PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål AJ:

”

Såfremt ministeren er enig i, at anden kriminalitet end vold også er rele-

vant ved vurderingen af, om en forening har et ulovligt formål, bedes mini-

steren redegøre for, om ministeren agter at afsætte ressourcer til politi og

anklagemyndighed, så de i højere grad har mulighed for at løfte bevisbyr-

den i denne type sager.

”

Samrådsspørgsmål AK:

”

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det er en juridisk eller en politisk

beslutning, om det skal gøres nemmere henholdsvis at meddele besøgsfor-

bud ved rockerborge, lukke rockerborge eller opløse rockerklubber.

”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Indledning]

Udvalget har stillet fem samrådsspørgsmål vedrørende indsatsen over

for rockere.

Spørgsmålene handler dels om muligheden for at forbyde

rockergrup-

per

, dels om indsatsen over for

rockerborge,

og jeg vil derfor dele min

besvarelse op i de samme to overskrifter.

Det er to spørgsmål, som juridisk set er ret forskellige, men som ofte

bliver blandet sammen, når vi taler om indsatsen mod rockerkriminali-

tet.

Muligheden for at

forbyde rockergrupper

er således et spørgsmål om

foreningsfrihed efter grundlovens § 78. Spørgsmålet om

lukning af

rockerborge

drejer sig navnlig om den private ejendomsret efter grund-

lovens § 73 og forsamlingsfrihed efter grundlovens § 79.

[Grundlovens § 78]

Lad mig lægge ud med spørgsmålet om muligheden for at forbyde

rockergrupper.

Det følger af grundlovens § 78, stk. 1, at ”borgerne

har ret til uden for-

udgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed”.

Bestemmelsen fastslår med andre ord, at vi i Danmark har foreningsfri-

hed.

Foreningsfriheden gælder dog kun for foreninger, der har et ”lovligt

øjemed”.

Hvis en forening derimod har et ulovligt øjemed, vil den kunne opløses

ved dom efter de nærmere regler herom i grundlovens § 78.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af § 78, stk. 2, at ”foreninger,

der virker eller søger at opnå

deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning

af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom”.

[Opløsning af rockergrupper]

Spørgsmålet om muligheden for at søge en rockergruppe opløst ved

dom efter grundlovens § 78 har som bekendt tidligere været overvejet

flere gange.

Rigsadvokaten vurderede i 1998 mulighederne for at søge rockerklub-

berne Hells Angels og Bandidos opløst ved dom.

Senest har Rigsadvokaten og Rigspolitiet i 2010 afgivet en fælles udta-

lelse om, hvorvidt der burde iværksættes en undersøgelse af spørgsmå-

let om opløsning af visse bander og rockergrupper.

Ingen af undersøgelserne har medført, at en rockergruppe er søgt op-

løst ved dom.

Det skyldes

–

lidt forenklet sagt

–

at anvendelse af grundlovens § 78

forudsætter, dels at betingelserne for at tage bestemmelsen i brug er til

stede, dels at der for domstolene kan

føres bevis

for, at dette er tilfældet.

Opløsning af en bestemt gruppe ved dom kræver således for det første,

at den pågældende gruppe udgør en

forening

i grundlovens forstand, og

at den pågældende forening har et

ulovligt øjemed

–

f.eks. ved at have

som formål at gennemføre overtrædelser af straffeloven.

For det andet skal det som sagt kunne

bevises,

at der er tale om en for-

ening i grundlovens forstand, og at foreningen har et ulovligt øjemed.

Hertil kommer, at man

–

før der træffes beslutning om at søge en rock-

ergruppe opløst ved dom

–

nøje må overveje en række særlige spørgs-

mål og problemstillinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det drejer sig

–

udover de juridiske og bevismæssige spørgsmål

–

politifaglige vurderinger

af bl.a. betydningen af en eventuel opløs-

ning og om de

tidsmæssige aspekter

af en eventuel sag om opløsning.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet har som sagt afgivet en fælles udtalel-

se om spørgsmålet om en eventuel opløsning af bl.a. rockergrupper.

Det var i den forbindelse Rigsadvokatens og Rigspolitiets vurdering, at

der samlet set ikke var grundlag for at iværksætte en egentlig undersø-

gelse af muligheden for at søge rockergrupperne opløst ved dom.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet vurderede således bl.a., at det er forbun-

det med betydelig tvivl, om det vil være muligt at tilvejebringe et til-

strækkeligt

bevismæssigt grundlag

for, at domstolene vil anse betingel-

serne for et forbud i grundlovens § 78 for opfyldt.

