Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1399532_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
16. september 2014
Budget- og planlæg-
ningskontoret
Sagsbeh: Michelle Argir Simon-
sen
Sagsnr.: 2014-0030-2330
Dok.:
1231722
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1256 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. juni 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Karen Hækkerup
/
Rikke Freil Laulund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1256 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for omfanget af mobilt overvåg-
ningsudstyr (opgjort pr. politikreds), der blev indkøbt jf. VKOs
aftale fra sommeren 2011 om styrket grænsekontrol, og vil mi-
nisteren redegøre for erfaringerne med anvendelsen af udsty-
ret? Vil ministeren endvidere oplyse, om der efter ministerens
opfattelse er behov for yderligere mobilt overvågningsudstyr?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at det med aftalen om permanent toldkontrol
i Danmark (styrket grænsekontrol), der i maj 2011 blev indgået mellem
den daværende regering, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, blev
aftalt, at der bl.a. skulle etableres mobil videoovervågning ved de mellem-
store landeveje og de mindre grænseovergange med henblik på en fremad-
rettet indsats for at dæmme op for ulovlig grænsetrafik på strategisk ud-
valgte steder. Bevillingen til investerings- og driftsomkostningerne vedrø-
rende videoovervågningen ville skulle indarbejdes på efterfølgende forslag
til bevillingslove. Før aftalen blev implementeret, blev der udskrevet valg.
Der blev herefter som led i forhandlingerne om finansloven for 2012 den
15. november 2011 indgået en aftale mellem regeringen (SF, S og RV),
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om politiets og
anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015. Det følger af aftalen, at afta-
leparterne bl.a. var enige om at afsætte i alt 20 mio. kr. i aftaleperioden til
investering i udvidet mobil videoovervågning til brug for politiets indsats
mod bl.a. tilrejsende udenlandske kriminelle og organiseret indbrudskri-
minalitet, hjemmerøverier mv. samt understøttelse af SKATs mobile, flek-
sible og efterretningsbaserede toldindsats, herunder i det grænsenære om-
råde. Endeligt blev der som et supplement hertil afsat i alt 8 mio. kr. til en
yderligere forstærket indsats mod grænseoverskridende kriminalitet.
For en nærmere redegørelse for politiets udmøntning af midlerne til udvi-
det mobil videoovervågning samt til en yderligere forstærket indsats mod
grænseoverskridende kriminalitet henvises til den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 1254 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2