PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. september 2014

Strafferetskontoret

Rasmus Nexø Jensen

2014-0030-2348

1236326

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1288 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. juli 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Karen Hækkerup

Freja Sine Thorsboe

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 1288 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for effekten af initiativerne i regerin-

gens offerpakke fra 2013 på følgende punkter:

– I hvor mange sager er ofrene underrettet om gerningsmands

1) løsladelse 2) udgang 3) optræden i medierne?

– Hvad er domstolenes erfaringer med at sætte offerets version

af sagen mere i centrum?

– I hvor mange tilfælde er der sket del-udbetalinger i Erstat-

ningsnævnet efter de nye regler, og hvad er sagsbehandlingsti-

den nedbragt til?”

Svar:

Som anført i regeringsgrundlaget fra oktober 2011, ”Et Danmark, der

står sammen”, ønsker regeringen, at ofre for kriminalitet skal hjælpes bed-

re.

Regeringen fremlagde derfor i samarbejde med Enhedslisten i sommeren

2012 en offerpakke bestående af tre tiltag: Etablering af en offerfond, ud-

videlse af underretningsordningen over for ofre, hvis gerningsmanden un-

der afsoningen f.eks. optræder som central person i et tv-program, samt et

tiltag, som skal kunne sætte offerets version af sagen i centrum i retssager.

Som et yderligere tiltag besluttede regeringen ligeledes i samarbejde med

Enhedslisten efterfølgende at gennemføre en styrkelse af rammerne for

behandlingen af sager om offererstatning.

De nødvendige lovregler vedrørende henholdsvis etablering af en offer-

fond, udvidelse af underretningsordningen og styrkelse af rammerne for

behandling af offererstatningssager blev fastsat ved to lovforslag vedtaget i

Folketinget i juni 2013 (lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden og

lov nr. 629 af 12. juni 2013 om ændring af retsplejeloven og lov om erstat-

ning fra staten til ofre for forbrydelser (Udvidelse af ordning om underret-

ning af forurettede og styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger

om offererstatning)).

Spørgsmålet om at sætte offerets version af sagen i centrum i retssager be-

handles af Strafferetsplejeudvalget. Udvalget forventes at afgive betænk-

ning i løbet af i år.

For så vidt angår spørgsmålet om underretning af forurettede om ger-

ningsmandens løsladelse, udgang eller optræden i medierne kan Justitsmi-

nisteriet oplyse, at der ved lov nr. 412 af 9. maj 2011 blev indsat en ny be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelse i retsplejelovens § 741 g om forurettedes muligheder for at bli-

ve underrettet, når gerningsmanden kommer på fri fod.

Bestemmelsen blev – som det fremgår af pkt. 1 ovenfor – som led i rege-

ringens offerpakke udvidet ved lov nr. 629 af 12. juni 2013, således at den

også kom til at omfatte underretning af forurettede under visse omstæn-

digheder, når den dømte medvirker i tv-programmer mv.

Det følger af retsplejelovens § 741 g, stk. 1, at i sager, hvor der er afsagt

dom om ubetinget fængselsstraf for en grovere overtrædelse af straffelo-

ven, hvor vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, eller en

seksualforbrydelse, underrettes den forurettede efter anmodning om tids-

punktet for den dømtes første uledsagede udgang og løsladelse og om

eventuel undvigelse, hvis den dømte har været varetægtsfængslet før dom

og ikke har været løsladt mellem dommens afsigelse og fuldbyrdelse. I så-

danne tilfælde underrettes den forurettede desuden efter anmodning, hvis

gerningsmanden under afsoning og på institutionens område med instituti-

onens viden medvirker i optagelserne til et tv- eller radioprogram produce-

ret til udsendelse her i landet, hvori den pågældende har en fremtrædende

rolle, eller i et portrætinterview i et dansk dagblad. Det samme gælder ved

medvirken i optagelserne af et sådant tv- eller radioprogram eller interview

uden for institutionens område i tilfælde, hvor institutionen har meddelt til-

ladelse til udgang med viden herom. Er den forurettede afgået ved døden,

underrettes den forurettedes nære pårørende efter anmodning. Underret-

ning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til gerningsmanden taler for det.

