PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 123 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvordan konfliktrådsordningen

i hhv. Danmark og Norge adskiller sig fra hinanden.”

Svar:

De danske regler om konfliktråd fremgår af lov nr. 467 af 12. juni 2009

om konfliktråd i anledning af en strafbar handling (herefter lov om kon-

fliktråd), som trådte i kraft den 1. januar 2010. Loven bygger på betænk-

ning nr. 1501/2008 om konfliktråd fra Udvalget om konfliktråd og svarer i

vidt omfang til udvalgets lovudkast.

Lov om konfliktråd fastlægger de overordnede rammer for en permanent

og landsdækkende ordning med konfliktråd i straffesager. Konfliktråd har

dog eksisteret i Danmark siden 1994 på forsøgsbasis.

I konfliktråd får den forurettede og gerningsmanden til en strafbar hand-

ling som et supplement til sædvanlig strafforfølgning mulighed for at mø-

de hinanden under en neutral mæglers tilstedeværelse for at tale om den

strafbare handling. Konfliktrådsbehandling træder således ikke i stedet for

straf eller andre retsfølger af den strafbare handling. Dette følger af § 4 i

lov om konfliktråd. I forarbejderne til lov om konfliktråd forudsættes det

imidlertid, at den retspraksis, der har udviklet sig i tilknytning til forsøgs-

ordningen med konfliktråd, videreføres, således at gerningsmandens delta-

gelse i konfliktråd efter rettens konkrete vurdering indgår som en formil-

dende omstændighed i forbindelse med straffastsættelsen.

Efter § 1 i lov om konfliktråd etablerer politidirektøren i hver politikreds

konfliktråd, hvor forurettede og gerningsmand sammen med en neutral

mægler kan mødes i anledning af en strafbar handling. Rigspolitiet er cen-

tral myndighed vedrørende konfliktråd, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1081 af

15. september 2010 om konfliktråd i anledning af en strafbar handling

(herefter bekendtgørelsen om konfliktråd). Rigspolitiet varetager den

overordnede administration af konfliktrådsordningen, herunder udpegning

og uddannelse af mæglere.

Anvendelse af konfliktråd er ikke begrænset til bestemte sagstyper. Mæg-

ling i konfliktråd kan således anvendes i alle typer af straffesager uanset

kriminalitetens art, hvor der er et identificerbart offer, og hvor betingelser-

ne for et konfliktråd i øvrigt er opfyldt, herunder navnlig at gerningsman-

den i det væsentlige har tilstået, og at begge parter ønsker at deltage i kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fliktråd (se nærmere om betingelserne nedenfor). Udvalget om konfliktråd

har imidlertid anført i sin betænkning, at et kerneområde for konfliktråd vil

skabes naturligt i praksis, og at de sagstyper, der under forsøgsordningen

har været kerneområdet for ordningen, efter udvalgets opfattelse også

fremover naturligt vil blive det, dvs. navnlig sager om vold, indbrud, andet

tyveri, røveri og hærværk.

Det følger af § 6, 2. pkt., i lov om konfliktråd, at justitsministeren kan be-

stemme, at konfliktrådsordningen også kan omfatte andre sager end straf-

fesager. Det er i medfør heraf ved bekendtgørelse nr. 140 af 6. februar

2012 om konfliktråd i sager om tilhold, opholdsforbud og bortvisning,

fastsat, at mægling i konfliktråd også kan finde sted i sager omfattet af lov

om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (lov nr. 112 af 3. februar 2012

med senere ændringer).

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om konfliktråd, at mægling i konfliktråd

alene kan finde sted, hvis parterne samtykker i at deltage. Børn og unge

under 18 år kan endvidere kun deltage i konfliktråd med forældremyndig-

hedsindehaverens samtykke, jf. § 2, stk. 2. En part kan på et hvilket som

helst tidspunkt i processen tilbagekalde sit samtykke med den virkning, at

konfliktrådet afbrydes.

Det er herudover en betingelse, at gerningsmanden i det væsentlige har til-

stået den strafbare handling, jf. § 2, stk. 3. Det er ikke et krav, at ger-

ningsmanden har afgivet en sådan tilståelse, at sagen vil kunne afgøres

som en tilståelsessag efter retsplejelovens § 831, men gerningsmanden skal

have erkendt i et sådant omfang, at erkendelsen kan danne grundlag for en

meningsfuld dialog i konfliktrådet.

