Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1383760_0001.png
Talepapir
Samråd i Retsudvalget den 10. juni 2014 om kammeradvokatfor-
handlingerne
Samrådsspørgsmål AØ
Vil ministeren
i forlængelse af beretning til B 14 (2012-2013) - redegøre for ar-
bejdet med at indgå en ny aftale med Kammeradvokaten, herunder for:
5. juni 2014
hvordan ministeren har fulgt op på Retsudvalgets beretning til B 14, og hvilke
bestræbelser ministeren har gjort for at indgå en ny kammeradvokataftale hur-
tigst muligt.
hvorvidt ministeren i forbindelse med forhandlingen af en ny aftale vil sikre, at
aftalen fra Statens side kan opsiges med et varsel, der ikke er længere end gæl-
dende aftales varsel (lb. år + 12 mdr)?
hvorvidt ministeren finder, at flertallets indstillinger i beretning til B 14, der
blev afgivet den 21. februar 2013 - for mere end 1 år siden, er blevet inddraget
i tilstrækkeligt omfang i det hidtidige arbejde?
i hvilket omfang kontrollen med Kammeradvokatens regninger har været
skærpet siden B 14-beretningen i februar 2014.
***
Det bemærkes, at der er en slåfejl i sidste punkt i spørgsmålet. B 14-beretningen er
fra februar 2013.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 8
Talepunkter
[Indledende bemærkninger]
Jeg er blevet bedt om at redegøre for arbejdet med at indgå en ny
aftale om kammeradvokatordningen.
Indledningsvis vil jeg slå fast, at det er min opfattelse, at de for-
bedringer, som regeringen lægger op til, at en ny kammeradvokat-
aftale skal indebære, tager højde for de bekymringer, som Retsud-
valget knyttede til den nuværende ordning og aftale i forbindelse
med behandlingen af beslutningsforslag B 14.
Jeg er blevet bedt om særligt at redegøre for fire forhold.
Tre af disse forhold vedrører processen for indgåelse af og ind-
holdet af en ny aftale, herunder om flertallets indstillinger i beret-
ning om B 14 bliver fulgt.
Det sidste forhold vedrører den eksisterende aftale og kontrollen
med Kammeradvokatens salærer i dag.
Jeg vil indlede med at redegøre for det sidste forhold, det vil sige
det, der vedrører den gældende aftale.
Derefter vil jeg knytte bemærkninger til de dele af spørgsmålet,
der vedrører de igangværende forhandlinger.
[Salærkontrol]
Den nuværende kammeradvokataftale udstikker i dag rammerne
for, på hvilket grundlag salærkontrollen kan foretages. Sådan må
det nu engang være.
Som aftalen er konstrueret, vurderes det på et overordnet niveau,
om der opnås den aftalte rabat. Baggrunden herfor er, at
og jeg
citerer
”Finansministeriet årligt kontrollerer, at salærer opgjort pr. arbejds-
time for statens sager
under ét er tilstrækkeligt fordelagtigt for staten”.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3 af 8
Finansministeriet har siden 2004 årligt vurderet Kammeradvoka-
tens salærer ved at sammenholde Kammeradvokatens gennemsnit-
lige timepriser for staten under ét med oplysningerne i Skattemini-
steriets årlige redegørelse til Folketinget om udgifter til advokater i
skattesager.
De årlige salærkontroller har på den baggrund hidtil
også under
den tidligere regering
ført til den konklusion, at kammeradvo-
kataftalen er økonomisk fordelagtig for staten.
De hidtidige salærkontroller har således ikke givet grundlag for at
konkludere, at Kammeradvokaten ikke har levet op til den gæl-
dende aftale.
Som jeg orienterede udvalget om i fortrolighed den 1. maj 2014,
har jeg besluttet ikke at gennemføre en kontrol af Kammeradvo-
katens salærer i 2013.
Baggrunden for det er, at vi med ekstern bistand har gennemført
en analyse og på den baggrund fået kendskab til mere tidssvarende
prisstrukturer og vilkår. Med denne viden in mente mener jeg ikke,
at den hidtidige måde at gennemføre salærkontrol på er hensigts-
mæssig i 2014.
Da salærkontrollen endvidere anvendes til at se på, om der er
grundlag for at ændre aftalens bestemmelser om vederlag
og be-
stemmelserne om vederlag allerede indgår i de igangværende for-
handlinger med advokatfirmaet Poul Schmith
har jeg besluttet,
at der ikke gennemføres en kontrol af salærerne i 2013.
