Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1386804_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. juli 2014
Politikontoret
Lasse Risager
2014-0030-2276
1196526
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1174 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. juni 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Karen Hækkerup
/
Anne Berg Mansfeld-Giese
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1174 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren beskrive, hvilke muligheder der er for at be-
skytte personer, som er ekskærester til bandemedlemmer, og
som er truede? Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om
ministeren er enig i, at der kan være behov for en slags exitlig-
nende forløb for disse, ligesom det der findes for bandemed-
lemmer?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at et helt centralt
element ved etableringen af de eksisterende exit-programmer
har været en samfundsmæssig interesse i at hjælpe kriminelle
personer, som er dybt forankret i et organiseret kriminelt miljø,
ud af det kriminelle miljø, således at disse personer ikke læn-
gere udøver alvorlig og organiseret kriminalitet.
De eksisterende exit-programmer tager således ikke sigte på
personer, hvis tilknytning til rocker- eller bandemiljøet er af
personlig, men ikke kriminel karakter.
Der henvises i øvrigt til rammemodellen for exit-programmer
til bande- og rockermedlemmer, der ønsker at bryde ud af mil-
jøet, ’En vej ud’.
Rigspolitiet kan i øvrigt for så vidt angår generelle beskyttel-
sesmuligheder for truede personer oplyse, at politiet iværksæt-
ter relevante beskyttelsesforanstaltninger over for personer,
som på baggrund af en konkret politimæssig vurdering vurde-
res at være truet.
Politiets trusselsvurdering foretages på baggrund af en samtale
med den pågældende samt en vurdering af sagens øvrige om-
stændigheder, herunder politiets eventuelle kendskab til den el-
ler de personer, som opleves truende.
Trusselsvurderingens formål er at søge klarlagt, hvorvidt der er
tale om en konkret trussel mod den pågældende, herunder om
der er en reel mulighed for, at den pågældende kan blive udsat
for vold eller lignende.
Vurderes der at være akut livsfare, tages der straks skridt til at
’sikre’ den pågældende, f.eks. ved placering af den pågælden-
de et sikkert sted. Samtidig kan der iværksættes foranstaltnin-
ger over for de truende eller voldelige personer, f.eks. ved an-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
holdelse og varetægtsfængsling, hvis de almindelige betingel-
ser for dette er opfyldt.
Hvis der ikke vurderes at være akut livsfare, men der vurderes
at være fare for, at den pågældende udsættes for vold eller lig-
nende, kan relevante hjælpeforanstaltninger f.eks. være udleve-
ring af en alarmtelefon og/eller overfaldsalarm samt tilsyn fra
politiet.
Politiet kan endvidere yde praktisk hjælp til truede personer
ved f.eks. at tilbyde at køre forurettede til familie/venner, et
krisecenter eller til et andet sted, der vurderes mere sikkert.
Derudover vil det tillige blive drøftet, hvilke forholdsregler
den pågældende selv kan tage, herunder i forhold til valg af
opholdssted, daglige rutiner og håndtering af henvendelser fra
den eller dem, der opleves truende. I den forbindelse kan det
oplyses, at Rigsadvokaten har udarbejdet en pjece med råd og
vejledning til personer, der er udsat for forfølgelse, chikane el-
ler stalking.
Der kan endvidere være grundlag for at yde vejledning om reg-
lerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Rigsadvokaten
har udarbejdet detaljerede retningslinjer for dette område, jf.
herved Rigsadvokatens Meddelelse, RM 3/2008.
Endelig vil der ofte blive udpeget en kontaktperson i politiet,
som kan bistå den pågældende med råd og vejledning.
I helt ekstraordinære situationer, hvor politikredsenes foran-
staltninger ikke anses for tilstrækkelige, kan Politiets Efterret-
ningstjeneste iværksætte vidnebeskyttelsesforanstaltninger in-
den for rammerne af det såkaldte vidnebeskyttelsesprogram.
I de mest alvorlige tilfælde kan der endvidere foretages et fuld-
stændigt identitetsskifte med nyt navn, adresse mv., men det
forudsætter, at den pågældende overholder en række konkret
fastsatte betingelser som f.eks. at afbryde kontakten til familie
og venner, ligesom det er nødvendigt at opgive arbejde eller
uddannelse. Det har store menneskelige omkostninger at skifte
identitet som led i et vidnebeskyttelsesprogram. Derfor bør et
identitetsskifte også (fortsat) forbeholdes de mest alvorlige sa-
ger, hvor almindelige beskyttelsesforanstaltninger ikke er til-
strækkelige.”
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.
3