Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. juli 2014
Formueretskontoret
Christina Thode Hansen
2014-0030-2319
1231197
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1224 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juni 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Karen Hækkerup
/
Thomas Klyver
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1224 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ifølge DR kan man afprøve Tinglysningsrettens hjemmeside
mindst 30 gange, når man indtaster et CPR-nummer og prøve
at få det verificeret i systemet. Vil ministeren sikre, at der ikke
kan laves et utal af fejlagtige indtastninger af CPR-nummeret,
således at man ikke kan afprøve utallige variationer for at få et
"hit" i systemet?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har henholdt sig til en udtalelse fra Sø-
rup Hansen, som er præsident for Tinglysningsretten.
Retspræsidenten har oplyst, at tinglysningssystemet indeholder en ad-
gangskontrol, hvor brugeren – for at kunne oprette og anmelde dokumen-
ter til tinglysning – skal være logget på med en digital signatur. Retspræsi-
denten har i forlængelse heraf udtalt følgende om den situation, hvor bru-
geren er logget på – og således har identificeret sig over for systemet – og
derefter bruger systemet til f.eks. at oprette en fuldmagt eller et andet do-
kument:
”I disse situationer er systemet, af hensyn til brugervenlighe-
den, indrettet således, at brugeren bliver gjort opmærksom på,
hvis der er fejl i de indtastede oplysninger – herunder at f.eks.
et navn er stavet forkert eller er ufuldstændigt. Det er denne
funktionalitet, der kan misbruges til at efterprøve et antal kom-
binationer af CPR-numre og navne.
En begrænsning i denne mulighed vil være usædvanlig, men
teknisk mulig. Den vil imidlertid ikke kunne forhindre, at den
pågældende bruger blot logger på systemet igen for derefter at
fortsætte sin søgning. Desuden vil den være bekostelig, da den
vil skulle implementeres alle steder i systemet, hvor kombina-
tionen af navn og CPR-nummer forekommer.
Tinglysningsretten kan ikke anbefale en sådan ændring og fin-
der, at den sikkerhed, der ligger i, at brugeren skal være logget
på med digital signatur, er tilstrækkelig.”
Retspræsidenten har tilføjet, at den afprøvning, som DR foretog, blev fore-
taget inden det var et krav, at brugeren skal være logget på med en digital
signatur for at kunne oprette en fuldmagt. Den eneste mulighed, der findes
på at forespørge med navn og CPR-nummer uden at være logget på syste-
met, er i dag forespørgsel i Personbogen. Der kan i den forbindelse henvi-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ses til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 99 (Alm.del) fra Folke-
tingets Kommuneudvalg.
2.
Justitsministeriet skal i forlængelse af ovenstående bemærke, at tinglys-
ning er den offentlige registrering, efterprøvelse og offentliggørelse af ret-
tigheder over fast ejendom, andelsboliger, biler mv., løsøre og ægtepagter.
Det overordnede formål med tinglysningssystemet består i at skabe offent-
lighed om rettigheder og forpligtelser samt beskytte mod rettighedskon-
flikter ved at sikre
entydig identifikation
af forpligtigede og berettigede.
De tinglyste oplysninger har derfor altid været offentligt tilgængelige for
borgere, virksomheder og myndigheder.
Et velfungerende tinglysningssystem er forudsætningen for, at en lang
række betydningsfulde retshandler for borgere og virksomheder samt fi-
nansiering af disse kan foregå på en betryggende måde.
Tinglysningssystemmet er indrettet på en måde, der skal sikre det grund-
læggende hensyn til, at tinglyste oplysninger er offentligt tilgængelige,
herunder at professionelle brugere og private borgere skal have adgang til
at anmelde dokumenter til tinglysning og forespørge på sådanne dokumen-
ter på en effektiv og smidig måde.
Der er således i tinglysningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., fastsat krav om, at et
dokument, der anmeldes til tinglysning, skal indeholde oplysning om per-
son- eller CVR-nummer på de ifølge dokumentet forpligtede og berettige-
de samt på anmelder, og det skal angives, til hvem meddelelser om ting-
lysningen med bindende virkning kan sendes.
Kravet om angivelse af person- eller cvr-nummer skal sikre en helt entydig
identifikation af de ifølge dokumentet forpligtigede og berettigede og mu-
liggør dermed, at der kan gennemføres en automatisk prøvelse af deres
identitet i forbindelse med tinglysningen.
Endvidere er anvendelsen af personnumre begrundet i, at digitale doku-
menter, der anmeldes, skal være forsynet med digital signatur, jf. tinglys-
ningslovens § 7, stk. 3. Den digitale signatur er indrettet, således at den
identificerer signaturindehaveren ved hjælp af den pågældendes person-
nummer. For at kunne sikre, at der er overensstemmelse mellem den, der
har signeret dokumentet, og den, der er berettiget til at disponere, er det
nødvendigt, at tinglysmingssystemet indeholder oplysninger om person-
numre på samtlige rettighedshavere.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tinglysningssystemmet er således baseret på det generelle personnummer-
system, som i Danmark stilles til rådighed for offentlige myndigheder og
virksomheder med henblik på at sikre entydig identifikation af fysiske per-
soner.
Professionelle brugere – f.eks. banker og advokater – som enten benytter
egen digital signatur til at anmelde dokumenter til tinglysning på vegne af
en kunde eller som tilgår tinglysningssystemet via en system-til-system
løsning, har behov for at kunne indtaste oplysninger om personnummer og
få bekræftet dette for at sikre identifikation af en adkomsthaver f.eks. i
forbindelse med vurderingen af, om et lån kan ydes. Det samme gælder for
private borgere, som anmelder dokumenter til tinglysning eller foretager
forespørgsel i tinglysningssystemet.
3.
Hensynet til at tinglysningssystemet skal være offentligt, herunder at
professionelle brugere og private borgere skal have adgang til at anmelde
dokumenter til tinglysning og forespørge på sådanne dokumenter på en ef-
fektiv og smidig måde, kombineret med opbygningen af personnummersy-
stemmet indebærer, at det ikke er muligt at sikre sig fuldstændigt mod, at
personer med slette hensigter anvender tinglysningssystemet til validering
af personnumre. Justitsministeriet er imidlertid meget opmærksomt på, at
tinglysningssystemet ikke skal være et redskab for kriminelle. Med det nu-
værende system er det derfor også i vidt omfang muligt at identificere en
person, der har foretaget en anmeldelse eller forespørgsel i tinglysningssy-
stemet ved, at den pågældende har legitimeret sig ved at logge på tinglys-
ningssystemet med en digital signatur.
Er der nogen, der misbruger oplysningerne, vil de kunne straffes. Efter
tinglysningslovens § 50 e kan anvendelse af oplysninger i strid med be-
stemmelsen i lovens § 50 c, stk. 8, således straffes med bøde. Efter ting-
lysningslovens § 50 c, stk. 8, må oplysningerne – bortset fra anvendelse i
journalistisk øjemed – ikke anvendes med henblik på at skaffe nye kunder
eller i øvrigt med henblik på andre formål end overdragelse af forsikring,
retsforfølgning og retsforhold i øvrigt, belåning af fast ejendom og løsøre,
kreditvurdering, fysisk råden over fast ejendom samt rådgivning i øvrigt i
forbindelse med disse formål.
Det er endvidere strafbart efter persondataloven, hvis private misbruger
oplysninger om personnummer.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter persondatalovens § 11, stk. 2, må private således alene behandle op-
lysninger om personnummer, når det følger af lov eller bestemmelser fast-
sat i henhold til lov, når den registrerede har givet sit udtrykkelige samtyk-
ke hertil, eller behandlingen alene finder sted til videnskabelige eller stati-
stiske formål, eller hvis der er tale om videregivelse af oplysninger om
personnummer, når videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af
virksomheder mv. af den pågældende art, og når videregivelsen er af afgø-
rende betydning for at sikre en entydig identifikation af den registrere-
de eller videregivelsen kræves af en offentlig myndighed.
Det følger herudover af persondatalovens § 11, stk. 3, at der ikke må ske
offentliggørelse af personnummer uden udtrykkeligt samtykke. En over-
trædelse af persondatalovens § 11, stk. 2 og 3, kan straffes med bøde, jf.
persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 1.
Hvis et personnummer anvendes til en overtrædelse af straffeloven, f.eks.
bedrageri efter straffelovens § 279, vil straffeloven også finde anvendelse.
4.
Som det også fremgår af udtalelsen fra Tinglysningsrettens Præsident, er
det i dag kun muligt i Personbogen at forespørge med navn og CPR-
nummer uden at være logget på systemet.
I lyset heraf vil Justitsministeriet i den kommende tid drøfte med Dom-
stolsstyrelsen og Tinglysningsretten, om det vil være hensigtsmæssigt at
foretage en justering af adgangen til Personbogen, således at det i alle til-
fælde vil kræve log ind med digital signatur, hvis man ønsker at anmelde
eller forespørge med navn og CPR-nummer i tinglysningssystemmet. På
den måde vil brugeren skulle identificere sig over for systemet.
Justitsministeriet vil i den forbindelse også drøfte med Domstolsstyrelsen
og Tinglysningsretten, om der kan være anledning til at foretage andre ju-
steringer af tinglysningssystemet med henblik på at vanskeliggøre mulig-
hederne for at anvende tinglysningssystemet til vilkårligt at validere op-
lysninger om personnummer.
5