Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Sikkerheds- og Forebyg-gelseskontoretSagsbeh: Rasmus Krogh PedersenSagsnr.: 2013-0035-0192Dok.:897803
Kontor:
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G
fra Folketingets Retsudvalg den 31. oktober 2013
Samrådsspørgsmål F:
”Ministeren var den 28. maj 2013 i åbent samråd i Retsudvalget om straf-forfølgelse af herboende Syrien-krigere, hvoraf det fremgik, at de danskemyndigheder vil strafforfølge de der kan strafforfølges, efter straffelovensrelevante bestemmelser. Der er indtil videre ingen der er blevet straffor-fulgt ej heller er udlændinge med opholdstilladelse i Danmark, som hardeltaget i kamphandlingerne, forsøgt administrativt udvist. Flere personer,der nu er vendt tilbage til Danmark, er på forskellig vis trådt frem i medi-erne med navns nævnelse, herunder bl.a. en som før han drog af sted varet fremtrædende og tidligere straffet medlem af en af landets hårdeste ogmest kriminelle bander, og som i Syrien blev tilknyttet en islamistisk kamp-enhed. Vil ministeren oplyse, om myndighedernes aktuelle mangel påhandling i forhold til at rejse sigtelse mod tilbagevendte herboende Syrien-krigere, skyldes, at man ikke mener i praksis at kunne løfte bevisbyrden ién eneste af de potentielle sager? Eller skyldes den manglende handlingsnarere, at der ikke er formodning for, at der er begået noget strafbart i desager myndighederne har kendskab til? Vil ministeren desuden redegørefor myndighedernes aktuelle vurdering af om det vil komme på tale atSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]skride til administrative udvisninger af herboende udlændinge, der vendertilbage fra kamphandlingerne, i medfør af bestemmelserne i udlændinge-loven?”
Samrådsspørgsmål G:
”Ifølge bl.a. dr.dk den 9. september 2013, vurderer Rigspolitiet, at flereend 10 bandemedlemmer fra Danmark har været eller nu befinder sig i Sy-rien for at deltage i borgerkrigen. Rigspolitiet finder det i artiklen megetproblematisk, at personer, som i forvejen gerne vil deltage i voldelige kon-flikter, tager ned til et område, hvor der er fyldt med skydevåben og væb-net konflikt. Deler ministeren en frygt for, at de bandemedlemmer, der harværet af sted, ender med at få styrket deres kendskab til særdeles farligevåben og samtidig opnår omfattende kamperfaring fra ekstreme kampsitu-ationer, og på den måde vil udgøre en større fare, når de kommer hjem?Og frygter ministeren ikke, at de bander de er medlem af, på den baggrundvil få en øget tilbøjelighed til at gå til yderligheder i de verserende bande-konflikter og i deres metoder i forbindelse med den organiserede krimina-litet de udøver? Hvilke konkrete initiativer vil regeringen tage, som mod-træk over for de faremomenter, denne udvikling klart synes at indebære?”Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Emnet for dagens samråd er vigtigt.
Den voldelige konflikt i Syrien har på kort tid tiltrukket et stort antalpersoner – heriblandt unge danskere og herboende udlændinge – somønsker at kæmpe mod Assads regime.
2
Det er en bekymrende udvikling, som står meget højt på regeringensdagorden. Og jeg har fuld forståelse for, at Retsudvalgets medlemmerogså interesserer sig for emnet.Jeg har allerede besvaret en række spørgsmål om de såkaldte ”foreignfighters”. Og vi havde som bekendt lejlighed til at drøfte emnet på etsamråd i maj [den 28. maj 2013].
Min tale i dag vil derfor i sagens natur indeholde en række gentagelseraf det, som jeg allerede har oplyst i svar på udvalgsspørgsmål og undersamrådet.