Udover disse bevismæssige udfordringer pegede Rigsadvokaten og

Rigspolitiet også på, at der ikke er grundlag for at antage, at et forbud

mod visse grupperinger

i sig selv

vil føre til et fald i den kriminalitet,

som begås i tilknytning til de pågældende grupper.

Det var samtidig vurderingen, at et sådant forbud næppe vil have afgø-

rende indflydelse på risikoen for, at man gennem voldelige midler vil

beskytte et kriminelt marked, herunder f.eks. narkotikamarkedet.

Den daværende regering konkluderede i lyset af udtalelsen fra Rigs-

advokaten og Rigspolitiet, at der ikke er grund til at tro, at et

–

i øvrigt

langvarigt og ressourcekrævende

–

forsøg på at få grupperne formelt

opløst vil kunne føre til noget, som samlet set virker i indsatsen for at få

bugt med bande- og rockerkriminaliteten.

Den daværende regering tilsluttede sig på den baggrund Rigsadvoka-

tens og Rigspolitiets vurdering af, at der ikke var grundlag for at iværk-

sætte en egentlig undersøgelse af muligheden for at søge rockergrup-

perne opløst ved dom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg har ikke noget grundlag for ikke også at lægge den vurdering, som

Rigsadvokaten og Rigspolitiet har foretaget, til grund.

Som den forrige regering gav udtryk for, så er det tvivlsomt

–

selv hvis

det mod forventning skulle lykkes at få en rockergruppe opløst ved dom

–

om det ville få afgørende betydning for den samlede indsats mod den

organiserede kriminalitet.

Det centrale omdrejningspunkt for en effektiv bekæmpelse af rocker-

og bandekriminalitet

bliver

en stærk politimæssig indsats, som

skaber tryghed i helt almindelige danskeres hverdag.

Det er derfor regeringen har sat konsekvent ind og løftet den politimæs-

sige og strafferetlige indsats til det højeste niveau nogensinde.

[Rockerborge]

Nu vil jeg vende mig mod spørgsmålet om lukning af rockerborge.

Min forgænger og jeg har som bekendt i flere mundtlige og skriftlige

besvarelser af spørgsmål fra Retsudvalget og udvalgets medlemmer re-

degjort for de muligheder, som rockerloven og hashklubloven indehol-

der i forhold til indsatsen over for rockerborge.

Bl.a. indeholder Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 976 fra

sidste folketingsår en nærmere beskrivelse af de to love.

Herudover gennemgik jeg på et samråd her i udvalget den 16. januar i

år betingelserne for at bringe henholdsvis rockerloven og hashklublo-

ven i anvendelse.

Flere af besvarelserne indeholder tillige en beskrivelse af forholdet mel-

lem de to love og grundloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Den private ejendomsret og forsamlingsfriheden]

Det korte af det lange er, at grundloven sætter nogle rammer, som vi

naturligvis må holde os inden for

–

også

når det kommer til indsatsen

over for rockerborge.

Det drejer sig som sagt navnlig om den private ejendomsret efter grund-

lovens § 73 og forsamlingsfrihed efter grundlovens § 79.

grundlovens § 73

fastslås princippet om den private ejendomsret.

To overordnede betingelser skal være opfyldt, for at der er tale om eks-

propriation i grundlovens forstand.

For det

første skal indgrebet være rettet mod ”ejendom”, som er beskyt-

tet af bestemmelsen. For det andet skal indgrebet være ekspropriativt i

den forstand, at der skal være tale om

”afståelse”.

Udtrykket

”ejendom” i grundlovens § 73 må

forstås i vid betydning.

Det er således almindeligt antaget, at bestemmelsen ikke alene beskyt-

ter ejendomsret i traditionel forstand.

Også

begrænsede rådighedsrettigheder

som f.eks. brugsrettigheder,

servitutter og panterettigheder er beskyttet af grundlovens ejendomsbe-

greb. Det samme gælder

rettigheder i henhold til private aftaler

For så vidt angår betingelsen om, at der skal være tale om et

eks-

propriativt indgreb,

er det ikke ethvert indgreb i en rettighed, som er

beskyttet af grundlovens § 73, der vil have karakter af ekspropriation.

Det er således almindeligt antaget, at lovgivningsmagten

–

uden at der

foreligger ekspropriation

–

kan regulere udøvelsen af de rettigheder, der

er beskyttet af grundlovens § 73, idet lovgivningsmagten bl.a. kan op-

stille almindelige regler om begrænsning i borgernes handlefrihed og i

deres råden over, hvad de ejer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afgørelsen af, om der er tale om et ekspropriativt indgreb eller om

erstatningsfri regulering, beror på et samlet skøn over indgrebets be-

skaffenhed.

