Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1428786_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. december 2014
Forvaltningsretskontoret
Sultana Baig
2014-0030-2368
1267717
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1307 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juli 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Den sene besvarelse beklages.
Mette Frederiksen
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1307 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der gælder for of-
fentliggørelse af politibetjentes identitet på hjemmesider, her-
under oplyse følgende:
- Hvorvidt det er muligt at lukke hjemmesider der indeholder
chikanerende materiale.
- Hvorvidt ministeren – såfremt det ikke er muligt at lukke
hjemmesider med chikanerende materiale - vil overveje et for-
bud mod at offentliggøre identiteten på betjente.
- Hvorvidt det er muligt at ”gå efter” sider, der udstiller betjen-
te i en videre kreds uden, at det indfanges af injurielovgivnin-
gen.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Datatilsynet, som har oplyst følgende:
”Offentliggørelse af personoplysninger – herunder billeder eller
videooptagelser af genkendelige personer – på internettet er som
udgangspunkt omfattet af persondatalovens regler, jf. lovens § 1,
stk. 1.
Billeder mv. af politimedarbejdere vil efter Datatilsynets umid-
delbare opfattelse som udgangspunkt skulle betragtes som al-
mindelige ikke-følsomme oplysninger, og offentliggørelsen vil
dermed skulle vurderes efter persondatalovens § 6, stk. 1.
Efter persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, må registrering, videre-
givelse og anden behandling af personoplysninger ske, hvis be-
handlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den
tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en
berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke over-
stiger denne interesse.
Det bemærkes, at hensynet til informations- og ytringsfriheden
vil skulle inddrages ved vurderingen efter en interesseafvejning
af, om personoplysninger må offentliggøres på internettet, for at
sikre, at persondatalovens regler ikke unødigt medfører ind-
skrænkninger i disse frihedsrettigheder.
Ifølge persondatalovens § 2, stk. 2, finder persondataloven ikke
anvendelse, hvis det vil være i strid med informations- og yt-
ringsfriheden, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
ons artikel 10.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det beror på en nærmere vurdering af de konkrete omstændig-
heder, om en offentliggørelse må antages at være omfattet heraf
og dermed helt undtaget fra persondataloven.
Datatilsynet kan oplyse, at tilsynet tidligere har taget stilling til
en række sager om offentliggørelse af billeder af fysiske perso-
ner på internettet, og at der eksisterer en forholdsvis fast praksis
på dette område.
Det er Datatilsynets opfattelse, at offentliggørelse af videoopta-
gelser af fysiske personer umiddelbart kan sidestilles med of-
fentliggørelse af billeder af fysiske personer, hvorfor tilsynets
praksis om offentliggørelse af billeder på internettet vil kunne
inddrages med betydelig vægt ved fortolkningen af, om offent-
liggørelse af videooptagelser kan ske i overensstemmelse med
persondatalovens regler.
Ved vurderingen af, om offentliggørelse af billeder på internettet
kan ske i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1,
nr. 7, skelner Datatilsynet mellem
situationsbilleder
og
portræt-
billeder.
Situationsbilleder
defineres i denne sammenhæng som billeder,
hvor skildring af en aktivitet eller en situation er det egentlige
formål med billedet. Det kunne f.eks. være billeder af gæster til
en rockkoncert, legende børn i en skolegård eller besøgende i en
zoologisk have.
Modsætningen hertil er
portrætbilleder,
hvor formålet er at af-
bilde en eller flere bestemte personer.
Ifølge Datatilsynets praksis kan situationsbilleder som udgangs-
punkt offentliggøres uden samtykke med hjemmel i interesseaf-
vejningsreglen i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, hvorimod of-
fentliggørelse af portrætbilleder som altovervejende udgangs-
punkt kræver samtykke fra den registrerede, jf. lovens § 6, stk.
1, nr. 1.
