Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1383602_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
24. juni 2014
Besvarelse af spørgsmål 1106 alm. del stillet af Folketingets Rets-
udvalg den 27. maj 2014 efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om ministeriet - herunder Finanstilsynet - har mod-
taget en redegørelse fra Nets vedrørende misbrug af fortrolige kreditkort-
oplysninger? Og vil ministeren i bekræftende fald oversende denne rede-
gørelse - eventuel i fortrolig form - til Folketingets Retsudvalg? Der hen-
vises til artiklen ”Nets tæt på at aflevere redegørelse til Finanstilsynet”,
Børsen den 3. maj 2014.
Svar:
Nets A/S har offentligt tilkendegivet, at de har afleveret en redegørelse til
Finanstilsynet.
Finanstilsynet kan imidlertid ikke oplyse om
eller videregive
informa-
tioner og dokumenter om tilsynet med de tilsynsbelagte virksomheder.
Finanstilsynet har således tavshedspligt om forhold, der vedrører virk-
somhederne under tilsyn, herunder Nets A/S.
Tavshedspligten følger af loven, idet Nets A/S som en fælles datacentral
er omfattet af kap 20 c i lov om finansiel virksomhed, og som betalings-
institut af § 92 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, som
henviser til, at § 354 i lov om finansiel virksomhed er gældende.
§ 354 indebærer en tavshedspligt for Finanstilsynet, som er begrundet i
en række konkrete hensyn. De overordnede hensyn er hensynet til beskyt-
telse af kundeoplysninger og Finanstilsynets mulighed for at føre et ef-
fektivt tilsyn med virksomhederne. Det er afgørende, at tilsynsbelagte
virksomheder kan videregive oplysninger til Finanstilsynet i sikker for-
visning om, at oplysningerne ikke videregives. Dette er særligt vigtigt set
i sammenhæng med, at Finanstilsynet har hjemmel til at kræve alle op-
lysninger, som tilsynet skønner nødvendige.
Reglerne om videregivelse af dokumenter eller informationer følger af §
117 i lov om finansiel virksomhed, som omfatter oplysninger, der er til-
gået Finanstilsynet som led i deres tilsynsvirksomhed.
Det er Finanstilsynets vurdering, at redegørelsen er fortrolig, og hverken
jeg eller Erhvervs- og Vækstministeriets departement er i besiddelse af
dette materiale. Jeg mener ikke, at oplysningerne i redegørelsen er af så
afgørende betydning for udvalgets behandling af denne sag, at hensynet
til beskyttelse af kundeoplysninger og Finanstilsynets mulighed for at
føre et effektivt tilsyn med virksomhederne bør tilsidesættes.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk