PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. oktober 2014

Strafferetskontoret

Monica Eimert

2014-0030-2384

1250639

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1325 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. juli 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Karen Hækkerup

Freja Sine Thorsboe

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 1325 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvad ministeren agter at gøre

for at undgå sager, hvor der skabes usikkerhed om, hvorvidt

dømte er udsat for justitsmord? Der henvises til Jyllands-

Postens artikel fra d. 8.7: "Politikere vil have brug af hemmeli-

ge advokater kortlagt".”

Svar:

Der henvises i spørgsmålet til en artikel i Jyllands-Posten, der omhandler

anvendelsen af særlige advokater i sager om begrænsning af forsvarerens

almindelige adgang til aktindsigt og i den forbindelse omtaler en konkret

straffesag.

Justitsministeriet har på den baggrund forstået spørgsmålet således, at det

vedrører retsplejelovens § 729 c om fravigelse af forsvarerens og sigtedes

ret til aktindsigt efter reglerne i retsplejelovens §§ 729 a og 729 b.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Bestemmelsen i retsplejelovens § 729 c blev indsat i rets-

plejeloven ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 (Bekæmpelse af

rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet), som en

videreførelse af en allerede gældende bestemmelse. Det følger

af bestemmelsen, at retten efter anmodning fra politiet kan be-

stemme, at forsvarerens og den sigtedes almindelige adgang til

aktindsigt fraviges, hvis det er påkrævet af en række nærmere

angivne hensyn.

De hensyn, der kan begrunde, at retten til aktindsigt fraviges,

er hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed, til sa-

gens opklaring, til tredjemands liv eller helbred, til efterforsk-

ningen af en anden verserende sag vedrørende alvorlig krimi-

nalitet og til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets

efterforskningsmetoder.

Det fremgår af bestemmelsen, at der kun kan træffes afgørelse

om at fravige adgangen til aktindsigt, hvis fravigelsen ikke vil

medføre væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af sigte-

des forsvar, jf. § 729 c, stk. 2.

Inden retten træffer afgørelse om, hvorvidt en begæring om

begrænsning i adgangen til aktindsigt skal tages til følge, skal

der beskikkes en særlig advokat for den sigtede, og advokaten

skal have lejlighed til at udtale sig, jf. § 729 c, stk. 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den særligt beskikkede advokat har således til opgave at vare-

tage den sigtedes interesser under behandlingen af spørgsmålet

om undtagelse af materiale fra forsvarerens adgang til aktind-

sigt og har i den forbindelse samme adgang til politiets materi-

ale, som den sigtedes forsvarer normalt ville have haft.

Rettens afgørelse træffes ved kendelse, hvori de konkrete om-

stændigheder i sagen, der begrunder fravigelsen af forsvarerens

aktindsigt anføres. Den særligt beskikkede advokat kan kære

rettens kendelse om fravigelse af forsvarerens adgang til akt-

indsigt til landsretten.

Vægtningen af de hensyn, der har begrundet fravigelsen af for-

svarerens ret til aktindsigt, kan ændre sig under efterforsknin-

gens forløb, ligesom betydningen for varetagelsen af sigtedes

forsvar af, at forsvareren ikke kender materialet, kan ændre sig.

Politiet er forpligtet til af egen drift at udlevere de undtagne

akter til forsvareren, hvis der ikke længere er grundlag for at

begrænse aktindsigten.

Når efterforskningen er afsluttet, og det er fastlagt, hvilke be-

viser der skal føres under hovedforhandlingen, skal retten på

ny tage stilling til, om det fortsat er påkrævet at begrænse for-

svarerens aktindsigt. Den fornyede prøvelse skal tillige sikre,

at det ikke medfører væsentlige betænkeligheder for varetagel-

sen af tiltaltes forsvar at undtage materialet fra forsvarerens

adgang til aktindsigt under og efter hovedforhandlingen. Poli-

tiet skal af egen drift indbringe spørgsmålet om fortsat fravi-

gelse af forsvarerens adgang til aktindsigt for retten, hvis hele

materialet ikke udleveres til forsvareren.