Lad mig indledningsvis gentage det helt klare budskab til dem, derovervejer at rejse af sted:
Man skal holde sig langt væk fra Syrien. Man risikerer nemlig at mistelivet eller at komme alvorligt til skade både fysisk og psykisk. Og manrisikerer at blive strafforfulgt eller udvist, når man kommer tilbage.
Lad mig i den forbindelse gentage, at Politiets Efterretningstjeneste na-turligvis har skærpet opmærksomhed på situationen. Det gælder ikkemindst, når dem, der rejser af sted, tilmed er tilknyttet bandemiljøet.
Inden jeg går over til at besvare de stillede spørgsmål, vil jeg kort rede-gøre for den seneste udvikling på området.
[Om den seneste udvikling]
Politiets Efterretningstjeneste har identificeret mindst 70 personer, somsiden sommeren 2012 er rejst fra Danmark til Syrien for at deltage ikamphandlingerne.
3
Ud af de 70 personer, som efterretningstjenesten har identificeret:har mindst 7 mistet livet under kamphandlingerne i Syrien,omkring 30 opholder sig fortsat i Syrien, mensde resterende er vendt tilbage til Danmark.
Og som spørgeren er inde på, er nogle af de udrejste en del af bandemil-jøet eller har nære forbindelser til organiserede kriminelle miljøer.
Dette forhold giver i sig selv grund til bekymring.
For så vidt angår kamphandlingerne i Syrien vurderer Politiets Efterret-ningstjeneste, at en del af oprørsgrupperne bekender sig til militant is-lamistisk ideologi og benytter sig af terrorangreb i deres kamp mod detsyriske regime.
Efterretningstjenesten vurderer desuden, at der i Syrien findes militanteislamistiske grupper, herunder grupper med forbindelse til al-Qaida.
Ifølge tjenesten kan udviklingen påvirke terrortruslen mod Danmark påflere måder.
Et ophold blandt militante islamister i Syrien kan bl.a. have en radikali-serende effekt på den udrejste og øge risikoen for, at den pågældendebliver motiveret for at begå terrorisme her i landet.
Samtidig vil personer, der har modtaget militær træning eller ligefremhar deltaget i væbnet kamp, opnå nogle – lad os kalde det – færdighe-der, som de vil kunne bruge, når de vender tilbage til Danmark.
Det er naturligvis en bekymrende udvikling. Og som nævnt er det enudvikling, som Politiets Efterretningstjeneste er meget opmærksom på.
4
Men udviklingen er også bekymrende, fordi et ophold i Syrien kan fåalvorlige personlige konsekvenser for de, der rejser af sted.
For forholdene i Syrien er barske.De, der tilslutter sig oprørsgrupperne, modtager lemfældig – eller ingen– træning. De har ikke det nødvendige udstyr. Og de risikerer at bliveudsat for meget voldsomme optagelsesritualer.
Det siger sig selv, at der kan ske en enorm forråelse af en ung person,der pludselig befinder sig i sådanne situationer.
Samtidig risikerer de at komme til skade. Her taler jeg ikke blot om ri-sikoen for at blive dræbt eller lemlæstet. Der er også en alvorlig risikofor at blive traumatiseret og få alle de psykiske problemer, der følgermed.
Derfor forsøger Politiets Efterretningstjeneste bl.a. gennem SSP-samarbejdet at gøre de unge klart, hvad de risikerer at udsætte sig selvog deres nærmeste for, hvis de rejser til Syrien.
Efter denne indledende redegørelse for den aktuelle situation vil jeg nuvende mig mod de to samrådsspørgsmål
[Om at straffe foreign fighters]
Med samrådsspørgsmål F anmoder spørgeren mig om at redegøre fordels, hvorfor der endnu ikke er rejst sigtelse mod hjemvendte foreignfighters, dels om det vurderes at ville komme på tale at udvise de på-gældende administrativt.5
Lad mig understrege, at Syrien ikke er en slags ”helle”, hvor danskereeller herboende udlændinge frit kan begå strafbare handlinger, uden atdet kan få konsekvenser.
