Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1385247_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1186 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren bekræfte, at fastsættelsen af værdiforringelsen
efter forbrugeraftalelovens § 24, stk. 5 skal ske på baggrund af
varens potentielle salgspris i den stand, hvori varen modtages
retur?”
Svar:
Ved vurderingen af, om en returneret vares værdi er blevet forringet, skal
der lægges vægt på varens handelsværdi og den pris, som erhvervsdriven-
de almindeligvis vil kunne opnå for en vare i den stand, som varen er i ved
returneringen. Det bemærkes i den forbindelse, at prisen ved salg mellem
forbrugere, f.eks. gennem Den Blå Avis, ikke vil kunne lægges til grund.
Det bemærkes endvidere, at Kommissionen i sin vejledning vedrørende
forbrugerrettighedsdirektivet, som blev offentliggjort den 13. juni 2014,
vedrørende spørgsmålet om fastsættelse af værdiforringelsen har anført, at
en værdiforringelse f.eks. kan bestå af rengørings- eller reparationsudgifter
eller af tab i indkomst for den erhvervsdrivende som følge af, at varen efter
returneringen må bortsælges som en brugt vare i stedet for som en ny.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1185
(Alm. Del) fra Folketingets Retsudvalg.
2