Spørgsmål nr. 1038 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om det er tilladt, at et privat firma - Eu-ropark – udsteder parkeringsbøder flere dage i træk, fordi enbil holder parkeret et sted, hvor firmaet påstår, at der hele tidenhar været skiltet mod parkering. I dette tilfælde er der tale omen familie, der tager på ferie, og således ikke har mulighed forat se de enkelte gule parkeringsbøder?”

Svar:

1.

Justitsministeriet lægger til grund, at der med spørgsmålet sigtes til til-fælde, hvor der opkræves afgift for overtrædelse af vilkårene for parkeringpå private parkeringsområder.

2.

Justitsministeriet skal i den anledning bemærke, at spørgsmålet om,hvor stor en kontrolafgift der kan opkræves, og hvor mange kontrolafgifterder kan pålægges for samme parkering, når et parkeringsvilkår på et privatområde er overtrådt, ikke er reguleret i færdselslovgivningen.Etablering af parkeringsrestriktioner og udførelse af parkeringskontrol påen privat parkeringsplads er derimod som udgangspunkt et rent privatret-ligt anliggende. Ejeren af et privat område kan således som udgangspunktselv beslutte, om der skal gælde særlige vilkår med hensyn til adgang tilparkering og standsning af køretøjer, dog med respekt af eventuelle privat-retlige begrænsninger, f.eks. rettigheder, der er tinglyst på ejendommen.En person, der har etableret en parkeringsplads på sin ejendom, vil endvi-dere som led i sin almindelige rådighed over ejendommen kunne bestem-me vilkårene for brugen af parkeringspladsen, herunder f.eks. hvad derskal gælde med hensyn til parkeringstid og betaling herfor, eller i hvilketomfang havarerede køretøjer kan hensættes på pladsen. Der vil endviderekunne bestemmes, at der opkræves et beløb (en ”afgift”) for overtrædelseaf de pågældende vilkår for parkering.De vilkår, som den, der ejer en privat parkeringsplads, har opstillet forbrugen heraf, bliver alene bindende for en bilist, hvis der indgås en aftaleherom mellem parterne. Når en bilist parkerer på et sådant privat område,antages det imidlertid, at bilisten som udgangspunkt accepterer de opstille-de parkeringsrestriktioner og -vilkår (ved en såkaldt kvasidisposition).Dette gælder dog kun, hvis vilkårene ikke generelt vurderet er urimelige,og alene, hvis vilkårene fremgår af skiltningen på en klar og forståelig må-de på det pågældende sted. Hvis disse betingelser er opfyldt, er der indgået2

en retlig bindende privatretlig aftale om parkering på grundlag af de på-gældende vilkår. Det beror herefter på en aftaleretlig fortolkning og vurde-ring af parkeringsvilkårene og skiltningens beskaffenhed, om det i et kon-kret tilfælde vil være berettiget at opkræve en parkeringsafgift.Der henvises herved til pkt. 4.1 i Rapport om bedre forbrugerbeskyttelsepå parkeringsområdet afgivet i juni 2013 af en bredt sammensat arbejds-gruppe nedsat under Justitsministeriet.

3.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at almindelige aftaleretlige regler,herunder aftalelovens § 36, dog udgør visse begrænsninger i ejerens frieråderet. Ifølge aftalelovens § 36, stk. 1, kan en aftale således ændres ellertilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid medredelig handlemåde at gøre den gældende. Det følger af aftalelovens § 36,stk. 2, at der ved afgørelsen heraf skal tages hensyn til forholdene ved afta-lens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.Hvis en pålagt privat parkeringsafgift ikke betales, kan parkeringsfirmaetindbringe sagen for domstolene, som ud fra en almindelig fri bevisvurde-ring afgør, om en parkeringsafgift med rette har kunnet pålægges eller ej.Domstolene kan således gribe regulerende ind i et aftaleforhold og eventu-elt tilsidesætte størrelsen af den afgift, der opkræves, eller antallet af afgif-ter, der pålægges for samme parkering, hvis forholdet er klart urimelig.Der henvises herved til pkt. 4.3.1 i den ovenfor nævnte rapport.