Det fremgår af forarbejderne til lov om konfliktråd, at konfliktråd forment-

ligt i en del tilfælde vil kunne afholdes ganske hurtigt, hvis parterne er ind-

stillet på det. Konfliktråd vil imidlertid både kunne afholdes før og efter

sagens behandling i retten.

Ifølge § 3, stk. 1, i lov om konfliktråd, udpeger justitsministeren eller den,

ministeren bemyndiger hertil, et antal mæglere i hver politikreds. Det føl-

ger af Rigspolitiets retningslinjer om konfliktråd i anledning af en strafbar

handling, at hver politikreds udpeger eller ansætter en koordinator, hvis

rolle bl.a. er at identificere egnede sager til konfliktmægling, herunder at

indhente samtykke fra forurettede og gerningsmand. Når samtykke fore-

ligger, overgives sagen til politikredsens mæglere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En part kan møde i konfliktrådet med en bisidder, hvis mægleren finder, at

det er rimeligt begrundet. En advokat eller en autoriseret fuldmægtig hos

en advokat kan dog ikke deltage som bisidder, medmindre den pågældende

deltager i anden egenskab end at være advokat eller autoriseret fuldmægtig

hos en advokat, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen om konfliktråd. Hvis en

part er under 18 år, skal indehaveren af forældremyndigheden over ved-

kommende have mulighed for at deltage i konfliktrådet, medmindre mæg-

leren finder, at særlige hensyn taler imod, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Mægleren fastlægger gennemførelsen af et konfliktråd efter drøftelse med

parterne. Under selve konfliktrådet er det mæglerens opgave at lede mødet.

Mægleren bistår således parterne med at tale sammen om den strafbare

handling og med at udforme eventuelle aftaler, som de måtte ønske at ind-

gå, jf. lov om konfliktråds § 3, stk. 2.

Mæglingen afsluttes, når mægleren beslutter det, eller hvis en af parterne

tilbagekalder sit samtykke til at deltage, jf. § 3, stk. 3, i lov om konfliktråd.

Reglerne om tavshedspligt i straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f og om

vidneudelukkelse i retsplejelovens § 170, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende

anvendelse på mæglere i konfliktråd, jf. § 5 i lov om konfliktråd.

For så vidt angår de norske regler om konfliktråd er der nedenfor gengi-

vet et uddrag herom fra den tidligere omtalte betænkning nr. 1501 fra Ud-

valget om konfliktråd. Uddraget er ajourført efter høring af det norske

Justis- og beredskapsdepartement og fremstår derfor ikke som et citat.

4.1. Konfliktråd i Norge

I Norge er konfliktråd reguleret i lov om megling i konfliktråd af

15. marts 1991 nr. 3 (konfliktrådsloven). Loven trådte i kraft den

1. september 1992. Beskrivelsen i dette afsnit bygger på konflikt-

rådsloven, dennes forarbejder, kommentaren til konfliktrådsloven,

det norske Justitsministeriums forskrift af 13. august 1992 nr. 620

om megling i konfliktråd og Rigsadvokatens rundskriv R 2581/93

og nr. 4/2008.

4.1.1. Baggrund

Konfliktråd i Norge startede som et forsøg i kommunerne Lier og

Buskerud i 1981 og var et led i en større handlingsplan over for

unge kriminelle. Forsøget rettede sig især mod unge lovovertræ-

dere i hærværks- og tyverisager. Projektet fik støtte fra Rigsadvo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

katen, som i 1983 udsendte en rundskrivelse om, at der i en prø-

veperiode var mulighed for påtaleundladelse, hvis den mistænkte

i et konfliktråd indgik en aftale med den forurettede, opfyldte den

og ellers opførte sig ordentligt. Der blev også givet retningslinjer

for, hvilke sager der var egnet til behandling i konfliktråd. I 1989

udsendte Rigsadvokaten en ny rundskrivelse om, at aldersgrænsen

på 18 år blev ophævet, og at deltagelse i konfliktråd nu også var

muligt for personer, som ikke var førstegangsovertrædere. Det

blev imidlertid understreget i rundskrivelsen, at sager, som kvali-

ficerede til ubetinget fængsel, ikke skulle afgøres ved konfliktråd.