Straffeloven indeholder allerede i dag forskellige regler, som betyder, aten række handlinger, som foretages i forbindelse med kampene i Syri-en, vil kunne straffes i Danmark.
Jeg tænker her bl.a. på overgreb mod civile.
Jeg tænker også på, at visse oprørsgrupper i Syrien har forbindelse tilterrororganisationer. Det betyder, at man risikerer at overtræde straffe-lovens forbud mod træning til terrorisme, hvis man modtager terrortræ-ning i sådanne oprørsgrupper [§ 114 d, stk. 3]. Man risikerer også atovertræde reglerne om terrorfinansiering, hvis man yder støtte til en så-dan gruppe eller organisation [§ 114 b].
Der er med andre ord en risiko for, at man involverer sig i handlinger,der er strafbare herhjemme, når man rejser til Syrien for at deltage i denvæbnede konflikt.
Og lad mig så understrege, at blot fordi der endnu ikke er rejst sigtelse,så betyder det ikke, at der ikke holdes øje med de pågældende.
Jeg kan henvise til, at chefen for Politiets Efterretningstjeneste har ud-talt, at efterretningstjenesten er meget opmærksom på situationen. Og attjenesten løbende vurderer, om der er grundlag for at rejse sigtelse modde personer, som er rejst til udlandet for at deltage i kamphandlinger.
Chefen for efterretningstjeneste har også slået fast, at tjenestens redska-ber og den gældende lovgivning er tilstrækkelig til at håndtere situatio-nen.6
Men efterretningstjenesten har samtidig gjort opmærksom på, at efter-forskningen i disse sager ofte kan være vanskelig og – ikke mindst –tidskrævende. Det skyldes navnlig, at de aktiviteter, der undersøges,finder sted i udlandet.
Jeg går i den forbindelse ud fra, at der er forståelse for, at jeg ikke kanredegøre for konkrete efterretningsmæssige eller efterforskningsmæssi-ge tiltag over for bestemte personer.
Men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der i sagens natur alene vilblive rejst tiltale, hvis anklagemyndigheden vurderer, at der i den kon-krete sag er det retlige og bevismæssige grundlag til stede.
Sådan må det være i et retssamfund.
Lad mig for god ordens skyld også understrege, at efterretningstjene-stens interesse for en hjemvendt person ikke afhænger af, om der ergrundlag for at indlede en egentlig straffesag mod den pågældende ellerej.
Hvis man rejser til udlandet og deltager i kamphandlinger, må man medandre ord forvente, at man påkalder sig efterretningstjenestens opmærk-somhed.
[Om administrativ udvisning af foreign fighters]
Som spørgeren er inde på i spørgsmål F, er strafforfølgning ikke deneneste reaktionsmulighed i denne type sager. Jeg tænker her særligt påreglerne om administrativ udvisning af hensyn til statens sikkerhed.
7
Som jeg redegjorde for under samrådet i maj, kan reglerne om admini-strativ udvisning anvendes på personer, der er rejst til Syrien for at del-tage i kamphandlingerne.
Men det er ikke givet.
For der skal konkret være fare for statens sikkerhed, for at en afgørelseom administrativ udvisning kan træffes.
I hver enkelt sag vil karakteren af de oplysninger, som Politiets Efter-retningstjeneste er i besiddelse af, være afgørende for, om der er til-strækkeligt sikre oplysninger til at udvise en person administrativt.
Det er derfor også helt afgørende, at Politiets Efterretningstjeneste harskærpet opmærksomhed på situationen. Og det kan jeg forsikre med-lemmerne af Retsudvalget om fortsat er tilfældet.
Når det er sagt, så går jeg igen ud fra, at der er forståelse for, at jeg ikkekan redegøre for konkrete sager.
[Om præventive foranstaltninger over for foreign fighters]
Samtidig vil jeg gerne minde om, at der også er andre måder at påvirkeudviklingen på end straf og udvisning.
