Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1379597_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 118 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan ungdomsdomstole
fungerer i Canada og i USA.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
”Til brug for Justitsministeriets besvarelse af Retsudvalgets
spørgsmål 118 (alm. del) fremsendes hermed oplysninger om
ungdomsdomstole i USA og Canada, udarbejdet på baggrund
af høringer af Udenrigsministeriets ambassader i disse lande.
Canada
I Canada behandles straffesager mod børn fra 12 til 17 år ved
særlige ungdomsdomstole. Kriminalitet begået af børn under
12 år betragtes som et spørgsmål for de sociale myndigheder,
mens kriminalitet begået af personer på 18 år eller derover be-
handles af det almindelige retssystem.
I det canadiske retssystem har provinser og territorier ansvaret
for at opstille domstole, herunder de særlige ungdomsdomsto-
le. Ofte vil det være almindelige domstole, der i straffesager
mod børn mellem 12 og 17 er tildelt den særlige rolle som
ungdomsdomstol. De behandler sagerne efter det særlige regel-
sæt i ’The Youth Criminal Justice Act’, der er en lov om be-
handling af ungdomskriminalitet. I udgangspunktet pådømmes
kriminalitet begået af børn mellem 12 og 17 år efter den al-
mindelige straffelov, men ’The Youth Criminal Justice Act’
foreskriver særlige hensyn, der skal tages (fx til den anklage-
des manglende modenhed), maksimale strafferammer og mu-
lighed for anvendelse af andre redskaber end (fængsels)straf
som sanktion
fx reparation af forvoldt skade.
Provinsernes og territoriernes højesteretter er appelinstanser
for ungdomsdomstolene, ligesom der under nærmere angivne
betingelser kan appelleres til den føderale højesteret, der er
sidste instans.
USA
Som republik bestående af et føderalt regeringsled, 50 delstater
og regeringshovedstaden Washington, DC anses efterforskning
og retsforfølgelse af påstået kriminalitet som udgangspunkt for
et delstatsligt anliggende. Det samme gælder opbevaringen,
både før, under og efter en evt. domstolsbehandling af såvel
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379597_0003.png
mindreårige som voksne lovovertrædere. I et begrænset antal
tilfælde anses den føderale statsmagts interesse i at kunne fore-
tage strafforfølgningen dog at være af en sådan vægt, at det
normale princip om delstaternes forrang fraviges, jf. nedenfor.
Føderal domstolsbehandling af unge kriminelle
Som nævnt er det yderst sjældent, at de føderale domstole be-
handler sager, der vedrører unge kriminelle, dvs. personer un-
der myndighedsalderen. Af samme grund findes der ikke på
føderalt niveau særlige ungdomsdomstole. Strafforfølgelsen af
unge kriminelle sker således ved de almindelige føderale dom-
stole, dog uden deltagelse af nævninger, som den tiltalte ifølge
forfatningen ellers normalt har krav på, jf. forfatningens
6th
Amendment.
Strafforfølgningen af mindreårige ved de føderale domstole
sker i henhold til reglerne i
the Federal Juvenile Delinquency
Act
(18 U.S.C. § 5031). Formålet med denne lov er, så vidt
muligt at sikre, at mindreårige ikke underkastes de samme reg-
ler som voksne kriminelle. Det fremgår af loven, at unge kri-
minelle alene kan retsforfølges efter de almindelige regler i det
føderale domstolssystem, hvis den offentlige anklager overfor
domstolen bekræfter, at der er tale om en sag af betydelig føde-
ral interesse og den delstat, hvor den påståede forbrydelse er
blevet begået enten ikke kan eller vil påtage sig sagen; eller der
er tale om farlig voldskriminalitet, narkokriminalitet eller over-
trædelse af våbenlovgivning.
Størstedelen af de unge kriminelle, hvis sager behandles ved de
føderale domstole, falder inden for to grupper. Den første
gruppe består af unge
Native Americans.