Det materiale, der i givet fald undtages fra adgangen til aktind-

sigt, kan ikke anvendes af anklagemyndigheden som bevis un-

der hovedforhandlingen i straffesagen mod den tiltalte. Det

følger endvidere af retsplejelovens § 60, stk. 5, at den dommer,

der har truffet afgørelse om at undtage materiale fra aktindsigt,

ikke må deltage som dommer under hovedforhandlingen. Her-

ved undgås det, at dommeren på grund af sit forudgående

kendskab til sagen har oplysninger, som forsvareren ikke ken-

der.

Jeg kan oplyse følgende om anvendelsen af retsplejelovens §

729 c:

Som det fremgår senest af besvarelsen af spørgsmål nr. 102

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg (2013-2014), registreres

afgørelser om anvendelse af retsplejelovens § 729 c om fravi-

gelse af forsvarerens og den sigtedes almindelige adgang til

aktindsigt ikke særskilt i politiets sagsstyringssystem (POL-

SAS).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsadvokaten foretog imidlertid i 2010 til brug for besvarel-

sen af spørgsmål nr. 227 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-

valg (2010-2011) en høring af 6 politikredse om erfaringerne

med anvendelsen af retsplejelovens § 729 c.

Rigsadvokaten anmodede endvidere i 2013 til brug for besva-

relsen af spørgsmål nr. 847-849 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg (2012-2013) samtlige politikredse om en udtalelse

vedrørende antallet af afgørelser truffet af retten i medfør af

retsplejelovens § 729 c, stk. 1, inden for de seneste 2 år samt

oplysninger om, i hvilken type af sager afgørelserne typisk er

truffet.

Det fremgik af udtalelserne, at hovedparten af politikredsene

anslog, at bestemmelsen alene havde været anvendt i 1-5 til-

fælde inden for de seneste 2 år. En politikreds anslog, at be-

stemmelsen havde været anvendt i 8 tilfælde inden for de sene-

ste to år. Københavns Politi, der også omfatter Task Force Øst,

anslog, at bestemmelsen havde været anvendt i ca. 55 tilfælde

inden for de seneste to år. Samlet havde retterne ifølge politi-

kredsenes udtalelser inden for de seneste 2 år truffet ca. 90 af-

gørelser i medfør af retsplejelovens § 729 c, stk. 1.

På baggrund af udtalelserne var det Rigsadvokatens indtryk, at

de fleste af afgørelserne, anslået i størrelsesordenen 2/3, var

truffet i sager om alvorlig kriminalitet med tilknytning til rock-

er-/bandemiljøet, og at det navnlig var hensynet til sagens op-

klaring, jf. § 729 c, stk. 1, nr. 3, hensynet til tredjemands liv og

helbred, jf. § 729 c, stk. 1, nr. 4, hensynet til efterforskningen

af en anden verserende sag, jf. § 729 c, stk. 1, nr. 5, og hensy-

net til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efter-

forskningsmetoder, jf. § 729 c, stk. 1, nr. 6, som har begrundet

undtagelsen fra adgangen til aktindsigt.

Københavns Politi, der behandler mange store sager om bl.a.

organiseret kriminalitet, herunder med tilknytning til rocker-

/bandemiljøet, bemærkede, at bestemmelsen i retsplejelovens §

729 c udgør et meget væsentligt og nødvendigt værn til beskyt-

telse af de ofte meget sensitive oplysninger, der foreligger i sa-

ger om grov kriminalitet.

Københavns Politi oplyste i den forbindelse, at bestemmelsen i

retsplejelovens § 729 c hovedsagelig anvendes i sager vedrø-

rende alvorlig personfarlig kriminalitet forøvet i rocker-

/bandemiljøet, herunder sager om drab, drabsforsøg, grov vold,

fareforvoldelse mv. Herudover anvendes bestemmelsen i sager

vedrørende grove overtrædelser af narkotika- og våbenlovgiv-

ningen. Københavns Politi anførte også, at bestemmelsen i §

729 c anvendes i de undtagelsestilfælde, hvor et forsvarerpå-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

læg efter retsplejelovens § 729 a, stk. 4, vurderes ikke at være

tilstrækkeligt i den konkrete sag.

