Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1390766_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
11. august 2014
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen
Sagsnr.: 2014-0030-2356
Dok.:
1238632
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1284 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. juli 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Karen Hækkerup
/
Andreas Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1284 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere artiklen "De har været hellige
krigere i Syrien - nu får de psykologhjælp på skatteydernes
regning" på Den Korte Avis' hjemmeside den 30. juni 2014,
herunder redegøre for, om det er ministerens holdning, at det er
en hensigtsmæssig brug af offentlige midler at tilbyde psyko-
loghjælp til Syriens-krigere og deres familier, også i de tilfæl-
de, hvor familien bifalder eller direkte har opfordret til, at de-
res barn tager til Syrien som "hellig kriger"?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af Justitsministeriets
anmodning indhentet en udtalelse fra Østjyllands Politi, der har
oplyst, at politikredsen gennem en længere årrække har haft et
tæt samarbejde med Aarhus Kommune med henblik på at fore-
bygge politisk og religiøs radikalisering og ekstremisme.
Østjyllands Politi og Aarhus Kommune indledte i 2011 som
led i den forebyggende indsats et samarbejde med Psykologisk
Institut på Aarhus Universitet, hvor unge mennesker er blevet
tilbudt psykologhjælp, såfremt det kunne bidrage til et liv uden
for radikaliserede og ekstremistiske kredse. I enkelte tilfælde
er unge mennesker, der er vendt hjem fra Syrien, endvidere
blevet tilbudt psykologhjælp som led i en deradikalisering og
en inklusionsskabende indsats.
En afgørelse om, hvorvidt en person skal tilbydes psykolog-
hjælp, træffes i samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aar-
hus Kommune. Udgifterne hertil afholdes i alle tilfælde af
Aarhus Kommune.”
Jeg er indforstået med, at politiet indgår i et samarbejde som beskrevet
med Aarhus Kommune, i det omfang politiet måtte finde det relevant og
formålstjenligt.
2