Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1388128_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. juli 2014
Politikontoret
Inge Birgitte Møberg
2014-0030-2286
1209371
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1183 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juni 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Karen Hækkerup
/
Inge Birgitte Møberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1183 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke retningslinjer der findes
for politiets registrering af henvendelser fra borgere, herunder
hvornår en henvendelse registreres som henholdsvis en anmel-
delse og en hændelse. Vil ministeren i forlængelse heraf oply-
se, hvorvidt det forekommer, at politiet – på grund af ressour-
cemangel – afviser at modtage anmeldelser og i bekræftende
fald oplyse, hvorledes disse sager registreres.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1. Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at der i forlængelse
af Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse af 28. oktober
2008 om et politi i forandring og beslutningen om etablering af
servicecentre i politikredsene blev nedsat en arbejdsgruppe i
Rigspolitiet med deltagelse af politikredsene med henblik på at
udarbejde ensartede retningslinjer for registrering af borgernes
henvendelser til politiet.
På den baggrund blev der i juni 2009 i en såkaldt rundskrivelse
udsendt retningslinjer til politikredsene om registrering af bor-
gernes henvendelser. Retningslinjerne suppleres af Rigspoliti-
ets retningslinjer om føring af døgnrapport og anvendelse af
politiets sagsstyringssystem.
Det fremgår af rundskrivelsen fra juni 2009, at alle personlige,
telefoniske, elektroniske og skriftlige anmeldelser og hændel-
ser skal registreres i politiets sagsstyringssystem som hen-
holdsvis anmeldelser og hændelser i overensstemmelse med
politiets journalplan.
Det er således udgangspunktet, at borgernes anmeldelser skal
registreres som anmeldelser i politiets sagsstyringssystem.
Anmeldelser, der mundtligt afvises i henhold til retsplejelovens
§ 749, stk. 1, skal dog ifølge retningslinjerne registreres som
en hændelse med begrundelse for afvisningen og med notat
om, at klagevejledning har fundet sted.
Henvendelser i øvrigt, hvor der er tvivl om, hvorvidt der er tale
om en anmeldelse, skal ifølge retningslinjerne også registreres
som en hændelse.
2.
Politiets mulighed for at afvise en indgivet anmeldelse føl-
ger som nævnt af retsplejelovens § 749, stk. 1, hvoraf fremgår,
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at politiet kan afvise en indgivet anmeldelse, hvis der ikke fin-
des grundlag for at indlede efterforskning.
Der er tale om en forhåndsafvisning, fordi det fremgår af selve
anmeldelsen eller anmelderens person, at anmeldelsen er urig-
tig, eller at forholdet ikke er undergivet offentlig påtale.
Politiet kan således ikke afvise at modtage anmeldelser alene
med henvisning til manglende ressourcer. Derimod kan politiet
henlægge sager, når det drejer sig om bagatelagtig kriminalitet,
der ud fra en ressourcemæssig prioritering ikke bør undergives
egentlig efterforskning.”
Jeg kan henholde mig til Rigspolitiets udtalelse.
3