Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1381082_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1134 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad
er ministerens kommentar til, at den tidligere operative
chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen i Jyllands-Posten den 29.
maj 2014 i artiklen ”Det militante islamistiske miljø vokser og
vokser” undrer sig over, at man, når nu
PET har kendskab til
flere af radikalisatorerne bag de såkaldte Syrien-krigere, ikke
allerede har skredet til sigtelse og anholdelse, så man kunne
have fået afprøvet en sag og set, hvor meget der skal til for at
få dem fængslet?”
Svar:
Regeringen tager udviklingen med unge danskere og herboende udlændin-
ge, som rejser til Syrien for at tilslutte sig kamphandlingerne, meget alvor-
ligt. Der er tale om en bredspektret indsats, som løbende tilpasses for bedst
muligt at kunne imødegå udfordringerne på området.
Inden for Justitsministeriets område varetages indsatsen navnlig af Politi-
ets Efterretningstjeneste (PET), der har til opgave at forebygge, efterforske
og modvirke handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for
Danmark som et selvstændigt, demokratisk og sikkert samfund. PET skal
gennem sin virksomhed skabe grundlag for, at bl.a. voldelige ekstremisti-
ske trusler kan identificeres og håndteres så tidligt og effektivt som muligt.
PET er meget opmærksom på de personer, der selv deltager i kamphand-
lingerne i Syrien eller opfordrer andre til at gøre det. PET vurderer i den
forbindelse løbende, om der er grundlag for at rejse sigtelse mod disse per-
soner, ligesom efterretningstjenesten løbende vurderer, om der er grundlag
for administrativt at udvise personerne efter udlændingelovens regler.
Når PET ikke på nuværende tidspunkt har rejst sigtelse mod personer, der
enten selv har deltaget i kamphandlingerne i Syrien eller har opfordret an-
dre til at gøre det, hænger det navnlig sammen med, at ikke enhver delta-
gelse i sådanne kamphandlinger
eller opfordring hertil
er strafbar. Det
hænger også sammen med de betydelige vanskeligheder, som er forbundet
med at opdage og bevise eventuelle strafbare handlinger i denne type sa-
ger.
Det kan i øvrigt oplyses, at det ifølge retsplejelovens § 755, stk. 1, er en
betingelse for, at politiet kan foretage anholdelse, at den pågældende per-
son med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet
offentlig påtale.
2