På baggrund af erfaringerne med projektet opfordrede Socialde-

partementet alle landets kommuner til at oprette konfliktråd. De

fleste konfliktråd, som blev oprettet i forbindelse hermed, blev

tilknyttet børneværn og social omsorg. Erfaringerne viste imidler-

tid, at behandling af straffesager i konfliktråd nødvendiggjorde en

lovregulering af ordningen.

Lov om mægling i konfliktråd blev vedtaget af Stortinget den 15.

marts 1991 og trådte i kraft den 1. september 1992. Udfyldende

bestemmelser fremgår af forskrift af 13. august 1992 og i Justis-

departementets rundskrivelse af 5. maj 1993 om mægling i kon-

fliktråd.

Det fremgår af lovens forarbejder, at formålet med loven blandt

andet er at opnå en mere hensigtsmæssig reaktion over for en del

gerningsmænd, samtidig med at retsvæsenet aflastes. Det fremgår

endvidere, at formålet med konfliktrådsbehandling blandt andet er

at styrke lokalsamfundets mulighed for at tage sig af mindre lov-

overtrædelser, at behandle bagatelsager enkelt og hurtigt, at lade

de involverede parter løse konflikten og at give forurettede mu-

lighed for at deltage aktivt i løsningen af sagen.

I konfliktrådet mødes gerningsmand og forurettede med henblik

på at nå til enighed om en løsning af konflikten ved hjælp af en

neutral mægler. Det anføres i Rigsadvokatens Rundskriv R.

2581/93, at formålet med mægling i konfliktråd primært er at for-

hindre ny kriminalitet. Det anføres endvidere, at samtidig med, at

konfliktrådsbehandlingen forventes at repræsentere en mærkbar

reaktion over for gerningsmanden, har den ikke samme stigmati-

serende virkning som traditionel straf. På den måde anses kon-

fliktrådsbehandling som særlig velegnet over for unge gernings-

mænd. Gennem mægling forventes gerningsmanden at få indsigt i

og forståelse for forurettedes situation, mens mæglingen for foru-

rettedes vedkommende forventes at kunne bidrage til større tryg-

hed, fordi kendskab til gerningsmanden kan mindske frygten for

gentagelse. Det anføres endelig, at konfliktråd eventuelt også har

en afskrækkende effekt på potentielle gerningsmænd, idet det an-

tages at kunne virke mere alvorligt at blive konfronteret med offe-

ret for sine handlinger end at måtte møde for en dommer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.1.2. Målgruppe

Det følger af konfliktrådslovens § 1, at de norske konfliktråd har

til opgave at mægle i konflikter, som opstår på grund af, at en el-

ler flere personer har påført andre skade, tab eller anden krænkel-

se.

Konfliktrådsordningen er begrænset til sager, hvor der findes en

forurettet, herunder også offentlige og private organisationer og

selskaber. Et forsikringsselskab, som skal erstatte skaderne i for-

bindelse med strafbare handlinger, vil være at opfatte som skade-

lidt og dermed have adgang til at deltage i konfliktrådsbehandlin-

gen ligesom den direkte krænkede part.

Konfliktrådene kan behandle både civile sager og straffesager.

Lovens kapitel II regulerer alene sagsbehandlingen i straffesager,

mens reglerne i kapitel I gælder for såvel civile sager som straffe-

sager. Den følgende gennemgang vedrører primært konfliktråd i

straffesager. En straffesag defineres som en sag, der er overført til

mægling i konfliktråd af den kompetente påtalemyndighed efter

reglerne i straffeprosesslovens § 71 a som vilkår for påtaleundla-

delse, jf. straffeprosessloven § 69 tredje led, jf. den norske straffe-

lovs § 53, nr. 3, litra h, når deltagelse i konfliktråd er et vilkår i en

betinget dom, jf. den norske straffelovs § 53, nr. 3, litra h, eller

når deltagelse i konfliktråd er gjort til en del af samfundstjeneste,

jf. straffegjennomføringsloven § 53, første led, litra c. Sådanne

sager forudsætter, at gerningsmanden er over den kriminelle lav-

alder og dermed er fyldt 15 år. Er gerningsmanden under 15 år,

behandles sagen som en civil sag. Gerningsmandens alder indgår

herudover generelt i den helhedsvurdering, som anlægges ved

vurderingen af, om en straffesag eller civil sag er egnet til kon-

fliktråd.