Politikredsenes udtalelser indeholder ikke nærmere oplysnin-

ger om, i hvilket omfang der er sket domfældelse i de sager,

hvor der er sket begrænsning af forsvarerens aktindsigt. Kø-

benhavns Politi har til brug for denne udtalelse oplyst, at der

sker domfældelse i langt hovedparten af de sager, hvor der rej-

ses tiltale, herunder også i de sager, hvor der under sagens ef-

terforskning har været begrænsninger i forsvarerens aktindsigt.

I hovedparten af de sager, hvor der rejses tiltale, vil det materi-

ale, som har været undtaget fra forsvarerens aktindsigt, blive

udleveret inden hovedforhandlingen. I særlige tilfælde er det

imidlertid fortsat påkrævet at undtage oplysninger fra forsvare-

rens aktindsigt under og efter hovedforhandlingen eksempelvis

af hensyn til kilders liv og helbred, hemmeligholdelse af politi-

ets efterforskningsmetoder eller af hensyn til anden verserende

efterforskning, hvilket også kan være tilfældet i sager, der af-

sluttes uden tiltalerejsning.

Jeg kan tilføje, at anvendelsen af retsplejelovens § 729 c lø-

bende drøftes i anklagemyndighedens netværk om organiseret

kriminalitet, hvor alle politikredse og statsadvokater er repræ-

senteret, med henblik på at følge erfaringerne med bestemmel-

sens anvendelse i praksis, ligesom bestemmelsens anvendelse

har været drøftet på det seneste kontaktudvalgsmøde mellem

Rigsadvokaten og forsvarsadvokaterne (Advokatrådet og

Landsforeningen af Forsvarsadvokater).

I spørgsmål nr. 1325 henvises til en artikel i Jyllands-Posten,

som omtaler en konkret straffesag. I den straffesag, som omta-

les i artiklen, blev 3 personer i byretten idømt henholdsvis

fængsel i 3 år, 6 år og 6 år primært for besiddelsen af 2,5 kg

kokain, mens en person blev frifundet. I forbindelse med efter-

forskningen havde politiet den 5. december 2011 anmodet by-

retten om, at forsvarernes adgang til aktindsigt blev begrænset.

Anmodningen var begrundet i hensynet til efterforskningen

mod en række personer, der var mistænkt for narkotikakrimi-

nalitet, herunder personen B. Byretten tog ved kendelse af 4.

januar 2012 politiets anmodning til følge, og denne kendelse

blev stadfæstet af landsretten. Byrettens kendelse byggede på

de oplysninger, som retten havde fået af politiet den 5. decem-

ber 2011. Af disse oplysninger fremgik det imidlertid ikke, at

dele af efterforskningen, herunder mod B, var indstillet.

Uanset at efterforskningen af en del af sagen var afsluttet, ud-

leverede politiet ikke af egen drift de udeholdte akter til forsva-

rerne, og politiet indbragte heller ikke spørgsmålet om, hvor-

vidt de pågældende akter fortsat skulle være undtaget fra for-

svarernes aktindsigt under hovedforhandlingen, for retten.

Endvidere blev B under hovedforhandlingen i byretten afhørt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

under vidneansvar, selv om han ikke havde pligt til at udtale

sig.

Vestre Landsret udtalte, at det ikke kunne udelukkes, at fejlene

havde været af betydning for byrettens vurdering af skylds-

spørgsmålet. Landsretten ophævede derfor byrettens dom og

hjemviste sagen til fornyet behandling. Der henvises til Vestre

Landsrets dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, side 893.

Det bemærkes, at landsretten ikke har taget stilling til skylds-

spørgsmålet i sagen i den forstand, om personerne skulle have

været dømt eller frifundet.

Sagen gav i øvrigt anledning til, at statsadvokaten over for po-

litikredsen indskærpede reglen i § 729 c, stk. 4, 2. pkt., om, at

retten, når efterforskningen er afsluttet, skal vurdere spørgsmå-

let om at opretholde en eventuel begrænsning i forsvarerens

aktindsigt. Det blev også indskærpet, at alle relevante oplys-

ninger af væsentlig betydning for en straffesag skal fremlæg-

ges i forbindelse med en begæring om undtagelse af materiale

fra forsvarerens aktindsigt. Endvidere påtalte statsadvokaten, at

det ikke ved retsmødet den 5. december 2011 blev oplyst, at

efterforskningen i sagen mod B var indstillet.

