Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1382169_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382169_0002.png
Spørgsmål nr. 1017 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes oversende et tilfældigt udvalgt eksempel på
straffesagskæden i henholdsvis en voldssag og en voldtægts-
sag, hvor den anklagede blev dømt skyldig. Besvarelsen bedes
indeholde en beskrivelse af sagsforløbet fra anmeldelse til endt
afsoning, hvor det datomæssigt fremgår hvornår henholdsvis,
politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsor-
gen gjorde hvad.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen lagt til grund, at der i sags-
komplekserne alene indgår det forhold, der nævnes i spørgsmålet
hen-
holdsvis vold og voldtægt. Justitsministeriet har på den baggrund anmodet
Direktoratet for Kriminalforsorgen om tilfældigt at udvælge de to konkrete
sager, så det sikres at afsoningen er endt.
De udvalgte sager kan på den baggrund ikke antages at være repræsentati-
ve for sagsbehandlingen i straffesagskæden, ligesom det i øvrigt ikke kan
lægges til grund, at konkrete hændelser m.v. er udtryk for gennemsnitlige
sager eller sagsskridt.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har om udvælgelsen oplyst følgende:
”Generelt
kan det oplyses, at direktoratet ved udvælgelsen har
taget udgangspunkt i de sagskategorier, der er omfattet af ord-
ningen om hurtig indsættelse. Sager, hvor den dømte har fået
tilladelse til udsættelse af afsoningen, eller hvor den dømte er
vurderet med henblik på afsoning med elektronisk fodlænke, er
ikke omfattet af ordningen og er derfor sorteret fra.
Voldssagen er fundet ved at slå op i kriminalforsorgens IT-
baserede klientsystem. Der er her søgt i søgeredskab "avance-
ret søgning" på en frifodssag med sagsgruppe 2010 (gruppe for
voldsdomme, hvor der mødes til afsoning tilsagt fra fri fod), og
hvor sager var afsluttede i gruppen. Startperiode (dvs. tids-
punktet for oprettelse af sagen i Klientsystemet) for søgning
blev sat til den 1. januar 2013. Disse parametre ville dels ga-
rantere, at der ville dukke mange sager op dels give sandsyn-
lighed for, at dommene var færdigafsonet. Systemet foretager
herefter en sortering af de afsluttede sager på grundlag af af-
sluttet dato, hvorved de senest afsluttede sager indenfor den
valgte periode listes først. Den første sag, som systemet opli-
stede, hvor sagen var afsluttet, der alene var dømt for vold,
dommen ikke var udstået med varetægten, samt hvor der ikke
skete afsoning i fodlænke, er taget som undersøgelsesemne.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382169_0003.png
Det har ikke været muligt på samme måde at finde en tilfældig
voldtægtssag via søgekriterierne i Klientsystemet, idet der ik-
ke, som ved voldsdømte, er en særskilt sagsgruppe for denne
type af anmeldte dømte. Voldtægtssagen er derfor fundet ved
et dataudtræk i Klientsystemets database, hvorved der er frem-
søgt alle sager, hvor dømte er indkaldt til afsoning fra fri fod
med anmodning om at møde til afsoning i perioden 1. oktober
2012
30. september 2013. De fremfundne sager er herefter
sorteret efter fremmødedato. På grundlag af den sorterede liste
er valgt den første sag, hvor der alene var sket domfældelse for
voldtægt, og hvor der var sket løsladelse. Det skal bemærkes,
at der generelt er ganske få voldtægtssager, hvor den dømte til-
siges til afsoning fra fri fod. Der var derfor ingen sager, der op-
fyldte de ovennævnte kriterier med en søgeperiode fra den 1.
januar 2013, hvorfor det var nødvendigt at udvide søgeperio-
den til den 1. oktober 2012.”
Justitsministeriet har til brug for den konkrete beskrivelse af sagsforløbet i
de to sager indhentet bidrag fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Domstolssty-
relsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Myndighederne har oplyst, at
de har indhentet bidrag fra henholdsvis de konkret politikredse, retter og
fængsler, hvor sagerne har været behandlet.
Justitsministeriet har i forbindelse med besvarelsen anonymiseret data,
herunder konkrete datoer, idet de vurderes at være følsomme og eventuelt
vil kunne bidrage til genkendelse af sagsforløb mv. I stedet for de konkrete
datoer er det samlede sagsforløb listet efter dage fra anmeldelse.
2.
Den tilfældigt udvalgte voldssag vedrører en person, der i byretten blev
idømt 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247
stk. 1 og stk. 2 for vold. Dommen blev ikke efterfølgende anket.