Det kan bl.a. ske ved at mindske motivationen for at tilslutte sig kam-pene i Syrien.
Jeg kan bl.a. henvise til, at Politiets Efterretningstjeneste i visse tilfældeafholder præventive samtaler med personer, der befinder sig i en tidligfase af radikaliseringsprocessen eller som færdes i ekstreme miljøer.
8
Jeg kan også henvise til, at efterretningstjenesten bl.a. gennem SSP-samarbejdet forsøger at gøre de unge klart, hvad de risikerer at udsættesig selv og deres nærmeste for, hvis de tilslutter sig kampene i f.eks.Syrien.Jeg kan også nævne, at efterretningstjenesten – efter en konkret vurde-ring – vil underrette relevante offentlige myndigheder med henblik påat undersøge, om opholdet i udlandet kan få andre konsekvenser for denudrejste.
Det gælder eksempelvis de sociale myndigheder, som kan undersøge,om en udrejst person ulovligt har oppebåret sociale ydelser under op-holdet.
Derudover er Social-, Børne- og Integrationsministeriet i tæt dialogmed kommunerne om, hvordan man lokalt kan styrke forældrenes an-svar for at forhindre de unge i at rejse til Syrien.[Om bandemedlemmer som ’foreign figthers’]
Med samrådsspørgsmål G anmoder spørgeren mig bl.a. om at redegørefor, hvilke initiativer jeg vil tage for at håndtere udfordringen fra debandemedlemmer, som rejser til Syrien for at deltage i kampene.
Der spørges altså specifikt til bandemedlemmer. Og det kan jeg på sinvis godt forstå.
Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at omkring 10 personer fra ban-demiljøet eller med nære forbindelser til organiserede kriminelle miljø-er er udrejst til Syrien.
Det skaber risiko for, at der udvikles et samarbejde mellem bandemiljø-erne og de militante islamistiske miljøer.9
Og det kan i sidste ende betyde, at personer med en militant islamistiskdagsorden vil kunne trække på ressourcer fra kriminelle miljøer, herun-der adgang til våben.
Jeg er derfor enig med spørgeren i, at denne udvikling i sig selv er be-kymrende. Og derfor er Politiets Efterretningstjeneste også meget op-mærksom på situationen.
Jeg kan i den forbindelse også nævne, at jeg tidligere på ugen præsente-rede regeringens nye bandepakke.Lovforslaget, som jeg har valgt at kalde et ”fast greb om banderne”, in-deholder en lang række initiativer inden for tre hovedområder:
1. For det første vil regeringen sætte endnu hårdere ind over forden hårde kerne af rocker- og bandemedlemmer. Det skal skemed strafskærpelser, skærpede regler om afsoning og styrkedeværktøjer til bl.a. politiet.
2. For det andet vil regeringen styrke den forebyggende indsatsover for rocker- og bandekriminaliteten, så færre unge havner imiljøet.
3. For det tredje vil regeringen styrke exit-indsatsen, så de, der re-elt ønsker at forlade rocker- og bandemiljøet, får bedre hjælp.
Med lovforslaget sætter vi hårdt mod hårdt, fordi der desværre er per-soner, der ikke kan, eller der ikke vil hjælpes videre til en kriminalitets-fri tilværelse.
10
Samtidig står vi klar med hjælp til dem, der reelt ønsker at forlade mil-jøet, ligesom vi også tager hånd om dem, som er i risikozonen for atkomme ind i miljøet.
[Om internationalt samarbejde]
De bemærkninger, som jeg er kommet med, viser, at vi har at gøre medet komplekst problem.
Lad mig i den forbindelse tilføje, at udfordringerne genfindes i en ræk-ke andre lande. Derfor samarbejder Politiets Efterretningstjeneste medefterretningstjenesterne i disse lande om at håndtere problemet.
Efterretningstjenestens samarbejde med udenlandske myndigheder fo-regår dels generelt for at følge trusselsbilledet, dels operativt i forbin-delse med efterforskningen af konkrete sager.
