Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1387703_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. juli 2014
Forvaltningsretskontoret
Sultana Baig
2014-0030-2352
1237381
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1272 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. juni 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Karen Hækkerup
/
Mette Undall-Behrend
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 1272: MFU spm. om, hvad konsekvenserne er, hvis Patientombuddet stiller ledende spørgsmål til Retslægerådet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1272 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes uddybe, hvad konsekvenserne er, hvis pati-
entombuddet stiller ledende spørgsmål til Retslægerådet?”
Svar:
Som det fremgår af justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 913
(Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den
14. april 2014, er Retslægerådets opgave at afgive lægevidenskabelige og
farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners
retsforhold, jf. § 1, 1. pkt., i lov om Retslægerådet.
Retslægerådet har karakter af et rådgivende organ, der afgiver retslægelige
erklæringer til brug for andre offentlige myndigheders sagsbehandling og
afgørelser, jf. betænkning nr. 1196/1990 om Retslægerådet, side 69.
Der stilles en række krav til formuleringen af spørgsmål til Retslægerådet,
herunder at de er neutrale og f.eks. ikke kaptiøse eller ledende, jf. herved
betænkningens side 134, hvor følgende fremgår:
”Det
er også nærmest en selvfølge, at spørgsmål skal præsente-
res neutralt. Det er ikke Retslægerådets opgave at afgøre den fo-
religgende tvist, men alene at medvirke til at skabe et grundlag
for rettens afgørelse, og enhver form for procedure gennem
spørgsmålene bør derfor undgås. Ledende og kaptiøse spørgs-
mål må ikke stilles. Man må således ikke i spørgsmålene præ-
sentere omtvistede forhold som kendsgerninger, der kan lægges
til grund. Dette udelukker imidlertid ikke, at det af et spørgsmål
fremgår, hvilken besvarelse spørgeren helst ser, og der er ikke
noget til hinder for at spørge:
”Kan
Retslægerådet tiltræde den
opfattelse, at…””
Endvidere fremgår det af betænkningen på side 135, at:
”Det
er væsentligt, at spørgsmålene ikke lægger op til en be-
dømmelse, der ikke er omfattet af Retslægerådets kompetence,
men hører retten til. Rådet skal således ikke anmodes om at
komme med vurderinger af almen eller juridisk karakter. Der
kan spørges om, hvad der kan være årsagen til en bestemt begi-
venheds indtræden, og om en bestemt fremgangsmåde fagligt er
anerkendt og forsvarlig, men Rådet skal ikke udtale sig om,
hvem der bærer ansvaret for en bestemt skade, eller på anden
måde tage stilling til beviserne.”
2
 REU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 1272: MFU spm. om, hvad konsekvenserne er, hvis Patientombuddet stiller ledende spørgsmål til Retslægerådet, til justitsministeren
Om konsekvensen af, at der stilles ukorrekte spørgsmål, fremgår af be-
tænkningen på side 134, at:
”Spørgsmål,
der går uden for Retslægerådets kompetence, f.eks.
fordi besvarelsen heraf henhører under en anden myndighed, el-
ler fordi de går ud på bevisvurdering, må afvises som irrelevan-
te. Det samme må gælde spørgsmål, der åbenbart har karakter af
"fiskeri", altså spørgsmål, der uden sammenhæng med den fore-
liggende tvist har til formål at få "noget til at dukke op".
Spørgsmål skal med andre ord være egnede til at hidføre en for
sagen brugelig besvarelse.”
Endvidere fremgår det af betænkningen på side 136, at:
”Er
der stillet ukorrekte spørgsmål, idet der f.eks. efterlyses en
ansvarsplacering eller anden juridisk stillingtagen, må Rådet
undlade at svare, idet man ikke altid kan forlade sig på, at de
spørgsmål, der har fået lov at passere, faktisk er acceptable.”
Det bemærkes herudover, at en forvaltningsmyndighed er forpligtet til at
tilvejebringe et fyldestgørende faktisk og retligt grundlag for afgørelsen.
Dette følger af officialprincippet (undersøgelsesprincippet), der gælder på
ulovbestemt grundlag. Undersøgelsesprincippets formål er at bidrage til at
sikre, at forvaltningsmyndighedernes afgørelser bliver materielt lovlige og
rigtige. Det forudsætter ikke alene, at alle relevante forhold er belyst ved
det foreliggende materiale, men også at oplysningerne er pålidelige. Er der
tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplys-
ningen at søge denne tvivl afklaret, således at det ved en sædvanlig bevis-
mæssig vurdering kan afgøres, om den pågældende oplysning kan lægges
til grund for afgørelsen, jf. herved Hans Gammeltoft Hansen m.fl., For-
valtningsret, 2. udgave, side 447-450.
3