Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1387721_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
11. juli 2014
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Andreas Christensen
Sagsnr.: 2014-0030-2358
Dok.:
1238668
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1291 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juli 2014. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Karen Hækkerup
/
Anette Arnsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1291 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er ministeren enig i vurderingen i Strafferetsplejeudvalgets
udtalelse om telefonskanning af september 2006, jf. REU alm.
del (folketingsåret 2005-06) - bilag 839 om, at retsplejeloven
ikke indeholder hjemmel til telefonskanning af en ubestemt
kreds af personer i et bestemt område, herunder brugen af IM-
SI catchers, der kan registrere alle mobiltelefoner i et begræn-
set område, og aflytte samtaler der føres over disse telefoner?
Det bemærkes, at kapitel 7 i Strafferetsplejeudvalgets udtalelse
indeholder et lovudkast til ændring af retsplejeloven for at sik-
re hjemmel til brugen af telefonskanning, som ikke er gennem-
ført af Folketinget.”
Svar:
Strafferetsplejeudvalget udtalelse om telefonskanning fra september 2006
blev udarbejdet på baggrund af Justitsministeriets kommissorium af 30.
november 2005.
Det fremgår bl.a. af kommissoriet, at regeringen i august 2005 nedsatte en
tværministeriel arbejdsgruppe med henblik på at foretage en samlet gen-
nemgang af det danske samfunds beredskab og indsats mod terrorhandlin-
ger. Formålet med gennemgangen var at afklare, hvilke yderligere initiati-
ver der eventuelt måtte være behov for med henblik på i videst muligt om-
fang at modvirke terrorangreb i Danmark.
Som det endvidere fremgår af kommissoriet, afgav arbejdsgruppen i okto-
ber 2005 en rapport med 49 anbefalinger til styrkelse af det danske sam-
funds beredskab og indsats mod terrorhandlinger. Arbejdsgruppens anbe-
faling nr. 29 vedrører kommunikationsscanning og har følgende ordlyd:
”29. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes den fornødne
hjemmel i retsplejeloven til, at politiet i ganske særlige situati-
oner må foretage scanning af indholdet af telefonsamtaler eller
anden tilsvarende kommunikation inden for et nærmere angi-
vet område.”
Justitsministeriet anmodede herefter Strafferetsplejeudvalget om nærmere
at overveje denne anbefaling, herunder hvilke betingelser der i givet fald
burde gælde for en sådan adgang til for politiet at scanne indholdet af tele-
kommunikation inden for et nærmere angivet område. Udvalget blev sam-
tidig anmodet om at udarbejde et lovudkast.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Strafferetsplejeudvalgets overvejelser om indførelse af et indgreb i form af
telefonskanning fremgår af pkt. 6.3 i udvalgets udtalelse. Heraf fremgår
bl.a. følgende:
”Som følge af den brede kreds af udenforstående personer, der
rammes af et indgreb som telefonskanning, udgør det et
særlig
alvorligt indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det siger sig
selv, at det derfor kræver nøje overvejelse at indføre et sådant
indgreb. Der må i den sammenhæng foretages en afvejning af,
om indgrebet er rimeligt, nødvendigt og proportionalt at gøre
brug af.
Denne afvejning må efter udvalgets opfattelse anses for et i høj
grad politisk spørgsmål. Udvalget har derfor ikke ment at bur-
de tage stilling til, om der bør indføres en lovgivning om ad-
gang til at foretage telefonskanning.”
Som anført indeholder Strafferetsplejeudvalgets udtalelse endvidere et ud-
kast til lov om ændring af retsplejeloven. Heri defineres telefonskanning
som ”registrering af mobiltelefoner, der befinder sig i et begrænset områ-
de, samt aflytning af samtaler, der føres over disse telefoner, med henblik
på identifikation af mistænkte”, jf. udtalelsens pkt. 7.1.
Som det ligeledes er anført i spørgsmålet, er en sådan bestemmelse ikke
blevet indsat i retsplejeloven. Justitsministeriet kan derfor bekræfte, at
retsplejeloven ikke giver politiet hjemmel til at foretage et sådant indgreb.
Det bemærkes i øvrigt, at retsplejelovens regler om indgreb i meddelelses-
hemmeligheden, herunder de enkelte indgreb som loven giver politiet mu-
lighed for at foretage, fremgår af lovens kapitel 71.
3