Det fremgår af Rigsadvokatens rundskriv nr. 4/2008, at anklage-

myndighedens henvisning af sager til konfliktråd først og frem-

mest skal ske i sager, som må forventes afgjort med påtaleundla-

delse, bøde eller betinget dom. Hvis sagen må forventes afgjort

med ubetinget frihedsstraf, vil der meget sjældent være grundlag

for at overføre sagen til mægling i konfliktråd.

Efter straffeprosesslovens § 71 a er det en betingelse for konflikt-

rådsbehandling, at sagen er egnet hertil. Denne vurdering foreta-

ges af påtalemyndigheden og kan ikke efterprøves af konfliktrå-

det. Det fremgår af Rigsadvokatens rundskriv nr. 4/2008, at sagen

først og fremmest er egnet, hvor individualpræventive hensyn ta-

ler for behandling i konfliktråd, og hvor der ikke er stærke almen-

præventive hensyn, der taler imod. Som typiske sager nævnes sa-

ger om berigelseskriminalitet som småtyveri eller almindeligt ty-

veri, hærværk og enkelte former for legemsbeskadigelser, særligt

dem, som udspringer af en forudgående konflikt. Overførsel til

mægling i konfliktråd kan også forekomme i sager, hvor ger-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningsmanden har begået flere lovovertrædelser, f.eks. flere min-

dre butikstyverier. Også andre sagstyper kan være egnede til over-

førsel til mægling i konfliktråd. Det gælder f.eks. mindre alvorlige

trusler.

Alvorlige sager er således som hovedregel undtaget. Behandling i

konfliktråd er mest aktuelt for ustraffede gerningsmænd, men tid-

ligere straf er som udgangspunkt ikke til hinder for, at en straffe-

sag behandles i konfliktråd.

Mægling i konfliktråd kan også ske som et supplement til almin-

delig straffesagshandling, men da som en civil sag.

Ved forslag 135 L (2010-2011) Barn og straff, som blev enstem-

migt vedtaget af Stortinget i december 2011, blev ”ungdomsstraf”

indført som en ny strafform.

”Ungdomsstraf”

er et alternativ til en

ubetinget fængselsstraf og strengere samfundstjeneste for unge

gerningsmænd mellem 15 og 18 år, som har begået alvorlig

og/eller gentagen kriminalitet. Gennemførelsen af

”ungdomsstraf”

er henlagt til konfliktrådene og bygger på principperne for resto-

rative justice. Strafformen lægger op til, at stærk social kontrol

skal erstatte fængselsmurenes fysiske kontrol. I hovedtræk består

strafformen af et ungdomsstormøde tilrettelagt af en ungdomsko-

ordinator, udarbejdelse af en forpligtende ungdomsplan samt op-

følgning på denne. I ungdomsstormødet møder gerningsmanden

offeret (hvis offeret samtykker), og vedkommende bliver dermed

konfronteret med kriminalitetens konsekvenser. Ungdomsstraffen

skal være en krævende sanktion, hvor gerningsmanden skal tage

ansvar for sine handlinger, og hvor tiltagene i planen skal domi-

nere den unges hverdag. Samtidig giver den mulighed for en ko-

ordineret indsats fra det offentliges side, således at den unge kan

ændre kurs og komme ud af den kriminelle løbebane. Ungdoms-

straffen idømmes af domstolene, som også fastsætter gennemfø-

relsesperioden til mellem seks måneder og to år, undtagelsesvist

tre år. Ungdomsstraffen forventes at træde i kraft den 1. juli 2014.

4.1.3. Organisering

Konfliktrådene er organiseret lokalt med et centralt sekretariat og

med Justitsministeriet som overordnet ansvarlig myndighed. Se-

kretariatet har ansvaret for den faglige og administrative drift af

konfliktrådene, ligesom sekretariatet fører tilsyn med, at konflikt-

rådenes virksomhed udøves i overensstemmelse med gældende

regler, jf. §§ 3 og 4 i forskrift om megling i konfliktråd. Konflikt-

rådene finansieres af staten, jf. konfliktrådslovens § 2, andet led.

