Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1382847_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1173 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”På
baggrund af justitsministerens udtalelser til TV2 News den
6. Juni 2014 bedes ministeren redegøre for, hvad ministeren
mener, når ministeren siger, at ministeren "lobbyer" for at fin-
de en mulighed for, at Danmark fortsat kan være en del af Eu-
ropol, når samarbejdet flyttes fra mellemstatsligt til overstats-
ligt samarbejde. Herunder bedes ministeren redegøre for, hvil-
ke muligheder, udover en parallelaftale og en ændring af rets-
forbeholdet til en "opt-in"-model, ministeren ser for, at Dan-
mark fortsat kan være en del af Europol-samarbejdet.”
Svar:
Hvis Danmark skal fortsætte som medlem af Europol efter den nye forord-
ning, vil det kræve, at retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning efter en
folkeafstemning, eller at Danmark søger om og opnår en parallelaftale.
Regeringen ønsker, at retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning, så
det bl.a. bliver muligt at deltage i politisamarbejdet i Europol. En folkeaf-
stemning skal tages på det rigtige tidspunkt og kræver ro om det europæi-
ske samarbejde.
En eventuel parallelaftale om Europol-forordningen vil først kunne indgås,
når forhandlingerne om forordningen er afsluttet.
Der er ikke andre muligheder for fortsat dansk deltagelse i Europol, idet
Danmark ikke kan få en samarbejdsaftale med Europol ligesom f.eks.
Norge, da det følger af Lissabon-traktaten, at Europol ikke som tidligere
selvstændigt kan indgå samarbejdsaftaler.
Jeg har gentagne gange i EU-sammenhæng tilkendegivet Danmarks op-
bakning til det vigtige samarbejde i Europol og Danmarks interesse i fort-
sat at deltage i samarbejdet. Mine embedsmænd er endvidere i dialog med
Kommissionen med henblik på at undersøge de tekniske aspekter af en
eventuel parallelaftale.
2