PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2’s hjemmeside

den 30. maj

2014 ”Mediejurist efter Brian Holm-sag:

Drop

navneforbud”. Herunder

bedes ministeren redegøre for, om der

er behov for at ændre reglerne om navneforbud, således at reg-

lerne også tager højde for situationer, hvor eksempelvis journa-

lister meget nemt finder frem til identiteten bag et sløret billede

af en mistænkt?

http://nyhederne.tv2.dk/krimi/2014-05-30-mediejurist-efter-

brian-holm-sag-drop-navneforbud”

Svar:

Den artikel

på TV2’s hjemmeside, som der henvises til i spørgsmålet,

refererer, at forskningschef i mediejura ved Danmarks Medie- og Journa-

listhøjskole Oluf Jørgensen foreslår at afskaffe konkrete navneforbud og i

stedet indføre almindelige regler, hvor mistænkte, ofre eller pårørende er

beskyttede, medmindre deres identitet har samfundsmæssig interesse eller

de giver samtykke.

I artiklen på TV2’s hjemmeside kobles dette forslag med en konkret verse-

rende straffesag, hvor flere ifølge artiklen havde genkendt sigtede på so-

ciale medier på trods af et navneforbud.

Som det fremgår af den artikel i Kristeligt Dagblad, som artiklen på TV2’s

hjemmeside bygger på, tager Oluf Jørgensens forslag om at afskaffe kon-

krete navneforbud imidlertid ikke sigte på den problemstilling, at en per-

son, der er beskyttet af et navneforbud, kan genkendes eksempelvis ud fra

et sløret billede. Oluf Jørgensens forslag, som han ifølge sine udtalelser i

artiklen i Kristeligt Dagblad fremsatte første gang for flere år siden, tager

derimod sigte på den problemstilling, at oplysningerne kan være ude på

nettet, før retten kan nå at nedlægge et navneforbud.

Det bemærkes herved, at Oluf Jørgensens forslag om at erstatte konkrete

navneforbud med generelle regler, der som udgangspunkt forbyder offent-

liggørelse af identiteten på mistænkte mv., i sin tid blev præsenteret i en

artikel i magasinet

”Retten rundt”, som udgives af Domstolsstyrelsen, i ju-

ni 2010.

Det bemærkes endvidere, at Oluf Jørgensen i den nævnte artikel i Kriste-

ligt Dagblad bl.a. er citeret for følgende udtalelse:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Reglen om navneforbud er indført før de sociale medier og de

tekniske muligheder, vi har i dag. De digitale værktøjer gør det

meget nemmere at genkende folk på billeder, men om det be-

tyder, at navneforbuddet overtrædes ved at bringe et sløret bil-

lede, er en vurderingssag. Før disse forskellige teknikker, ville

jeg sige, at et tilstrækkeligt sløret billede ikke overtræder nav-

neforbuddet, men hvis man kan genkende en person ved hjælp

af digitale værktøjer, som virkeligheden er i dag, så bør juraen

forholde sig til det. Spørgsmålet er, om retspraksis bør tilpas-

ses den nye teknik”

Efter retsplejelovens § 31 kan retten i straffesager forbyde, at der sker

offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede, tiltalte eller

andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på

anden måde offentliggøres, når offentlig gengivelse må antages at bringe

nogens sikkerhed i fare, eller når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for

unødvendig krænkelse. Retten skal ved afgørelsen om navneforbud tage

hensyn til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning. Det

taler endvidere imod nedlæggelse af navneforbud, såfremt sigtede eller til-

talte har indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særligt be-

troet. Et navneforbud ophører senest ved afsigelsen af endelig dom i sagen.

Efter retsplejelovens § 32 b, stk. 2, straffes overtrædelse af et navneforbud

med bøde, hvis den pågældende var bekendt med forbuddet. Det samme

gælder, hvis den pågældende vidste eller burde vide, at sagen verserede

ved retten, eller at politiet efterforskede sagen, og den pågældende ikke

havde forhørt sig hos politiet, anklagemyndigheden eller retten om, hvor-

vidt der var nedlagt navneforbud.

Efter retsplejelovens § 1017 b er det forbudt i forbindelse med omtale af

en sag om overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser

eller i øvrigt med henblik på en sådan sag at give offentlig meddelelse om

navn, stilling eller bopæl på den forurettede eller på anden måde offentli-

gøre den pågældendes identitet. Undtaget herfra er politiets offentliggørel-

se af forurettedes identitet, når dette er påkrævet af hensyn til sagens op-

klaring eller i øvrigt til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse.

Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.

Som det fremgår, har der været rejst to problemstillinger i forhold til de

gældende regler om navneforbud set i lyset af, at spredningen af oplysnin-

ger på internettet har en anden karakter i dag, end da reglerne om navne-

forbud fik deres nuværende udformning i 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det første har Oluf Jørgensen

–

oprindelig i 2010

–

foreslået en

grundlæggende ændring af hele navneforbudsinstituttet, der i dag bygger

på, at en domstol efter anmodning foretager en konkret afvejning af hen-

synet til den pågældende over for hensynet til ytringsfriheden og offentlig-

hed i retsplejen og på det grundlag beslutter, om der i den pågældende sag

skal nedlægges navneforbud. I straffesager om seksualforbrydelser gælder

der dog et generelt forbud mod at offentliggøre forurettedes identitet.

