strategi vil regeringen tage initiativ til, at beskyttelsen af
visse borgeres adresser i CPR forbedres yderligere.
Truslen mod ofre for æresrelateret vold ligger ikke i selve CPR-nummeret, men i risi-
koen for, at nogen uretmæssigt skaffer sig adgang til oplysninger om ofrene, f.eks.
ofrenes nye bopælsadresse.
Den bedst mulige beskyttelse opnås derfor ved, at der for truede borgere etableres en
særlig form for adressebeskyttelse, der rækker ud over den almindelige navne- og
adressebeskyttelse efter CPR-loven. Der arbejdes på en model, hvor truede borgere –
som har en i forvejen kendt bopælsadresse, og som efter en konkret vurdering må
anses for omfattet af målgruppen – registreres uden fast bopæl i CPR. Det indebærer,
at de pågældende borgeres faktiske bopælsadresse slet ikke fremgår af CPR.
Ordningen vil indebære ulemper for den enkelte borger, da det ikke vil være muligt via
CPR at udfinde en korrekt adresse på den pågældende, ligesom ordningen – for at
beskyttelsen kan være effektiv – vil indebære, at der stilles visse krav til den enkelte
om at hemmeligholde adressen.
Relevante ændringer til udmøntning heraf vil indgå i et kommende forslag til ændring
af CPR-loven, som jeg forventer at kunne fremsætte i den kommende folketingssam-
ling.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager
2