Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1382801_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1144 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er ministeren enig med spørgeren i, at flere tolke på politiets
tolkeliste vil kunne medføre en besparelse, da virkeligheden
ofte er, at man kører listen igennem, indtil man finder en brug-
bar, og at flere tolke ville betyde, at man kunne vælge en fra
lokalområdet, hvilket er billigere transportmæssigt?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Justitsministeriet indhentet følgende udtalelse
fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at det med den nuværende ordning er
muligt at søge efter en tolk bosiddende i en bestemt politi-
kreds. Ved rekruttering af nye tolke forsøger Rigspolitiet at ta-
ge geografiske hensyn, således at hele landet bliver dækket.
Dette er dog ikke muligt inden for alle sprog, da det i forhold
til visse sprog er svært at få fat i det nødvendige antal tolke.
Det er således ikke muligt inden for alle sprog at øge antallet af
tolke.
Inden for de sprog hvor der ikke er mangel på tolke, finder
Rigspolitiet, at hensynet til, at den enkelte tolk opnår en vis er-
faring i udførelse af tolkeopgaver for politiet, domstolene mv.,
tilsiger, at der fastlægges en øvre grænse for antallet af tolke,
der optages på Rigspolitiets tolkeliste.”
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1143 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.
2