Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1382720_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1135 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere sagsbehandlingstiden i den sag,
hvor en 36-årig mand i januar 2013 døde under en anholdelse
på Nykøbing Falsters sygehus, og hvor der nu mere end 500
dage efter fortsat ikke er truffet afgørelse af Den Uafhængige
Politiklagemyndighed?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der har oplyst føl-
gende:
”Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndig-
heden) indledte den 10. januar 2013 efterforskning i medfør af
retsplejelovens § 1020 a, stk. 2 i anledning af, at en 36-årig
mand, samme dag var afgået ved døden på Lolland-Falsters
Sygehus, mens han var i politiets varetægt.
Efterforskningen bestod indledningsvis i en række afhøringer
herunder genafhøringer
af politipersonale, sygehuspersonale
og indhentelse af tekniske erklæringer, journalmateriale vedrø-
rende afdøde samt radiokorrespondance. Denne del af efter-
forskningen var tilendebragt i slutningen af marts måned 2013.
Det var Politiklagemyndighedens opfattelse, at der skulle gen-
nemføres en rekonstruktion til belysning af hændelsesforløbet.
Planlægningen af og aftaler omkring rekonstruktionens forløb
foregik fra begyndelsen af marts 2013 og var i første omgang
planlagt til at finde sted den 19. juni 2013, hvor alle, der skulle
deltage i rekonstruktionen, havde mulighed for at deltage. Om-
kring 1. maj stod det klart, at centrale personer i sagen ikke øn-
skede at deltage i en rekonstruktion. Politiklagemyndigheden
havde herefter en del korrespondance med bistandsadvokaten
omkring gennemførelsen af en eventuel rekonstruktion. Den
27. maj 2013 besluttede Politiklagemyndigheden at aflyse den
planlagte rekonstruktion.
Til belysning af sagen blev det besluttet at stille spørgsmål til
Retslægerådet.
Politiklagemyndigheden sendte den 27. juni 2013 udkast til
disse spørgsmål til Statsadvokaten i København. Statsadvoka-
ten fremsendte sine bemærkninger til udkastet den 22. august
2013. Det reviderede udkast blev herefter forelagt for de be-
skikkede advokater samt bistandsadvokaten den 3. september
2013. Disse svarede Politiklagemyndigheden henholdsvis den
5. og den 30. september 2013.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bistandsadvokaten ønskede at stille en række yderligere
spørgsmål til Retslægerådet og udkastet til spørgsmålene blev
derfor på ny forelagt Statsadvokaten i København den 29. ok-
tober 2013. Efter Statsadvokaten var fremkommet med sine
bemærkninger blev sagen den 29. november 2013 forelagt for
Retslægerådet.
Retslægerådet bad den 23. december 2013 om yderligere mate-
riale til brug for rådets besvarelse. Dette materiale blev af Poli-
tiklagemyndigheden fremsendt den 8. januar 2014. Politikla-
gemyndigheden har modtaget Retslægerådets besvarelse den 6.
juni 2014.
Politiklagemyndigheden vil på baggrund af Retslægerådets be-
svarelse vurdere, hvorvidt yderligere efterforskning er påkræ-
vet. Når efterforskningen er endeligt afsluttet, vil Politiklage-
myndigheden udfærdige en redegørelse i medfør af retspleje-
lovens § 1020 e, stk. 2. Denne redegørelse vil sammen med sa-
gens dokumenter blive sendt til Statsadvokaten i København,
der træffer afgørelse
i sagen.”
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1136
(Alm. del) Fra Folketingets Retsudvalg.
3