Jeg har ophævet fortroligheden af orienteringen ved brev til Rets-
udvalget af 27. maj 2014.
***
I de igangværende forhandlinger om en ny aftale indgår prisen og
kontrollen af aftalens økonomiske fordelagtighed helt naturligt
som et centralt element.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4 af 8
Som jeg skrev til udvalget, er det min vurdering, at et benchmark
som det, vi nu har tilvejebragt, vil være et mere tidssvarende
grundlag for at kontrollere aftalens økonomiske fordelagtighed
end det, der tidligere er anvendt.
Benchmarket afdækker de timepriser, som udvalgte store virk-
somheder betaler for advokatbistand, der har en karakter, der er
sammenlignelig med den advokatbistand, staten køber under
kammeradvokatordningen.
Og som jeg vil vende tilbage til om lidt, så lægger vi i forhandlin-
gerne op til, at der i en ny aftale anvendes et mere tidssvarende
grundlag for at kontrollere aftalens økonomiske fordelagtighed.
Jeg synes derfor, at vi skal skrinlægge diskussionen om, hvorvidt
salærbestemmelserne i den nuværende kammeradvokataftale er
hensigtsmæssige og om, hvorvidt Finansministeriet kan kontrolle-
re overholdelsen af aftalen.
Den diskussion vedrører en aftale, som er indgået af den tidligere
regering, og det er, som det fremgår, den nuværende regerings
ambition, at den snart erstattes af en ny og mere tidssvarende afta-
le.
Jeg mener, at det vil være mere frugtbart, hvis vi nu ser fremad.
Og det er jo også det, beretningen om B14 handler om.
Jeg vil derfor bevæge mig videre til de dele af spørgsmålet, der
vedrører processen for indgåelse af en ny aftale og indholdet af en
sådan aftale.
[Arbejdet med at indgå en ny aftale]
Jeg vil starte med at betrygge udvalget. Flertallets indstilling i be-
retningen om B14 har fungeret
og fungerer stadig
som en me-
get klar ramme for Finansministeriets arbejde med at forny den
eksisterende kammeradvokataftale.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 5 af 8
Jeg finder det ligesom Retsudvalget afgørende, at en ny kammer-
advokataftale er økonomisk fordelagtig for staten. Og at aftalen
moderniseres og gøres tidssvarende.
Jeg har derfor lagt vægt på, at arbejdet med en ny aftale forberedes
grundigt, så vi har det bedst mulige grundlag for at opnå en aftale,
der sikrer staten højt kvalificeret juridisk rådgivning til den bedst
mulige pris.
Finansministeriet har efter afgivelsen af Retsudvalgets beretning
drøftet vilkår i en ny aftale med Kammeradvokaten. Tiden er end-
videre brugt på at afdække karakteren af den bistand Kammerad-
vokaten leverer til staten. Og på at analysere, hvorledes store pri-
vate virksomheder og statslige virksomheder køber juridisk bi-
stand.
Om godt et år er for lang tid, kan man diskutere. Men jeg finder
det afgørende, at der
helt i tråd med Retsudvalgets beretning om
B14 - gennemføres en række forbedringer i en ny aftale, samtidigt
med at fordelene i den nuværende aftale opretholdes.
De forbedringer jeg lægger op til, at en ny aftale skal indebære, vil
jeg uddybe nu.
***
Vi har i Finansministeriet opstillet syv principper, som vi i for-
handlingerne lægger op til skal være fundamentet i en ny aftale.
Indholdet af Retsudvalgets beretning om B14 er meget klart af-
spejlet i disse principper.
For det
første
skal aftalen være økonomisk fordelagtig for staten.
Det siger sig selv, at vi med den volumen, der er tale om, skal hø-
ste stordriftsfordele i vores indkøb. Ligesom vi gør, når vi i øvrigt
køber samlet ind i staten.
Det betyder, at vi skal opnå nogle konkurrencedygtige priser i en
ny aftale. Og også, at vi løbende skal være i stand til at kontrollere
og dokumentere, at priserne er konkurrencedygtige.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 6 af 8
Det er min opfattelse, at et benchmark i stil med det, som jeg den
1. maj 2014 har omtalt i min orientering af udvalget, og som jeg
netop mundtligt har redegjort for, vil være velegnet som grundlag
for fremadrettet at vurdere aftalens økonomiske fordelagtighed.
