Spørgsmål nr. 1128 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren ikke, at det er nødvendigt at beskikke en bi-
standsadvokat med det samme i voldtægtssager, når det nu vi-
ser sig, risikoen for domfældelse stiger, når der er en bistands-
advokat, og hvilke skridt vil ministeren tage til at sikre dette?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 2, skal der i visse sager om
seksualforbrydelser beskikkes en advokat (bistandsadvokat)
for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, medmindre den
pågældende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af
bistandsadvokat frabeder sig det. Den forurettede skal endvide-
re have lejlighed til at tale med en bistandsadvokat før politiets
afhøring, medmindre den pågældende efter at være blevet vej-
ledt frabeder sig det. Politiet kan dog stille spørgsmål til den
forurettede, som er uopsættelige af hensyn til den videre efter-
forskning. Bestemmelsen omfatter blandt andet straffelovens §
216 om voldtægt.
Efter retsplejelovens § 741 b, stk. 1, 3. pkt., skal politiet vejle-
de den forurettede om beskikkelse af en bistandsadvokat, inden
den forurettede afhøres første gang, og vejledningen skal gen-
tages i forbindelse med og inden anden afhøring. Det skal af
politirapporten fremgå, at den forurettede har modtaget behørig
vejledning, og at forurettede har fået udleveret relevant skrift-
ligt materiale vedrørende bistandsadvokatordningen mv. An-
klagemyndigheden har i den forbindelse blandt andet udarbej-
det en pjece om ”Råd og vejledning til dig, der har været udsat
for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig krimina-
litet” og ”Råd og vejledning til unge under 18 år, der har været
udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb”. Pjecerne
indeholder blandt andet information om efterforskning af en
straffesag, procedurerne under en retssag samt bistandsadvoka-
tens opgave. Pjecerne er også tilgængelige på anklagemyndig-
hedens hjemmeside www.anklagemyndigheden.dk.
Bistandsadvokaten har til opgave at hjælpe og vejlede den for-
urettede under sagen. Advokaten har blandt andet adgang til at
overvære afhøringer af den forurettede såvel hos politiet som i
retten samt mulighed for at stille yderligere spørgsmål til den
forurettede. Bistandsadvokaten har endvidere adgang til at gøre
sig bekendt med sagens materiale, jf. retsplejelovens § 741 c.
2
Som det fremgår, skal der i sager om blandt andet voldtægt be-
skikkes en bistandsadvokat for den forurettede, medmindre den
pågældende ikke ønsker at have en advokat. I voldtægtssager
er udgangspunktet således, at der beskikkes en bistandsadvokat
for den forurettede. Den forurettede skal desuden have mulig-
hed for at tale med bistandsadvokaten allerede inden den første
afhøring af politiet, medmindre den pågældende ikke ønsker
det. Den forurettede skal endvidere vejledes om beskikkelse af
en bistandsadvokat, inden han eller hun afhøres af politiet.
På den anførte baggrund er det min opfattelse, at de gældende
regler på tilfredsstillende måde sikrer, at der i voldtægtssager
kan blive beskikket en bistandsadvokat så hurtigt som muligt
ved sagens indledning.”
Justitsministeriet kan henholde sig til det af Rigsadvokaten anførte.
3