Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1405820_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. oktober 2014
Politikontoret
Louise Falkenberg
2014-0030-2295
1223079
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1202 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. juni 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Karen Hækkerup
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1202 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvilke retningslinjer og hvilken praksis
der er for politiets registrering af sager, hvor børn under 18 år
”forsvinder” fra deres hjem eller institution? Og vil ministeren
tage initiativ til at sikre, at sådanne forsvindinger fremover al-
tid registreres af politiet, så der, i modsætning til i dag, skabes
et overblik over børneforsvindingerne?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet naturligvis
tager alle anmeldelser vedrørende forsvundne børn særdeles
alvorligt, og at politiet ved sådanne anmeldelser altid foretager
en konkret vurdering af, hvilke efterforskningsmæssige skridt
der er nødvendige og relevante. Dette kan bl.a. afhænge af,
hvorfra det pågældende barn er forsvundet, og hvilke oplys-
ninger der konkret er til rådighed for politiet i den enkelte sag.
Rigspolitiet kan endvidere for så vidt angår registrering af de
pågældende sager oplyse, at anmeldelser om forsvundne per-
soner registreres i politiets sagsstyringssystem POLSAS. De
pågældende registreres – hvis der ikke umiddelbart er mistanke
om strafbart forhold – som bortgåede eller savnede. Sådanne
registreringer oprettes i POLSAS som såkaldte hændelser eller
undersøgelser.
Såfremt den forsvundne person er et barn under 18 år, og der
er grund til at antage, at andre unddrager barnet forældrenes el-
ler anden rette vedkommendes myndighed, registreres anmel-
delsen efter omstændighederne som børnebortførelse, der er
knyttet til en gerningskode i POLSAS.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet i samar-
bejde med Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold har udarbejdet retningslinjer til politikredsene
vedrørende behandlingen af sager om børnebortførelse.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 1. november 2013
af spørgsmål nr. 4 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2