Efter Datatilsynets opfattelse skal offentliggørelse af situations-
billeder med hjemmel i § 6, stk. 1, nr. 7, baseres på en helheds-
vurdering af formålet med offentliggørelsen, og offentliggørelse
skal ske under skyldig hensyntagen til karakteren af billedet,
herunder den sammenhæng, hvori billedet optræder, og under
skyldig hensyntagen til formålet med offentliggørelsen. Det af-
gørende kriterium er, at den afbildede ikke med rimelighed må
kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i markeds-
førings- eller andet kommercielt øjemed. Billederne skal således
være harmløse.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derudover vil en indsigelse mod et offentliggjort billede konkret
kunne bevirke, at interesseafvejningen falder ud til fordel for
den registreredes interesse.
Dog vil en helhedsvurdering efter § 6, stk. 1, nr. 7, efter Datatil-
synets opfattelse normalt føre til, at situationsbilleder af ansatte
på arbejde i en offentlig myndighed eller i en privat virksomhed
ikke vil kunne offentliggøres uden samtykke.
Dette er begrundet i, at en sådan offentliggørelse vil kunne med-
føre ulemper for de registrerede, idet nogle mennesker vil kunne
føle ubehag ved, at sådanne billeder, eventuelt sammen med op-
lysninger om navn mv. gøres offentligt tilgængeligt for alle, der
har adgang til internettet, og at denne ulempe vejer tungere end
interessen i offentliggørelsen.
Datatilsynet kan endvidere oplyse, at tilsynet i 2008 har afgivet
en udtalelse til Københavns Politi vedrørende en sag om offent-
liggørelse af et billede af en medarbejder i SKAT sammen med
oplysninger om den pågældende medarbejders navn og adresse
mv.
For så vidt angik det offentliggjorte
portrætbillede
fandt Datatil-
synet under henvisning til tilsynets (faste) praksis, at hensynet til
den registrerede oversteg den dataansvarliges interesse i af kun-
ne offentliggøre billedet.
For så vidt angik oplysninger om navn og adresse mv. på den
ansatte hos SKAT fandt Datatilsynet, at hensynet til den ansatte
ikke oversteg den dataansvarliges interesse i at kunne offentlig-
gøre oplysningerne, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, og §
2, stk. 2.
Tilsynet lagde navnlig vægt på oplysningernes karakter samt
den omstændighed, at oplysningerne var offentliggjort på en
hjemmeside, der i udpræget grad indeholdt meningstilkendegi-
velser og subjektive vurderinger, hvilket måtte stå læsere af
hjemmesiden klart.
Ved dom af 16. juni 2009 idømte Københavns Byret den dataan-
svarlige en bøde på 5.000 kr. for at have offentliggjort billedet
på hjemmesiden, jf. persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 1, jf. § 6,
stk. 1, nr. 1.
For så vidt angår spørgsmålet om lukning af hjemmesider kan
Datatilsynet oplyse, at tilsynet i medfør af persondatalovens §
59, stk. 1, kan påbyde en privat dataansvarlig at ophøre med en
behandling, der finder sted i strid med loven, og at berigtige,
slette eller blokere bestemte oplysninger, som er omfattet af en
sådan behandling.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tilsynet kan bl.a. påbyde en privat dataansvarlig at træffe be-
stemte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger
mod bl.a., at oplysninger kommer til uvedkommendes kendskab,
misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven, jf. lovens §
59, stk. 3. Ifølge lovens § 59, stk. 4, kan Datatilsynet i særlige
tilfælde tillige meddele databehandlere påbud eller forbud i
overensstemmelse med lovens § 59, stk. 3.
Datatilsynet har således ikke i medfør af persondataloven en di-
rekte hjemmel til at kræve en hjemmeside lukket, men blot en
hjemmel til at meddele påbud om, at offentliggjorte film eller
billeder af genkendelige personer fjernes.