Men også på politisk niveau drøftes mulighederne for at styrke samar-bejdet på området.
Det gælder bl.a. i EU, hvor EU's antiterrorkoordinator har præsenteretet diskussionsoplæg om EU's indsats mod foreign fighters.
Diskussionsoplægget indeholder 22 anbefalinger til nye initiativer. An-befalingerne retter sig primært mod EU's institutioner, og jeg vil ikke idag gå i detaljer med de enkelte anbefalinger.
Jeg kan dog oplyse, at der blandt medlemslandene generelt var tilslut-ning til anbefalingerne. Og at der nu arbejdes videre med de enkelte an-befalinger i de relevante fora.
Og for mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg løbende drøfter em-net med en række af mine europæiske ministerkollegaer.11
[Afrunding]
Lad mig til slut gentage, at vi med fænomenet ”foreign fighters” stårover for en bekymrende udvikling, som regeringen tager meget alvor-ligt.Det er givet, at det kan have alvorlige konsekvenser at rejse ud og begåstrafbare handlinger i Syrien. Sådanne handlinger kan således straffesefter den danske straffelov. Og her taler jeg ikke kun om terror.
Det klare budskab er derfor også, at man skal holde sig langt væk fraSyrien, hvis man ikke vil udsætte sig selv for de alvorlige konsekven-ser, som et ophold i Syrien, vil kunne få.
Og Politiets Efterretningstjeneste har skærpet opmærksomhed på situa-tionen, og efterretningstjenesten benytter sig af alle de redskaber, somtjenesten råder over.
Lad mig i den forbindelse gentage, at chefen for Politiets Efterretnings-tjeneste har udtalt, at tjenestens redskaber og den gældende lovgivninger tilstrækkelig til at håndtere situationen.
Blandt efterretningstjenestens redskaber er bl.a. udveksling af informa-tioner med danske og udenlandske myndigheder, afhøringer, observati-oner og indgreb i meddelelseshemmeligheden. Jeg kan også nævne ind-hentning af oplysninger fra kilder, som er af stor betydning for tjene-sten, når det gælder disse meget lukkede miljøer.
Når det specifikt gælder personer, der udrejser fra Danmark for at del-tage i den voldelige konflikt i Syrien, vil Politiets Efterretningstjenesteefter en konkret vurdering og inden for de retlige rammer, der gælderfor tjenestens virksomhed:12
Overveje straffesag eller efter omstændighederne administrativudvisning af hensyn til statens sikkerhed.Orientere det øvrige politi med henblik på skærpet opmærksom-hed i forhold til de pågældende.Underrette skattemyndighederne med henblik på nærmere un-dersøgelse af, hvorfra midler til rejse og ophold stammer.Underrette de sociale myndigheder med henblik på undersøgelseaf, om de pågældende ulovligt har oppebåret sociale ydelser un-der opholdet i udlandet.Underrette udlændingemyndighederne med henblik på nærmereundersøgelse af, om udrejsen har betydning for opholdsgrundla-get.Og informere relevante udenlandske myndigheder, så de kantræffe nødvendige foranstaltninger i forhold til egen sikkerhed.
Politiets Efterretningstjeneste har imidlertid også fokus på mere traditi-onelle forebyggende foranstaltninger.
Efterretningstjenesten afholder f.eks. i visse tilfælde præventive samta-ler med personer, der befinder sig i en tidlig radikaliseringsproces ellersom færdes i ekstremistiske miljøer.
Og efterretningstjenesten forsøger bl.a. gennem SSP-samarbejdet at gø-re de unge klart, hvad de risikerer at udsætte sig selv og deres nærmestefor, hvis du tilslutter sig kampene i Syrien.
Jeg kan alt i alt forsikre om, at situationen bliver fulgt meget nøje. Ogregeringen er løbende opmærksom på, om der er behov for nye tiltag.
13