Jeg vil afslutningsvis understrege, at politiet og anklage-

myndigheden er meget opmærksomme på, at undtagelse af ma-

teriale fra forsvarerens og sigtedes almindelige adgang til akt-

indsigt må have undtagelsens karakter, og at der kun bliver

fremsat begæring herom, når det eller de hensyn, der ligger til

grund for begæringen om undtagelse, er af væsentlig betyd-

ning. Det er i hvert enkelt tilfælde retten, som efter en konkret

vurdering af sagens omstændigheder tager stilling til, om be-

tingelserne for at begrænse forsvarerens aktindsigt er til stede

eller ej, og som nævnt ovenfor medvirker en særlig beskikket

advokat ved behandlingen af spørgsmålet om at begrænse akt-

indsigten.

Det er væsentligt, at politiet og anklagemyndigheden – hvis der

sker begrænsning af forsvarerens aktindsigt – hele tiden er

opmærksomme på, om betingelserne for at begrænse aktindsig-

ten fortsat er til stede, og at spørgsmålet i givet fald forelægges

for retten på ny, hvis der rejses tiltale i sagen, og der fortsat

vurderes at være grundlag for at begrænse aktindsigten, jf.

ovenfor. Det er efter min opfattelse ikke tilfredsstillende, at

dette ikke skete i sagen, som er nævnt ovenfor i pkt. 3, og jeg

har noteret mig, at statsadvokaten har indskærpet dette over for

politikredsen.

Som anført i tidligere besvarelser af spørgsmål fra Folketingets

Retsudvalg har Rigsadvokaten og Rigspolitiet undersøgt mu-

lighederne for – i sammenhæng med en række andre straffe-

processuelle indgreb – at kunne registrere bl.a. anvendelsen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retsplejelovens § 729 c særskilt i politiets sagsstyringssystem

POLSAS, men en sådan systemændring er indtil videre ikke

gennemført.

Muligheden for at kunne foretage en sådan særskilt registrering

af forskellige straffeprocessuelle indgreb, herunder begræns-

ning af forsvarerens aktindsigt, indgår som ønsker til projektet

om et nyt sagsstyringssystem i politiet og anklagemyndighe-

den, som på nuværende tidspunkt dog kun er i en indledende

analysefase, og uden at der er taget stilling til det nærmere ind-

hold af et nyt sagsstyringssystem.”

Som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, er det væsentligt, at politiet

og anklagemyndigheden – hvis der sker begrænsning af forsvarerens akt-

indsigt – hele tiden er opmærksomme på, om betingelserne for at begrænse

aktindsigten fortsat er til stede, og at spørgsmålet i givet fald forelægges

for retten på ny, hvis der rejses tiltale i sagen, og der fortsat vurderes at

være grundlag for at begrænse aktindsigten.

Jeg har noteret mig, at Rigsadvokaten slår fast, at det ikke er tilfredsstil-

lende, at det ikke skete i den konkrete sag, som er omtalt i den artikel i Jyl-

lands-Posten, der henvises til i spørgsmålet, og at dette er blevet indskær-

pet over for politikredsen.

Jeg har samtidig noteret mig, at det er Rigsadvokatens opfattelse, at politi-

et og anklagemyndigheden er meget opmærksomme på, at undtagelse af

materiale fra forsvarerens og sigtedes almindelige adgang til aktindsigt må

have undtagelsens karakter, og at der kun bliver fremsat begæring herom,

når det eller de hensyn, der ligger til grund for begæringen om undtagelse,

er af væsentlig betydning.

Jeg har endvidere noteret mig, at anvendelsen af retsplejelovens § 729 c

løbende drøftes i anklagemyndighedens netværk om organiseret kriminali-

tet med henblik på at følge erfaringerne med bestemmelsens anvendelse i

praksis.