For det
andet
skal gennemsigtigheden i salærfastsættelsen øges. Det
kan for eksempel ske ved at øge kravene til regningernes detalje-
ringsgrad, således at det er muligt for den enkelte institution at
gennemskue, hvordan salæret er fastsat.
For det
tredje
er det centralt at øge budgetsikkerheden i de enkelte
institutioner. Det kan ske via bestemmelser om en forudgående
forventningsafstemning og salæroverslag i en ny aftale.
Kvaliteten må vi for det
fjerde
ikke gå på kompromis med. Det er
afgørende, at en ny aftale sikrer staten adgang til højt kvalificeret
juridisk rådgivning.
For det
femte
skal en kommende aftale understøtte effektiv sags-
løsning hos Kammeradvokaten. Kammeradvokaten skal tilskyndes
til at arbejde effektivt og begrænse timeforbruget.
For det
sjette
skal aftalens bestemmelser tage højde for det, man
kan kalde statsinstitutionernes modenhedsniveau. Det er således
afgørende, at en ny aftale bliver nem at anvende for de statslige in-
stitutioner.
For det
syvende
er det centralt, at aftalen sikrer, at staten
inden for
rammerne af en grundlæggende opretholdelse af den eksisterende
ordning
har den fornødne fleksibilitet, således at juridiske opga-
ver kan løses der, hvor det ud fra en samlet vurdering er mest
hensigtsmæssigt for staten.
Det sidste punkt er også udtryk for, at regeringen ønsker, at en ny
aftale understøtter statsinstitutionernes mulighed for at varetage
juridiske opgaver selv.
Det kan for eksempel ske ved, at Kammeradvokaten forpligtes til
at medvirke til uddannelses- og overdragelsesforløb inden for
konkrete sagsområder, som man i dag har valgt at lade Kammer-
advokaten varetage.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 7 af 8
Regeringen ønsker ligeledes, at aftalen skal understøtte statens mu-
lighed for at anvende andre advokater end Kammeradvokaten.
Det kan for eksempel være i sager, hvor der måtte være en særlig
ekspertise hos andre end Kammeradvokaten, eller hvor de tværgå-
ende faglige synergieffekter, som ligger til grund for en samlet
kammeradvokatordning, ikke gør sig gældende.
***
Jeg mener, at det må være svar på spørgsmålene om, hvordan jeg
har fulgt op på Retsudvalgets beretning om B14.
Som jeg har orienteret jer om i besvarelsen af spørgsmål 1020 af 2.
juni 2014, er der endnu ikke indgået en aftale.
Hvordan drøftelserne konkret forløber ved forhandlingsbordet,
kan jeg naturligvis ikke komme nærmere ind på.
Jeg kan dog sige, at når der endnu ikke foreligger en ny aftale,
skyldes det blandt andet, at der ikke er enighed om de forbedrin-
ger af prisstrukturer og vilkår, som regeringen lægger op til, at en
ny aftale skal indebære.
***
Der bliver ligeledes spurgt til, hvorvidt jeg vil sikre, at en ny aftale
fra statens side kan opsiges med et varsel, der ikke er længere end
den nuværende aftales varsel.
Det, jeg kan sige, er, at en ny aftales løbetid og opsigelsesvarsler
indgår i de igangværende forhandlinger. Og at vi naturligvis vil ar-
bejde på at opnå det bedst mulige resultat også på det punkt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 8 af 8
[Afsluttende bemærkninger]
Som jeg nævnte indledningsvist, er det min opfattelse, at de for-
bedringer, vi i forhandlingerne lægger op til, at en ny aftale skal in-
debære, tager højde for de relevante bekymringer, der er vedrø-
rende den nuværende ordning og aftale.
Mine embedsmænd arbejder på, at vi snarest muligt har en ny afta-
le. Men det er nu engang sådan i en forhandling, at en aftale ikke
kan indgås, før parterne er enige.
Det vil sige, at jeg ikke kan garantere, om og i givet fald hvornår
en ny aftale er på plads.
Jeg vil
som jeg også tidligere har lovet
orientere både jer og
Finansudvalget, når en ny aftale er forhandlet på plads.