Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1378354_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1058 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse,
om det er tilladt at køre uden
om/overhale en bus, der holder ved stoppested, hvis man skal
overskride spærrelinjen (den dobbelt optrukne midtelinje) for
at kunne udføre overhalingen?”
Svar:
Det fremgår af færdselslovens § 95, stk. 1, at udformningen af afmærknin-
gen på eller ved vejen samt betydningen heraf fastsættes af transportmini-
steren. Færdselsreglerne kan fraviges ved afmærkning efter stk. 1, jf. stk.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet om en udtalelse fra
Transportministeriet. Justitsministeriet har i den forbindelse fra Trans-
portministeriet modtaget en udtalelse fra Vejdirektoratet, som har oplyst,
at den nærmere udformning af afmærkningen er reguleret i bekendtgørelse
nr. 802 af 4. juli 2012 om vejafmærkning, med senere ændringer (vejaf-
mærkningsbekendtgørelsen), mens anvendelsen af den autoriserede af-
mærkning er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 801 af 4. juli 2012,
om anvendelse af vejafmærkning (anvendelsesbekendtgørelsen).
Vejdirektoratet har endvidere oplyst, at forud for etablering af eller æn-
dring af bestående afmærkning skal vejbestyrelsen for den pågældende vej
indhente politiets samtykke, jf. § 3 i anvendelsesbekendtgørelsen.
Det fremgår endvidere af Vejdirektoratets udtalelse, at en smal ubrudt
længdeafmærkning på kørebanen
Q 44 spærrelinje
angiver adskillelse
mellem vognbaner, og en sådan spærrelinje må ikke overskrides eller
krydses af kørende, heller ikke ved vending, svingning i vejkryds, indkør-
sel til ejendom eller lignende. Vejdirektoratet har supplerende oplyst, at
hvor særlige forhold, f.eks. vejarbejde eller standset eller parkeret køretøj,
gør det nødvendigt, kan linjen dog overskrides under udvisning af særlig
agtpågivenhed, jf. vejafmærkningsbekendtgørelsens § 51. Vejdirektoratet
har desuden oplyst, at spærrelinjen Q 44 kan anvendes både som midtlinje
eller delelinje og som enkeltlinje, ligesom de kan anvendes ved siden af
hinanden som dobbeltlinje. Den skal erstattes af varslingslinjen Q 42 (smal
punkteret linje med lang streg og kort mellemrum), hvis det generelt øn-
skes tilladt kørende at krydse linjen, jf. anvendelsesbekendtgørelsens §§
161-162.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Justitsministeriet skal i øvrigt bemærke, at overhaling og forbikørsel skal
ske efter de almindelige regler herom i færdselslovens §§ 21-25, ligesom
kørsel ved busstoppested skal ske under iagttagelse af de almindelige reg-
ler herom i færdselslovens § 19. Det følger dog af færdselslovens § 4, stk.
3, jf. stk. 1 og 2, at trafikanter
forud for de almindelige regler
skal ef-
terkomme de anvisninger for færdslen, som angives ved færdselstavler,
afmærkning på kørebanen eller cykelsti, signalanlæg eller på anden måde,
jf. færdselslovens § 95.
3