Såfremt et sådant påbud ikke efterkommes, vil Datatilsynet som
udgangspunkt under henvisning til persondatalovens § 70, stk. 1,
nr. 6, indgive politianmeldelse mod den pågældende dataansvar-
lige.”
2.
Som det fremgår af Datatilsynets udtalelse, er tilsynet i medfør af per-
sondataloven tillagt en række reaktionsmuligheder i forhold til chikane-
rende materiale på internettet.
Justitsministeriet kan herudover oplyse, at retsplejelovens kapitel 40 inde-
holder regler om midlertidige afgørelser om forbud og påbud i en borgerlig
sag. Retten kan efter retsplejelovens § 411, stk. 1, bestemme, at bl.a. priva-
te midlertidigt skal foretage, undlade eller tåle bestemte handlinger. Dette
kan eksempelvis dreje sig om et påbud om at hindre adgang til en hjemme-
side.
Betingelserne for at meddele et forbud eller påbud er efter retsplejelovens
§ 413, at den part, der anmoder om meddelelse af forbuddet eller påbud-
det, godtgør eller sandsynliggør, 1) at parten har den ret, der søges beskyt-
tet ved forbuddet eller påbuddet, 2) at modpartens adfærd nødvendiggør, at
der meddeles forbud eller påbud, og 3) at partens mulighed for at opnå sin
ret vil forspildes, hvis parten henvises til at afvente tvistens retlige afgørel-
se.
Adgangen til at meddele forbud og påbud er begrænset af et almindeligt
proportionalitetsprincip og må vurderes i lyset af bl.a. relevante bestem-
melser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder f.eks.
artikel 10 om ytringsfrihed.
3.
Det kan herudover oplyses, at Rigspolitiet den 4. februar 2014 offentlig-
gjorde en rapport om indsats vedrørende chikane, trusler og vold mod
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ansatte i politi og anklagemyndighed. Rapporten, der er udarbejdet af en
arbejdsgruppe med repræsentanter fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Østjyl-
lands Politi og Politiforbundet, indeholder en række konkrete forslag til
initiativer og anbefalinger.
Rigspolitiet og Rigsadvokaten har i forlængelse af offentliggørelsen af
rapporten iværksat et arbejde med at realisere rapportens anbefalinger.
Dette har bl.a. ført til, at Rigsadvokaten har udstedt nye retningslinjer for
håndteringen af sager om chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte
mv. Retningslinjerne fremgår af Rigsadvokatens Meddelelse 2-2014.
Det fremgår af afsnit 4.2 i rigsadvokatmeddelelsen, at reglerne om tilhold
og opholdsforbud efter omstændighederne vil kunne finde anvendelse ved
chikane eller fremsættelse af trusler mv. mod offentligt ansatte på internet-
tet, idet et tilhold er et forbud mod bl.a. at opsøge en anden ved skriftlig
henvendelse, herunder ved elektronisk kommunikation.
Det fremgår endvidere af rigsadvokatmeddelelsen, at udbredelse af kræn-
kende udtalelser eller oplysninger om forurettede via internettet efter om-
stændighederne vil kunne udgøre en overtrædelse af f.eks. straffelovens
§ 264 d om uberettiget videregivelse af oplysninger vedrørende en andens
private forhold mv. eller § 267 om ærekrænkelser.
Efter straffelovens § 264 d straffes den, der uberettiget videregiver medde-
lelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt bil-
leder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlan-
ges unddraget offentligheden, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Efter straffelovens § 267 straffes den, som krænker en andens ære ved for-
nærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtel-
ser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborge-
res agtelse, med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
4.
Det er for mig helt centralt i et demokratisk samfund som det danske, at
der findes en effektiv beskyttelse mod alle former for chikane og trusler
mod vores offentlig ansatte, herunder polititjenestemænd.
Jeg har derfor med tilfredshed noteret mig det arbejde, som er iværksat
med henblik på at realisere anbefalingerne i Rigspolitiets rapport på områ-
det.
6