Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1403536_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
30. september 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Katrine Born Thodsen
Sagsnr.: 2014-0030-2326
Dok.:
1231436
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1231 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juni 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Karen Hækkerup
/
Frederik Gammeltoft
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1231 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvor mange fodlænker er blevet nyindkøbt med henblik på a)
at bruges på udvidelsen fra 5 til 6 måneder og b) back-door
fodlænke, og hvor meget ekstra personale er fulgt med til disse
opgaver?”
Svar:
1.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at indkøb af fodlænker
løbende justeres i forhold til den aktuelle belægsudvikling.
Med virkning fra 1. juli 2013 blev straffuldbyrdelsesloven ændret, således
at personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 6 måneder, under visse for-
udsætninger kan få tilladelse til at afsone straffen på bopælen med fodlæn-
ke. Hidtil gjaldt dette kun for personer, der var idømt indtil 5 måneders
fængsel. Endvidere blev straffuldbyrdelsesloven ændret, således at det blev
muligt at udstationere en indsat til egen bopæl med fodlænke. Der kan i
den forbindelse henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
1228 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Blandt andet på baggrund af disse udvidelser på fodlænkeområdet blev der
indkøbt ca. 60 nye fodlænker. Det er ikke muligt at foretage en opdeling af
dette indkøb af fodlænker i forhold til henholdsvis udvidelsen fra 5 til 6
måneder og indførelsen af muligheden for udstationering med fodlænke.
2.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at bemandin-
gen af de afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed, der varetager fodlæn-
keordningerne, løbende justeres i forhold til den aktuelle belægsudvikling
mv.
Det er således i 2014 besluttet at tilføre disse afdelinger i alt 8 årsværk som
følge af blandt andet de nævnte udvidelser af fodlænkeordningerne. Denne
normativudvidelse er imidlertid endnu ikke fuldt implementeret.
2