Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1387023_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. juli 2014
Strafferetskontoret
Monica Eimert
2014-0030-2251
1189513
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1127 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. maj 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Karen Hækkerup
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1127 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes undersøge og redegøre for, om det at politiet
har en liste over tilkaldeadvokater betyder, at der reelt også
kan tilkaldes en bistandsadvokat om natten. Desuden bedes
ministeren redegøre for, om hun vil stille det krav, at der på li-
sten skal være opført advokater, som er villige til at møde ind
på skæve tidspunkter.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af Justitsministeriets
anmodning indhentet en udtalelse fra Østjyllands Politi, Fyns
Politi og Københavns Vestegns Politi.
Indledningsvis henvises til Justitsministeriets tidligere besva-
relse af spørgsmål nr. 990 fra Folketingets Retsudvalg (Alm.
del, samling 2013-14), hvor det – ligeledes på baggrund af bi-
drag fra de nævnte politikredse – er oplyst, at der i kredsene
eksisterer en vagtordning blandt de beneficerede advokater, så-
ledes at der dagligt stilles en beneficeret advokat til rådighed,
som kan tilkaldes i hastende tilfælde.
Politikredsene har supplerende oplyst, at den vagthavende ad-
vokat på listen tilkaldes, når der er behov for en advokat, her-
under en bistandsadvokat, uanset på hvilket tidspunkt på døg-
net behovet måtte opstå.
Københavns Vestegns Politi har i den forbindelse yderligere
oplyst, at politikredsen i enkelte tilfælde har oplevet, at den
vagthavende advokat har været optaget af andre opgaver i for-
bindelse med vagten, hvorefter man har tilkaldt den næste ad-
vokat på listen.
Rigspolitiet skal afslutningsvis og med henvisning til Justits-
ministeriets tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 990 bemærke,
at de adspurgte politikredse alle har tilkendegivet, at man ikke
har oplevet problemer med de allerede eksisterende tilkalde-
ordninger for bistandsadvokater.”
Justitsministeriet kan henholde sig til det af Rigspolitiet anførte.
2