Det følger bl.a. af bestemmelsen, at underretning gives efter anmodning

fra den forurettede. Underretning efter retsplejelovens § 741 g forudsætter

i øvrigt, at den dømte har været varetægtsfængslet før dom og ikke har væ-

ret løsladt mellem dommens afsigelse og fuldbyrdelse.

Ifølge retsplejelovens § 741 g, stk. 2, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende

anvendelse, hvis gerningsmanden er dømt til anbringelse efter straffelo-

vens §§ 68, 69, 73 eller 74 a eller til forvaring efter straffelovens § 70.

Efter retsplejelovens § 741 g, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte nærme-

re regler om underretningsordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I medfør heraf har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 823 af 26.

juni 2013 om underretning ved udgang og løsladelse mv. samt ved med-

virken i tv- eller radioprogrammer eller portrætinterview.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at anmodning om underretning

gives til den politikreds, der behandler eller har behandlet straffesagen.

Når politidirektøren har truffet afgørelse om underretning, orientere denne

den relevante institution, statsadvokat mv., som efter bekendtgørelsens

regler skal foretage underretningen.

Bekendtgørelsens § 8 regulerer, hvilken myndighed der foretager under-

retning. Som det fremgår heraf, foretages underretning af enten kriminal-

forsorgen, statsadvokaten eller politikredsen. Det følger således af be-

stemmelsens stk. 1, at underretning vedrørende dømte, som er idømt en

ubetinget fængselsstraf eller dømt til forvaring, skal foretages af kriminal-

forsorgen. Efter bestemmelsens stk. 2 skal underretning vedrørende dømte,

som er dømt til anbringelse efter straffelovens §§ 68, 69 eller 73, foretages

af den statsadvokat, som efter straffelovens § 72, stk. 1, fører tilsyn med

foranstaltningen. Af bestemmelsens stk. 3 følger, at underretning vedrø-

rende dømte, som er dømt til anbringelse i en sikret institution som led i

fuldbyrdelsen af en dom om ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, fo-

retages af den politikreds, som har behandlet straffesagen. Endelig følger

det af bestemmelsens stk. 4, at underretning vedrørende dømte, der løsla-

des i forbindelse med straffedommens afsigelse, fordi straffen anses for

udstået ved forudgående varetægtsfængsling, foretages af politikredsen på

den mødende anklagers foranledning.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet om antal sager, hvor der er sket

underretning, har Justitsministeriet indhentet udtalelser fra Rigspolitiet,

Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Rigsadvokaten har bl.a. oplyst følgende, som Rigspolitiet har henholdt sig

til:

”Det er ikke muligt på baggrund af politiets sagsstyringssystem

(POLSAS) at trække statistik om antallet af sager, hvor politiet

har underrettet forurettede om gerningsmandens udgang, løsla-

delse mv., ligesom politikredsene har oplyst Rigsadvokaten

om, at der ikke på anden måde sker en registrering af disse sa-

ger. Den generelle tilbagemelding fra politikredsene er, at un-

derretning ved politiets foranstaltning sker i meget begrænset

omfang. De regionale statsadvokater har ligeledes oplyst Rigs-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

advokaten om, at det ikke via deres sagsbehandlingssystem er

muligt at trække valide statistiske oplysninger om antallet af de

underretninger, der er givet af statsadvokaterne. En nærmere

redegørelse for antallet af sager, hvor politikredsene og stats-

advokaterne har underrettet forurettede om gerningsmandens

udgang mv., forudsætter derfor en ressourcekrævende manuel

gennemgang af de relevante sagskategorier, hvilket jeg på det

foreliggende grundlag ikke har fundet anledning til at iværk-

sætte.