Straffesagen er omfattet af målsætningen for politiets og anklagemyndig-
hedens sagsbehandlingstid på indtil 30 dage. Sagen er endvidere omfattet
af domstolenes målsætning om en sagsbehandlingstid på indtil 37 dage ved
domstolene i 1. instans. Endelig er sagen omfattet af fristen for iværksæt-
telse af fuldbyrdelsen senest 30 dage efter fuldbyrdelsesordre i kriminal-
forsorgen.
Politikredsen, der behandlede den konkrete sag, har oplyst, at sagsforløbet
svarer til den normale sagsgang i en voldssag, der som nævnt ovenfor er
omfattet af en målsætning om en sagsbehandlingstid på indtil 30 dage fra
sigtelse til tiltalerejsning.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382169_0004.png
Sagsforløbet i den tilfældigt udvalgte voldssag fremgår af nedenstående
tabel 1.
Tabel 1. Tilfældigt udvalgt eksempel på sagsforløbet i en voldssag
Sags-
skridt Dag nr.
1
0
2
0
3
0
4
13
5
24
6
26
7
27
8
33
9
53
10
59
11
65
12
66
13
68
14
68
15
86
16
145
Beskrivelse
Sagen anmeldes
Vidner bliver afhørt
Der sker sigtelse i sagen og sigtede bliver afhørt
Forurettede bliver genafhørt og politiattest rekvireres
Sagen afleveres til anklagemyndigheden
Anklageskrift sendes til retten
Modtagelse af anklageskrift
Berammelse af hovedforhandling til dag nr. 53
Hovedforhandling og domsafsigelse (1. instans)
Domsudskrift sendes til anklagemyndigheden
Dommen bliver påtegnet fuldbyrdelsesordre
Dommen anmeldes til kriminalforsorgen
Modtagelse af fuldbyrdelsesordre pr. brev
Afsendelse af brev med indkaldelse til afsoning
Dømte starter planmæssigt afsoning
Løsladelse efter endt afsoning
Myndighed
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Byretten
Byretten
Byretten
Byretten
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen
3.
Den tilfældigt udvalgte voldtægtssag vedrører en person, der i byretten
blev kendt skyldig, hvorefter domfældte ankede dommen til landsretten. I
landsretten blev dommen stadfæstet. Personen blev idømt 1 års fængsel for
overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 21 for forsøg på voldtægt.
Straffesagen er omfattet af målsætningen for politiets og anklagemyndig-
hedens sagsbehandlingstid på indtil 60 dage. Sagen er endvidere omfattet
af domstolenes målsætning om en sagsbehandlingstid på indtil 37 dage ved
domstolene i 1. instans. Endelig er sagen omfattet af fristen for iværksæt-
telse af fuldbyrdelsen senest 30 dage efter fuldbyrdelsesordre i kriminal-
forsorgen.
Som det fremgår af nedenstående gennemgang i tabel 2, har der i den kon-
krete sag været tale om et længerevarende sagsforløb, der blandt andet
skyldes sagens bevismæssige stilling, klage over politikredsens påtaleop-
givelse og statsadvokatens omgørelse af påtalespørgsmålet samt anke af
byrettens dom til landsretten.
Der er endvidere tale om en sag, hvor den mistænkte og senere tiltalte per-
son to gange ønsker at skifte advokat. Første gang er i forbindelse med po-
litiets efterforskning og heraf følgende afhøring af den mistænkte, hvilket
medfører en udsættelse af den planlagte afhøring. Anden gang ønsker den
tiltalte person at skifte advokat i forbindelse med ankesagen i landsretten.
Dette medfører, at det planlagte retsmøde må omberammes til et senere
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382169_0005.png
tidspunkt. Endelig afspejler sagsforløbet de udfordringer, som retterne ofte
har, med at beramme retsmøder, hvor de enkelte forsvarsadvokater er ledi-
ge.
Sagsforløbet i den tilfældigt udvalgte voldtægtssag fremgår af nedenståen-
de tabel 2.
Tabel 2. Tilfældigt udvalgt eksempel på sagsforløbet i en voldtægtssag
Sags-
skridt Dag nr.