Der findes 22 konfliktråd i Norge. Hvert konfliktråd ledes af en

konfliktrådsleder, som ansættes af sekretariatet. Konfliktrådslede-

ren ansætter de øvrige medarbejdere i de enkelte konfliktråd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der udnævnes en eller flere mæglere for hver kommune, jf. lo-

vens § 3. Konfliktrådslederen fastsætter antallet af mæglere efter

behov. Mæglerne udnævnes af en repræsentant udpeget af kom-

munen, en repræsentant fra politiet og af konfliktrådslederen for

en periode på 4 år. Der er intet til hinder for genudnævnelse.

Lovens § 4 indeholder nærmere krav til mægleren. Bestemmelsen

fastslår, at hvervet er frivilligt, og at mægleren skal være fyldt 18

år. Mæglingen varetages af ca. 700 mæglere, som har fulgt to kor-

te grundkurser af 2 dages varighed med efterfølgende vejledning.

Der findes mæglere i samtlige norske kommuner.

4.1.4. Visitation

Det fremgår af straffeprosesslovens § 71 a, at påtalemyndigheden

kan beslutte, at en straffesag skal overføres til mægling i kon-

fliktråd, når strafskyld anses for bevist, og sagen findes egnet til

behandling i konfliktråd. Beslutning om at overføre en sag til

konfliktråd udgør den endelige påtalemæssige afgørelse, forudsat

at en gyldig aftale bliver indgået og opfyldes. Påtalemyndighe-

dens afgørelse om ikke at overføre en sag til konfliktråd kan ind-

bringes for sivilombudsmannen, som imidlertid ikke kan efter-

prøve påtalemyndighedens skøn. Hvis en straffesag indbringes for

domstolene, kan retten afsige en betinget dom med vilkår om, at

den domfældte gennemfører mægling i konfliktråd.

Konfliktrådene er forpligtet til at behandle sager, som påtalemyn-

digheden og domstolene har oversendt.

4.1.5. Mæglingen/konfliktrådsbehandlingen

Det fremgår af lovens § 5, at mægling i konfliktråd kræver parter-

nes samtykke, og at de i hovedsagen er enige om forholdets ho-

vedpunkter. Hvis der er flere forurettede, skal samtlige forurettede

samtykke i, at sagen behandles i konfliktråd. Parterne kan på et-

hvert tidspunkt trække deres samtykke tilbage. Mægling kræver

endvidere samtykke fra værgen, hvis parten er under 18 år, jf.

konfliktrådslovens § 12. Når sagen indbringes for konfliktrådet af

påtalemyndigheden, skal samtykke normalt foreligge, før sagen

sendes til konfliktrådet. Konfliktrådslederen eller en mægler kan

bistå med at indhente samtykke. Værgen har ret til at være til ste-

de under mæglingen og har selvstændige partsrettigheder. Der

skal udpeges en ”hjælpeværge”, hvis værgen ikke kan eller

vil va-

retage partens interesse i sagen.

Konfliktrådslederen udpeger en eller flere mægler(e) til den en-

kelte sag. Mægleren tager herefter kontakt til parterne og eventu-

elt værgen for at aftale mægling. Mægleren skal endvidere orien-

tere parterne om, hvad mægling indebærer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mægling skal som udgangspunkt foretages i den kommune, hvor

gerningsmanden bor eller opholder sig, jf. lovens § 6.

Parterne skal møde personligt, jf. § 7, men der er adgang til at gø-

re brug af en bisidder, f.eks. en slægtning, en lærer eller en social-

arbejder. Bisidderen må ikke være advokat. Det er op til mægle-

rens skøn, hvor meget bisidderen kan deltage i mæglingen. Det er

konfliktrådet, som afgør, om en part kan deltage med en bisidder.

En part skal som udgangspunkt kunne henvise til en rimelig grund

for at få lov til at deltage med en bisidder. Ved vurderingen af,

hvorvidt en part skal kunne deltage med en bisidder, lægges der

vægt på parternes alder, om de begge ønsker at have en bisidder

med ved mødet, og om parterne vurderes at være nogenlunde

jævnbyrdige. Konfliktrådet vil eksempelvis kunne nægte parten at

deltage med en bisidder, hvis mægleren antager, at balancen i

mæglingen derved ville blive forrykket.

Lovens § 8 regulerer mæglerens rolle i konfliktrådssagerne. Mæg-

leren leder forhandlingerne og afgør, om den aftale, parterne fin-

der frem til, skal godkendes. Parterne skal selv forsøge at finde

frem til en løsning på konflikten, men mægleren kan bidrage med

at foreslå mulige løsninger og komme med forslag til en aftale.

