Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1388130_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
16. juli 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Katrine Born Thodsen
Sagsnr.: 2014-0030-2255
Dok.:
1189847
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1110 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. maj 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup
/
Andreas Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1110 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Frustrerede politifolk:
Vi straffer dem, der hjælper os”, bragt i Dansk Politi nr. 01
2013, side 6 ff. http://www.danskpoliti.dk/bladene/dansk-
politi-01-2013.aspx”
Svar:
Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 27. februar 2013 af
spørgsmål nr. 553 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg (folketingsåret
2012/13), hvor ministeren tidligere har kommenteret samme artikel. End-
videre henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1111 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet endvidere
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af Justitsministeriets
anmodning indhentet en udtalelse fra Københavns Politi og
Østjyllands Politi.
Københavns Politi har oplyst, at i sager, hvor fængslede perso-
ner samarbejder med politikredsen som vidner i forbindelse
med efterforskningen af alvorlig kriminalitet, herunder bande-
kriminalitet, og hvor politiet vurderer, at de pågældende af
denne årsag kan være truede af andre indsatte, tilrettelægger
Københavns Politi i samarbejde med kriminalforsorgen fængs-
lings- og afsoningsforhold, der er afpasset herefter.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at dette ofte vil bety-
de, at den pågældende søges anbragt i institutioner under kri-
minalforsorgen, hvor de øvrige indsatte ikke vurderes at udgø-
re en trussel mod den pågældende. I disse tilfælde vil den på-
gældende typisk kunne afsone under normale forhold med ar-
bejde, gårdture og fællesskab med de øvrige indsatte.
Der kan dog være situationer, hvor anbringelse efter en konkret
vurdering i en sådan institution ikke er mulig, hvilket betyder
at den pågældende – af hensyn til egen sikkerhed – ikke kan
afsone på normal vis og indgå i sædvanligt fællesskab med de
øvrige indsatte.
I tilfælde, hvor afsoning under normale forhold ikke er mulig,
forsøger Københavns Politi typisk gennem hyppig kontakt og
samtaler med det pågældende vidne at kompensere for de nød-
vendige begrænsninger i den pågældendes afsoningsforhold.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Københavns Politi har afslutningsvis oplyst, at mere fleksible
afsoningsforhold ville være ønskelige i situationer, hvor fængs-
lede personer samarbejder med politikredsen som vidner i for-
bindelse med efterforskningen af alvorlig kriminalitet.
Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen er bekendt med
de i artiklen omhandlede problemstillinger vedrørende afso-
ningsforhold for en række varetægtsarrestanter og afsonere i de
danske arresthuse og fængsler.
Østjyllands Politi har endvidere oplyst, at de i artiklen om-
handlede problemstillinger vedrører personer, der er dømt i
forbindelse med rocker- og bandekriminalitet og som i forbin-
delse med deres egen straffesag har afgivet forklaringer til po-
litiet og i retten mod ledende og fuldgyldige medlemmer af
rocker- og bandegrupperingerne, der efterfølgende er blevet
dømt på baggrund heraf.
Østjyllands Politi har endvidere oplyst, at det er politikredsens
erfaring, at det kan være meget svært at samle beviser mod de
ledende medlemmer af rocker- og bandegrupperingerne via
traditionel efterforskning, da grupperne er blevet stadig mere
professionelle og forsigtige gennem de seneste år. Det er såle-
des af afgørende efterforskningsmæssig betydning, at de per-
soner, der vil samarbejde med myndighederne, tør stå frem.
Det er Østjyllands Politis opfattelse, at de forhold ovennævnte
personer tilbydes under deres frihedsberøvelse i nogle tilfælde
kan være medvirkende årsag til, at enkelte ikke ønsker at af-
lægge fuld tilståelse i forhold til den organiserede kriminalitet,
som de har været involveret i.
Som oplyst i Justitsministeriets besvarelse af 27. februar 2013
af spørgsmål 553 er det fortsat Rigspolitiets opfattelse, at der
kan være mange forskellige årsager til, at en person vælger at
vidne, herunder i sager der rummer mulighed for selvinkrimi-
nering.
Dette ændrer imidlertid efter Rigspolitiets opfattelse ikke ved,
at det er hensigtsmæssigt, at afsoningsforholdene er så fleksib-
le som muligt og tilrettelægges i tæt samarbejde med kriminal-
forsorgen.
Afslutningsvis kan det oplyses, at der efter de to politikredses
skønsmæssige vurdering er tale om et relativt begrænset antal
sager på området for den alvorlige banderelaterede kriminali-
tet. Østjyllands Politi har i den forbindelse anslået antallet af
sager til at være 4-5 sager i perioden fra 2007 til i dag.”
Justitsministeren har endvidere indhentet en udtalelse fra Direktoratet for
Kriminalforsorgen, der har oplyst, at de midler, der ifølge flerårsaftalen
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om kriminalforsorgens økonomi i 2013-2016 er afsat til sektionering, an-
vendes til at opdele eksisterende fællesskabsafdelinger med henblik på at
skabe bedre og mere trygge afsoningsvilkår for både indsatte og medarbej-
dere. Sådanne afdelinger vil ud fra en konkret sikkerhedsmæssig vurdering
kunne rumme personer fra den omhandlede kategori af indsatte.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at arresthusene
alene anvendes i de tilfælde, hvor det på grund af et aktuelt trusselsbillede
er nødvendigt fuldstændigt at styre, hvilke personer, herunder andre ind-
satte, den pågældende kommer i kontakt med.
4