Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1378358_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1100 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes oplyse, om ministeren mener, at det er mu-
ligt at opløse en forening efter grundlovens § 78, stk. 1, hvis
det kan fastslås, at foreningen ikke har et lovligt øjemed? Der
henvises til Grundloven med kommentarer redigeret af Henrik
Zahle, side 562, hvoraf
det fremgår, at ”men adgangen
til at
opløse foreninger indskrænker sig ikke til foreninger med et
voldeligt formål,
jf. grl. § 78, stk. 1, forudsætningsvis.”
Svar:
1.
Som det fremgår af det taleudkast, der lå til grund for min besvarelse
den 15. maj 2014 af samrådsspørgsmål AG-AK fra Folketingets Retsud-
valg, og som er oversendt til Retsudvalget med min besvarelse af 26. maj
2014 af spørgsmål nr. 1057 (Alm. del), gælder foreningsfriheden efter
grundlovens § 78, stk. 1, kun for foreninger, der har et lovligt øjemed,
hvorimod foreninger, der har et ulovligt øjemed, vil kunne opløses ved
dom efter de nærmere regler herom i grundlovens § 78.
Som det også fremgår af taleudkastet, kræver opløsningen af en bestemt
gruppe efter grundlovens § 78, at den pågældende gruppe udgør en for-
ening i grundlovens forstand, og at den pågældende forening har et ulov-
ligt øjemed - f.eks. ved at have som formål at gennemføre overtrædelser af
straffeloven.
Der kan også henvises til bl.a. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udga-
ve ved Peter Germer (1979), side 387 f., Alf Ross, Dansk Statsforfatnings-
ret 2, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 747 ff., Henrik Zahle,
Dansk Forfatningsret 3, Menneskerettigheder, 3. udgave (2003), side 144
f., og Henrik Zahle (red.), Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, 2.
udgave (2006), side 562 ff.
2.
Særligt om tilfælde, hvor en forening virker ved vold eller søger at nå
dens mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af
anderledes tænkende, indeholder grundlovens § 78, stk. 2, en bestemmelse
om, at en sådan forening bliver at opløse ved dom.
2