Hvis parterne bliver enige om en aftale, skal den udformes skrift-

ligt og underskrives af parterne, jf. lovens § 13. Aftalen skal god-

kendes af værgen, hvis parten er umyndig. Aftalen kan eksempel-

vis bestå af en arbejdsaftale eller en aftale om erstatning. Efter lo-

vens § 14 skal mægleren nægte at godkende aftalen, hvis den i

urimelig grad favoriserer den ene af parterne, eller hvis den er

urimelig af andre tungtvejende grunde. Som eksempel på det sid-

ste nævner lovkommentaren tilfælde, hvor mægleren har en mis-

tanke om, at en af parterne er blevet presset til at erklære sig enig

i en urigtig sagsfremstilling.

Parterne kan ophæve aftalen ved besked til konfliktrådet inden en

uge efter, at aftalen er godkendt af mægleren, medmindre aftalen

allerede er opfyldt, jf. § 14. Mægleren skal underrette parterne om

denne ”fortrydelsesret”. Hvis en part benytter sig af fortrydelses-

retten, vil konfliktrådet som udgangspunkt forsøge at få parterne

til at indgå en ny aftale. Hvis dette ikke lykkes, sendes sagen til-

bage til påtalemyndigheden med oplysning om, at der ikke er ind-

gået en godkendt aftale, jf. § 15, og sagen må behandles som en

sædvanlig straffesag i straffeprocessens former.

Det følger af lovens § 11, at når påtalemyndigheden har overført

en straffesag til mægling i konfliktråd, skal konfliktrådet tage sa-

gen under behandling så hurtigt som muligt. Mæglingen bør så

vidt muligt finde sted inden 2 uger. Hvis mægling eller aftale ikke

kommer i stand, skal sagen straks og normalt senest inden 3 må-

neder efter oversendelsen sendes tilbage til påtalemyndigheden

med oplysning om, hvorfor mægling eller aftale ikke er kommet i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stand, jf. § 10 i forskrift om megling i konfliktråd og konfliktråds-

lovens § 15.

Såfremt mægleren godkender aftalen, afsluttes mæglingen med, at

mægleren skriftligt godkender aftalen. Når fortrydelsesfristen ef-

ter § 14 er udløbet, skal konfliktrådet sende sagens dokumenter

tilbage til påtalemyndigheden vedlagt en eventuelt indgået, god-

kendt aftale mellem parterne, jf. § 15. Parterne skal underrette

konfliktrådet, når aftalen er opfyldt. Herefter skal konfliktrådet

straks sende en bekræftelse herpå til påtalemyndigheden. Hvis

konfliktrådet ikke modtager underretning fra parterne inden rime-

lig tid efter den aftalte opfyldelsesfrists udløb, skal konfliktrådet

indhente oplysning om baggrunden herfor fra parterne.

Parterne skal endvidere underrette konfliktrådet om eventuelle

brud på en indgået aftale, og konfliktrådet skal om muligt indhen-

te den anden parts syn på sagen. Hvis der herefter ikke foretages

en ny mægling, eller hvis parterne ikke bliver enige om nye vil-

kår, skal påtalemyndigheden underrettes, jf. § 15. Påtalemyndig-

heden skal herefter vurdere, om der i stedet er grundlag for at

strafforfølge den pågældende, jf. om § 16 nedenfor. Konfliktrådet

skal indsende en indstilling om, hvorfor aftalen er blevet brudt, og

andre relevante oplysninger, herunder om parterne mener, at det

bør få konsekvenser.

Hvis aftalen viser sig at være vanskelig at opfylde, eller særlige

forhold gør aftalen urimelig, eller aftalen er brudt af andre grunde,

kan dette give anledning til ny mægling. Er der givet underretning

til anklagemyndigheden om brud på aftalen, skal der også gives

underretning om den nye mæglings udfald.

Hvis sagen er overført til konfliktråd og afsluttet med en godkendt

aftale, kan påtalemyndigheden genoptage strafforfølgningen, hvis

den sigtede bryder aftalen væsentligt, jf. § 16. Bestemmelsen in-

debærer, at en straffesag skal anses for at være afsluttet, når afta-

len er godkendt og opfyldt. Hvorvidt der foreligger et væsentligt

aftalebrud, beror blandt andet på en vurdering af forholdet mellem

den aftalte ydelse og det, den sigtede har ydet. Der kan også læg-

ges vægt på årsagerne til aftalebruddet.

Det følger af lovens § 17, at en afgørelse om overførelse af en

straffesag til mægling i konfliktråd ikke registreres i det alminde-

lige bøde- eller strafferegister, såfremt konfliktrådsbehandlingen

er vellykket.

Konfliktrådene er forvaltningsorganer, og forvaltningsloven og

offentlighedsloven gælder således for rådenes virksomhed, jf.

konfliktrådslovens § 9. Det indebærer blandt andet, at konfliktrå-

det har pligt til at give en begrundelse efter forvaltningslovens

regler, hvis rådet afviser en (civil) sag eller nægter at godkende en

aftale. Konfliktrådets beslutninger kan ikke påklages til en anden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndighed, og påtalemyndigheden kan ikke efterprøve konflikt-

rådets afgørelse, jf. § 20 i forskrift om megling i konfliktråd.

Konfliktrådslovens § 10 indeholder bestemmelser om tavsheds-

pligt og vidnepligt. Bestemmelsen fastslår, at mægleren og andre,

som udfører arbejde for konfliktrådene, er undergivet tavsheds-

pligt vedrørende oplysninger om en række nærmere i bestemmel-

sen angivne personlige forhold. Parterne er underlagt tavsheds-

pligt via en henvisning i bestemmelsen til den norske forvalt-

ningslovs regler herom. En person har ikke vidnepligt om forhold,

som er omfattet af tavshedspligten i lovens § 10, medmindre ret-

ten finder, at hensynet til sagens oplysning vejer tungere. Vidnet

kan imidlertid aldrig pålægges at forklare om det, som parterne

har erkendt eller tilbudt under mæglingen, medmindre begge par-

ter samtykker.

4.1.6. Erfaringer

Der blev i 2013 behandlet 3824 straffesager i konfliktråd i Norge.

Det tilsvarende tal i 2012 var 3977. Antallet af civile sager i 2013

var 3655.

Størstedelen af sagerne i konfliktråd i 2013 vedrørte vold (21 pct.)

efterfulgt af krænkelser og trusler (14 pct.) samt småtyveri og al-

mindeligt tyveri (9 pct.). 8 pct. af sagerne angik konflikter i nær-

miljøet (nabokonflikter osv.).

Langt de fleste sager i 2013 blev henvist af politiet.

Den største gruppe af gerningsmænd udgøres af unge i alders-

gruppen 15-17 år.

I 2011 blev der indgået i alt 5425 (i 2010 i alt 5758) konfliktråds-

aftaler som resultat af mægling eller tilrettelagte møder. Af disse

var 32 pct. aftaler om erstatning, 40 pct. forsoningsaftaler, 10 pct.

arbejdsaftaler, 4 pct. erstatning/arbejdsaftaler og 14 pct. var andre

typer af aftaler. Fordelingen i typer af aftaler skiller sig ikke ud i

forhold til tidligere år. Ca. 81 pct. af aftalerne blev opfyldt.

På anmodning fra Justisdepartementet gennemførte Norlands-

forskning i 2009 en undersøgelse, der skulle se på virkningerne af

konfliktrådsmøder i sager om alvorligt personkrænkende handlin-

ger, vold og trusler. Forskerne interviewede deltagere og var til

stede på flere mæglingsmøder. Undersøgelsen viser, at et møde

mellem offer og gerningsmand i voldssager har en positiv effekt.

340 deltagere i straffesager svarer, at møderne har bidraget til en

bedring af forholdet mellem parterne, og at mødet har været et

vigtigt led i processen om at få lagt episoden bag sig. Mange ofre

for vold i nære relationer udtrykker tilfredshed over at slippe for

den belastning, som det kan være, at skulle i gennem det alminde-

lige strafferetslige system. Over 90 pct. af deltagerne oplevede at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blive retfærdigt behandlet under mødet og oplevede, at modparten

blev retfærdigt behandlet. Kun fem af deltagerne vil ikke anbefale

konfliktråd til andre.