Forklaringen her er,
at mange indianer reservater enten ikke har ressourcerne til at
retsforfølge påstået kriminalitet, eller ikke ønsker at gøre det. I
andre tilfælde skyldes det, at føderal lovgivning har forrang for
stammernes egne regler i forfølgelsen af visse typer af krimi-
nalitet, jf. ovenfor. Den anden gruppe består af unge bande-
medlemmer, der ofte er dem, der begår farlig voldskriminalitet,
narkokriminalitet og/eller overtræder våbenlovgivningen. I
særligt grove tilfælde indeholder reglerne mulighed for, at per-
soner helt ned til 13-års alderen kan blive stillet for domstolen
efter de samme regler, som der gælder for voksne (adjudicated
as an adult).
Delstatslig domstolsbehandling af unge kriminelle
Langt den overvejende del af straffesager mod unge kriminelle
foregår ved domstolene i de enkelte delstater og følger de på-
gældende delstaters egne regler. Af samme grund er det ikke
muligt her at give en udtømmende beskrivelse af disse regler.
Følgende generelle tendenser kan dog fremhæves:
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De fleste delstater har ungdomsdomstole (juvenile
courts
), der behandler straffesager mod ”unge” perso-
ner.
Spørgsmålet om, hvornår en person er ”ung” fast-
lægges i delstatens egen lovgivning. I de fleste stater
drages grænsen ved det fyldte 18. år, men der er ek-
sempler på stater, hvor man skal være under 17 (og i
nogle få tilfælde 16) for i strafferetlig henseende at bli-
ve anset for at være ung. I alle delstater findes dog så-
kaldte ”
transfer laws
,” der betyder, at strafforfølgelsen
af en person, uanset den pågældendes alder, enten kan
eller skal foregå ved de almindelige domstole.
Indholdet af de ovenfor nævnte ”
transfer laws
” varierer
meget fra delstat til delstat, men grundlæggende findes
der tre forskellige kategorier:
o
Love der giver ungdomsdomstolene selv mulig-
hed for efter en konkret vurdering at henvise
sagen til behandling ved de almindelige dom-
stole. Disse sager anlægges altid først ved den
pågældende ungdomsdomstol, hvorefter dom-
meren i forbindelse med et indledende retsmøde
træffer beslutning om evt. at ”skubbe” sagen vi-
dere. Selvom lovgivningen i nogle delstater fo-
reskriver visse minimumskrav (fx hensynet til
den pågældendes alder, hvor alvorligt det påstå-
ede kriminelle forhold er, om der er tale om en
person, der tidligere har begået kriminalitet
mv.), der skal være opfyldt for, at en domstole
kan sende en sag videre, har domstolene nor-
malt stort råderum til at træffe den afgørelse,
som de selv måtte finde mest hensigtsmæssig.
o
Love der giver anklageren valgfrihed i forhold
til, om en konkret sag anlægges ved en ung-
domsdomstol eller de almindelige domstole. I
disse tilfælde er det anklagerens suveræne (og
helt ubundne) afgørelse (prosecutorial
discreti-
on),
og domstolen har ikke noget at skulle have
sagt.
o
Love der giver én type af domstol eksklusiv
kompetence til at behandle bestemte sager. I
mange delstater er det eksempelvis ved lov fast-
lagt, at sager om manddrab og alvorlig volds-
kriminalitet, uanset den anklagedes alder,
skal
behandles ved de almindelige domstole.
Hertil kommer i en række delstater love, der foreskri-
ver, at sager mod unge personer, der tidligere har været
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
anklaget for kriminelle forhold,
skal
behandles ved de
almindelige domstole (”
once adult/always adult
”).
Nogle delstater har også såkaldte ”
reverse waiver
laws
,” der giver en ung person mulighed
for at anmode
om, at en sag, der er blevet anlagt ved de almindelige
domstole, bliver overført til en ungdomsdomstol.”
5