Oluf Jørgensen har foreslået, at muligheden for at nedlægge konkrete nav-

neforbud skal afskaffes, men at der til gengæld skal indføres et generelt

forbud mod at offentliggøre identiteten på mistænkte, sigtede, tiltalte, foru-

rettede og vidner i straffesager indtil endelig dom. Oluf Jørgensen foreslår

samtidig, at et sådant generelt forbud dog ikke skal gælde i straffesager,

hvor identiteten er vigtig for at forstå sagens samfundsmæssige betydning.

Oluf Jørgensens forslag er bl.a. begrundet i, at der har været tilfælde, hvor

en mistænkts identitet var blevet spredt på internettet, før der blev nedlagt

navneforbud.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at sådanne tilfælde, hvor en mis-

tænkts identitet i et vist omfang har været offentligt tilgængelig, før der

blev nedlagt navneforbud, efter Justitsministeriets opfattelse ikke giver

grundlag for at overveje en så grundlæggende ændring af reglerne om

navneforbud, som Oluf Jørgensen har foreslået.

Justitsministeriet lægger bl.a. vægt på, at de gældende regler sikrer, at der i

den enkelte sag foretages en konkret vurdering af, om hensynet til den på-

gældende kan begrunde et forbud mod at offentliggøre den pågældendes

identitet. Samtidig er ofre for seksualforbrydelser generelt beskyttet mod at

få deres identitet offentliggjort.

Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at en gennemførelse af Oluf

Jørgensens forslag umiddelbart må forventes at føre til en betydelig udvi-

delse af, hvornår det vil være forbudt at offentliggøre identiteten på en per-

son, der er mistænkt eller i øvrigt involveret i en straffesag.

For det andet har der været rejst spørgsmål om, at en person, der er be-

skyttet af et navneforbud, kan blive genkendt og identificeret på grundlag

af oplysninger, herunder eventuelt slørede billeder, som spredes på sociale

medier og internettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som nævnt indebærer et navneforbud ikke alene et forbud mod at offent-

liggøre den pågældendes navn, stilling eller bopæl, men også at det er for-

budt ”på anden måde” at offentliggøre den

pågældendes identitet. Dette vil

også omfatte offentliggørelse på sociale medier og internettet.

Som Oluf Jørgensen også er inde på i sine udtalelser til Kristeligt Dagblad,

vil det bero på en konkret vurdering, hvad der skal til, for at den pågæl-

dendes identitet er blevet offentliggjort. Dette gælder også med hensyn til

offentliggørelse af slørede billeder af den pågældende.

Som eksempel kan nævnes afgørelsen gengivet i Tidsskrift for Kriminal-

videnskab 2003 side 88, hvor en person blev dømt for at have overtrådt et

navneforbud ved i en artikel i et dagblad at have oplyst om en person, der

var beskyttet af et navneforbud, at han på en bestemt dato året før var dømt

for bedrageri og tidligere havde været forpagter af en nærmere angiven

kro.

Justitsministeriet er ikke bekendt med retspraksis, der har taget stilling til

overtrædelse af et navneforbud ved videregivelse af oplysninger, herunder

eksempelvis slørede billeder, på sociale medier og internettet.

Justitsministeriet kan imidlertid oplyse, at Retten på Frederiksberg den 16.

juni 2014 udsendte en pressemeddelelse, hvoraf fremgår, at retten har ind-

givet politianmeldelse mod de ansvarshavende redaktører for tre aviser

vedrørende overtrædelse af navneforbuddet i den sag, der er nævnt i

spørgsmålet.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at politianmeldelsen for overtrædelse af

navneforbuddet er sket under henvisning til, at det i adskillige artikler i de

trykte aviser og på internettet har været angivet,

at der er tale om en ”kendt

sportsstjerne”

eller lignende,

at vedkommende er en mand, der i hvert fald

må formodes at bo på eller have tilknytning til Frederiksberg, kombineret

med mere eller mindre slørede billeder af den pågældende.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at den udbredte brug af sociale me-

dier og internettet efter Justitsministeriets opfattelse ikke på det forelig-

gende grundlag giver anledning til at overveje ændringer af reglerne om

navneforbud.

Justitsministeriet lægger bl.a. vægt på, at de gældende regler om navnefor-

bud også gælder for offentliggørelse, der sker på sociale medier og inter-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nettet, og ikke alene forbyder offentliggørelse af den pågældendes navn,

stilling eller bopæl, men også offentliggørelse på anden måde af den på-

gældendes identitet.

Samlet set er det på den anførte baggrund Justitsministeriets opfattelse,

at der ikke er grundlag for at overveje ændringer af reglerne om navnefor-

bud.

Særligt med hensyn til den konkrete sag, som er nævnt i spørgsmålet, be-

mærkes, at Retten på Frederiksberg som nævnt har indgivet politianmel-

delse mod tre aviser for overtrædelse af det navneforbud, som retten havde

nedlagt i sagen.