Som momenter, der tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn,

peger man i almindelighed navnlig på

indgrebets formål,

i hvilken grad

indgrebet er

generelt eller konkret

–

herunder om det rammer mange el-

ler få rettighedshavere

–

indgrebets

intensitet,

om indgrebet angår en

fremtidig eller aktuel

råden, og om der er tale om en

tilintetgørelse

rettigheden eller en

overførelse

til andre fysiske eller juridiske personer.

10.

Grundlovens § 73 sætter således rammer for, hvilke indgreb man fra

Folketingets eller myndighedernes side kan gøre i forhold til borgernes

ejendom.

Det gælder både i forhold til den faste ejendom som sådan og i forhold

til de beskyttede rettigheder, som måtte være forbundet med den pågæl-

dende ejendom

–

f.eks. hvis et eller flere medlemmer af en rockergrup-

ejer

eller

lejer

ejendommen.

11.

grundlovens § 79

følger, at borgerne har ret til uden forudgåen-

de tilladelse at samle sig ubevæbnede.

Bestemmelsen sikrer, at forsamlinger kan afholdes uden forudgående

tilladelse fra en offentlig myndighed og ikke vilkårligt kan forbydes.

Højesteret lagde i sin dom fra 1999 om rockerloven til grund, at grund-

lovens § 79 ikke hindrer, at der ved lov fastsættes regler, som

–

uden at

være rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser

–

begrænser

forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse af andre væsentlige

interesser, herunder andres liv og velfærd.

Sådanne begrænsninger må dog ikke gå videre end, hvad der er nød-

vendigt for en sådan beskyttelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Højesteret fandt som bekendt, at rockerloven ikke var i strid med

grundlovens § 79, og henviste i dommens præmisser bl.a. til, at der ef-

ter rockerloven gælder strenge betingelser for at nedlægge forbud.

Grundlovens § 79 sætter således grænser for, hvor langt man kan gå i

forhold til at forbyde personer med tilknytning til en rockergruppe at

mødes, herunder i bestemte ejendomme som f.eks. en rockerborg.

[Regeringens indsats over for rockerborge]

12.

Den private ejendomsret og forsamlingsfriheden efter grundlovens §

73 og § 79 er med andre ord nogle helt grundlæggende frihedsrettighe-

der, som gælder for alle.

Lidt firkantet sagt er det jo også grunden til, at rockerloven og hash-

klubloven stadig ser ud, som de gjorde, da de blev vedtaget i henholds-

vis 1996 og 2001.

Som jeg også har givet udtryk for flere gange tidligere, findes der gan-

ske enkelt ikke snuptagsløsninger, når det kommer til indsatsen mod

rockerborge.

Bekæmpelsen af rocker- og bandekriminalitet

bliver

et langt, sejt

træk.

Det er som sagt også derfor regeringen har sat konsekvent ind og løftet

den politimæssige og strafferetlige indsats til det højeste niveau nogen-

sinde.

13.

Senest har regeringen som bekendt besluttet at nedsætte et bredt

sammensat udvalg, der skal kortlægge de praktiske problemer med

rockerborge ude i lokalsamfundene.

Vi er ved at lægge sidste hånd på kommissoriet, som Retsudvalget vil få

tilsendt, så snart det foreligger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Men det ligger allerede nu fast, at udvalget bl.a. skal kigge på de hidti-

dige erfaringer med bekæmpelse af rockerborge og komme med forslag

til, hvordan indsatsen over for rockerborge kan styrkes.

Udvalget vil i den forbindelse skulle se på, om ændringer af den gæl-

dende lovgivning kan være relevant. Det gælder også i forhold til rock-

erloven og hashklubloven.

Herudover skal udvalget overveje, hvordan vi kan forbedre samspillet

mellem myndigheder som f.eks. kommunerne og politiet.

Jeg er meget optaget af, at vi med udvalget får afprøvet og undersøgt al-

le tænkelige muligheder og får alle idéer og forslag til, hvordan vi yder-

ligere kan styrke indsatsen mod rockerborgene, på bordet.

Som jeg tidligere har sagt

–

men gerne gentager

–

lytter vi derfor også,

hvis der måtte være nogen, som sidder inde med gode idéer til, hvordan

vi kan styrke indsatsen yderligere.

Tak.