Justisdepartementet nedsatte i 2010 en ekstern arbejdsgruppe,

som skulle vurdere mulige lovændringer, der kan bidrage til en

øget brug af restorative justice og konfliktråd i bl.a. straffesags-

processen. Både retlige og praktiske tiltag med henblik på øget

brug af genoprettende retfærdighed, en generel modernisering af

konfliktrådsloven, som kan åbne for udvikling af nye metoder og

arbejdsformer samt regler for stormøder og opfølgningsteams

blev vurderet. Arbejdsgruppens rapport ”Økt bruk

av konfliktråd”

blev afgivet til Justisdepartementet i september 2011.

Arbejdsgruppen foreslår bl.a. en ny og moderne konfliktrådslov.

Endvidere foreslår arbejdsgruppen en ny strafferetlig reaktion for

unge mellem 15 og 18 år, ”ungdomsopfølgning”,

som forankres i

konfliktrådet. Reaktionen er opbygget efter samme model som

den allerede vedtagne

”ungdomsstraf”, men skal anvendes i min-

dre alvorlige sager, hvor gerningsmanden har et behov for op-

følgning over tid. Det foreslås, at ungdomsopfølgning skal bestå

af et ungdomsstormøde i konfliktrådet, udformning af en indivi-

duelt tilpasset opfølgningsplan samt gennemførelse af planen over

en periode, som fastsættes af påtalemyndigheden eller domstole-

ne. Arbejdsgruppen foreslår herudover, at der skal kunne mægles

i offerløse sager/sager, hvor ingen er offer i straffeprocessuel for-

stand. Arbejdsgruppens rapport har været i høring og er under be-

handling i Justis- og beredskapsdepartementet.

Det norske Justis- og beredskapsdepartement har efterfølgende oplyst, at et

forslag til en ny lov

om konfliktråd, ”Prop. 57 L (2013-2014)

Lov om kon-

fliktrådsbehandling”, blev 1. behandlet af Stortinget den 16. juni 2014 og

forventes 2. behandlet den 20. juni 2014. Størstedelen af de nugældende

regler om konfliktråd videreføres i det nye forslag. Herudover indebærer

lovforslaget, at der kan mægles i sager uden et umiddelbart offer, men

hvor en anden person er berørt af sagen, at der kan mægles indirekte mel-

lem et offer og en gerningsmand, at der skabes hjemmel til at fratage mæg-

lere deres hverv, samt at der stilles strengere krav til mæglere med hensyn

til vandel. Endelig indeholder lovforslaget

to nye sanktionsformer, ”ung-

domsopfølgning” og ”opfølgning af konfliktråd”.

Som det fremgår af pkt. 1 og 2 ovenfor, er der både ligheder og forskelle

mellem den danske og den norske konfliktrådsordning. Justitsministeriet

kan i den forbindelse bl.a. pege på følgende forskelle:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den danske lovgivning om konfliktråd omfatter straffesager og sager om-

fattet af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Den norske ordning

omfatter både civile sager og straffesager.

Den danske konfliktrådsordning træder ikke i stedet for straf eller andre

retsfølger af den strafbare handling. Dog indgår gerningsmandens delta-

gelse i konfliktråd efter rettens konkrete vurdering i praksis som en for-

mildende omstændighed i forbindelse med straffastsættelsen. I den norske

ordning indgår konfliktråd som et led i en strafferetlige reaktion, idet kon-

fliktråd i en straffesag enten kan udgøre et vilkår for påtaleundladelse, et

vilkår i en betinget dom eller være en del af samfundstjeneste.

Der gælder efter den danske ordning ikke begrænsninger for, hvilke for-

mer for straffesager der kan behandles i konfliktråd. Kerneområdet for

ordningen må dog som nævnt i praksis forventes at blive sager om vold,

indbrud, andet tyveri, røveri og hærværk. Den danske ordning kan endvi-

dere anvendes, uanset hvilken straf den pågældende gerningsmand konkret

bliver idømt. Efter den norske ordning skal anklagemyndighedens henvis-

ning af sager til konfliktråd først og fremmest ske i sager, som må forven-

tes afgjort med påtaleundladelse, bøde eller betinget dom. Hvis sagen der-

imod må forventes afgjort med ubetinget frihedsstraf, vil der sjældent være

grundlag for konfliktrådsbehandling. Anvendelsesområdet er typisk sager

om mindre alvorlig berigelseskriminalitet, hærværk og enkelte former for

legemsbeskadigelse.