Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1395499_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. september 2014
Færdselskontoret
Helene Hvid Christensen
2014-0030-2359
1239189
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1298 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juli 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Karen Hækkerup
/
Jessika Heltberg Auken
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1298 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Anser ministeren det for at være et problem, at man kan køre i
en Ape 50-25 knallert/mini-bil uden kørekort, selvom man ek-
sempelvis har fået frataget kørekortet pga. spritkørsel?”
Svar:
En Ape 50-25 knallert er godkendt til en maksimal hastighed på 25 km/t.
Køretøjet følger således færdselslovens regler for køretøjer, som er kon-
strueret til at køre op til 30 km/t (lille knallert).
Justitsministeriet kan oplyse, at der i forbindelse med implementeringen af
3. kørekortdirektiv (direktiv 2006/123/EF), er fastsat en række nye og
skærpede regler for kørsel med lille knallert. Skærpelserne har navnlig til
formål at nedbringe antallet af ulykker blandt de helt unge førere (15-17-
årige), som udgør langt den største risikogruppe, når det gælder alvorlige
ulykker og dødsulykker på lille knallert.
Ved lov nr. 49 af 23. maj 2011 om ændring af færdselsloven og lov om
ungdomsskoler er der bl.a. indført regler om, at lille knallert kun må føres
af personer, som har erhvervet kørekort til lille knallert, stor knallert, bil
eller motorcykel, jf. færdselslovens § 63. Loven indeholder dog en over-
gangsordning, som indebærer, at kravet om kørekort ikke gælder førere,
der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse den 19. januar 2013 var fyldt
18 år.
Derudover er der med loven indført adgang til betinget og ubetinget fra-
kendelse af retten til at føre lille knallert og regler om udskydelse af retten
til at erhverve kørekort, hvis føreren på tidspunktet for overtrædelsen, som
indebærer en ubetinget frakendelse, er under 18 år, jf. færdselslovens §
129.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt er
behov for yderligere skærpelser af betingelserne for at føre lille knallert.
2