I lyset af politikredsenes tilbagemelding – og at det […] er

Kriminalforsorgen, der som udgangspunkt foretager underret-

ning i sager, hvor gerningsmanden er idømt ubetinget fæng-

selsstraf eller forvaring – er det min umiddelbare opfattelse, at

der er tale om et forholdsvis begrænset antal sager, hvor det er

politikredsene og de regionale statsadvokater, som underretter

den forurettede om gerningsmandens udgang, løsladelse mv.”

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i øvrigt oplyst, at i de sager, hvor

politidirektøren har orienteret kriminalforsorgen om, at der skal ske under-

retning af den forurettede, vil dette blive noteret på den dømtes sag i kri-

minalforsorgens klientsystem. Det er imidlertid ikke muligt at lave et ma-

skinelt dataudtræk fra klientsystemet over de sager, hvor politidirektøren

har truffet afgørelse om, at den forurettede skal underrettes om den dømtes

første uledsagede udgang mv., og hvor kriminalforsorgen som følge heraf

efterfølgende har underrettet den forurettede. En sådan opgørelse vil kræve

en manuel gennemgang af samtlige sager, hvor den dømte er idømt en

ubetinget fængselsstraf for en grovere overtrædelse af straffeloven, hvor

vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, eller en seksual-

forbrydelse, og vil i givet fald være meget ressourcekrævende.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet om sagsbehandlingstid og

deludbetalinger i Erstatningsnævnet har Justitsministeriet indhentet en ud-

talelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:

”Regeringens offerpakke fra 2012 samt styrkelsen af rammer-

ne for behandlingen af sager om offererstatning trådte i kraft

den 01-07-2013, jf. bl.a. lov nr. 629 af 12-06-2013 om ændring

af retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for for-

brydelser (Udvidelse af ordning om underretning af forurettede

og styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om of-

fererstatning).

I perioden

fra 01-07-2013 til 31-12-2013

traf Erstatningsnæv-

net i alt 2.669 afgørelser. Af disse afgørelser var i alt 1.757

(hele eller delvise) imødekommelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er desværre ikke muligt elektronisk at trække oplysninger

om, hvorvidt de 1.757 (hele eller delvise) imødekommelser er

eneste udbetaling i en sag eller deludbetaling i en sag. Sådanne

oplysninger forudsætter en manuel gennemgang af de sager,

som de pågældende afgørelser vedrører. Nævnet har ikke på

nuværende tidspunkt fundet grundlag for at foretage en sådan

manuel gennemgang.

Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid i hele 2013

udgjorde i alt 71 dage.

I perioden

fra 01-01-2014 til 30-06-2014

har Erstatningsnæv-

net truffet i alt 2.300 afgørelser. Af disse afgørelser var i alt

1.448 (hele eller delvise) imødekommelser.

Nævnet har siden 01-01-2014 registreret, hvilke af nævnets af-

gørelser der er ”førstegangs”-afgørelser. En ”førstegangs”-

afgørelse vil i nogle sager udgøre den endelige afgørelse, mens

den i andre sager vil være den første af flere afgørelser. Næv-

net kan på den baggrund oplyse, at 1.203 afgørelser ud af de i

alt 2.300 afgørelser, som nævnet har truffet i perioden fra 01-

01-2014 til 30-06-2014, er ”førstegangs”-afgørelser, og at 748

af ”førstegangs”-afgørelserne er (hele eller delvise) imøde-

kommelser.

Erstatningsnævnet kan endvidere oplyse, at den samlede gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid i perioden udgør i alt 81,5 da-

ge, og at sagsbehandlingstiden for de 748 ”førstegangs”-

afgørelser, der er (hele eller delvise) imødekommelser, udgør i

alt 48,1 dage.

Det kan i øvrigt tilføjes, at nævnet i stigende grad tilkender er-

statning og godtgørelse vedrørende dokumenterede krav, der

umiddelbart kan imødekommes, herunder i form af acontoud-

betalinger. Samtidig anmoder nævnet om yderligere dokumen-

tation og oplysninger vedrørende eventuelle krav, som ikke på

det foreliggende grundlag kan imødekommes. Nævnet venter

således ikke med at udbetale erstatning og godtgørelse, til alle

krav er endeligt opgjort og dokumenteret.”