Folketingets Retsudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 1. juli 2014
Fax. 33 93 25 18
Ansvarlig: jet
Under henvisning til Folketingets Retsudvalgs brev af 13. maj 2014
følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds endelige svar på spørgsmål nr. 1054 (REU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU)
Stine Brix (EL).
Sagsnr. 2014-4136
Spørgsmål nr. 1054:
”Under henvisning til REU alm. del – bilag 240, bedes ministeren oplyse, om
ministeren vil overtage opgaven med at komme en samlet redegørelse for
arbejdet på handicapområdet efter Ombudsmandens udmelding om, at man
ikke længere vil lave en særskilt redegørelse for handicapområdet.”
Svar:
Jeg synes, at det er vigtigt, at der også fremover udarbejdes en samlet re-
degørelse om ligebehandling af mennesker med handicap i Danmark.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, der er udpe-
get som handicapkoordinerende ministerium i medfør af Handicapkonventi-
onen, har hidtil stået for at indhente bidrag fra de enkelte ministerier og vide-
resende dem til Ombudsmanden med henblik på gengivelse i redegørelsen.
Jeg finder det derfor også naturligt, at opgaven med at koordinere og udar-
bejde bidrag til en årlig redegørelse om regeringens initiativer med hensyn til
ligebehandling af mennesker med handicap fremover forankres i Ministerier-
nes Handicapudvalg, hvor alle ministerier er repræsenteret.
Det overordnede formål for Ministeriernes Handicapudvalg er at medvirke til
at skabe en sammenhængende handicappolitisk indsats i overensstemmel-
se med regeringens mål og visioner, herunder skabe sammenhæng i rege-
ringens initiativer.