1
0
2
0
3
0
4
15
5
51
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
75
137
145
146
168
172
195
195
217
221
222
237
316
390
398
404
407
427
475
495
560
561
594
599
606
616
859
Beskrivelse
Sagen anmeldes
Forurettede afhøres
Der tages kontakt til mistænkte, der ikke ønsker at udtale sig
Forurettede ønsker at trække anmeldelsen tilbage
Forurettede ønsker at fastholde anmeldelsen
Planlagt afhøring af mistænkte udskydes grundet mistænktes
ønske om forsvarsskifte
Mistænkte sigtes og afhøres
Efterforskningen afsluttes
Påtalen bliver opgivet i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1,
nr. 2 (på bevisets stilling)
Forurettede klager over afgørelsen om påtaleopgivelse
Klagen sendes til Statsadvokaten
Statsadvokaten omgør politiets afgørelse og beslutter, at der skal
rejses tiltale i sagen
Omgørelsen forkyndes for sigtede
Anklageskrift sendes til retten
Modtagelse af anklageskrift
Berammelse af hovedforhandling til dag nr. 390
Kriminalforsorgen anmodes om at udarbejde
personundersøgelse af tiltalte
Personundersøgelse modtages
Hovedforhandling og domsafsigelse (1. instans)
Domsudskrift sendes til anklagemyndigheden
Modtagelse af sagen
Berammelse af hovedforhandling til dag nr. 495
Omberammelse af hovedforhandling til dag nr. 516, da den
beskikkede forsvarer skal møde i en anden sag
Tilbagekaldelse af beskikkelsen og ombeskikkelse af forsvarer
Omberammelse af hovedforhandling til dag nr. 560 på grund af
skift af advokat
Hovedforhandling og domsafsigelse (2. instans)
Domsudskrift sendes til anklagemyndigheden
Dommen anmeldes til kriminalforsorgen
Modtagelse af fuldbyrdelsesordre pr. brev
Afsendelse af brev med indkaldelse til afsoning
Dømte starter planmæssigt afsoning
Løsladelse på prøve efter udståelse af 2/3 af straffen
Myndighed
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Statsadvokaten
Politi og anklagemyndighed
Politi og anklagemyndighed
Byretten
Byretten
Kriminalforsorgen
Politi og anklagemyndighed
Byretten
Byretten
Landsretten
Landsretten
Landsretten
Landsretten
Landsretten
Landsretten
Landsretten
Politi og anklagemyndighed
Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen
Rigsadvokaten har oplyst, at politikredsen, der behandlede den konkrete
sag, har oplyst, at det ikke på baggrund af sagens oplysninger og en opføl-
gende henvendelse til den polititjenestemand, der stod for efterforskningen
i sagen, har været muligt at fastlægge årsagen til, at den mistænkte først
blev afhørt og sigtet på dag 137. Forurettedes skiftende holdning til sagen
kan blandt andet have haft betydning, ligesom det har haft betydning, at
den mistænkte anmodede om at få udsat den først planlagte afhøring, idet
han ønskede at skifte forsvarer.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Politikredsen har endvidere peget på, at forurettedes medvirken til sagens
opklaring i voldtægtssager er af afgørende betydning for sagens fremme.
Det kan være vanskeligt at føre bevis for, at der er tale om voldtægt, hvis
forurettede vægrer sig mod at afgive vidneforklaring under sagen.
Politikredsen har endvidere anført, at der i voldtægtssager ofte vil ske
fremstilling i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, hvilket
ikke har været tilfældet i den foreliggende sag, som derfor ikke har været
omfattet af de normalt hurtigere procedurer for behandling af arrestantsa-
ger. I den konkrete sag blev det efter en konkret vurdering af sagens op-
lysninger besluttet ikke at fremstille den sigtede i grundlovsforhør med
henblik på varetægtsfængsling.
Politikredsen har sammenfattende bemærket, at en række forhold således
sammenlagt har medvirket til, at sagen har haft et ganske langstrakt forløb,
og at sagen derfor på flere punkter er atypisk i forhold til normalbilledet.
Rigsadvokaten oplyser i øvrigt, at i de tilfælde, hvor en påtale opgives, kan
forurettede klage over afgørelsen til den overordnede anklagemyndighed,
jf. retsplejelovens § 724 sammenholdt med § 101, stk. 2. Fristen for at kla-
ge er 4 uger efter, at forurettede har fået besked om afgørelsen. Hvis stats-
advokaten beslutter sig for at ændre afgørelsen, skal det være forkyndt for
den person, der har været sigtet, inden 2 måneder efter datoen for politiets
afgørelse. Som det fremgår, blev afgørelsen om påtaleopgivelse i den kon-
krete sag påklaget til statsadvokaten, der omgjorde afgørelsen og beslutte-
de, at der skulle rejses tiltale. Straffesagen blev efterfølgende indbragt for
domstolene, hvor den blev behandlet i to instanser.
Domstolsstyrelsen har endelig oplyst, at der ikke foretages detaljerede re-
gistreringer i rettens sagsbehandlingssystem i forbindelse med berammel-
sen, og at det derfor ikke er muligt at redegøre for det sene berammelses-
tidspunkt i byretten. Domstolsstyrelsen vurderer, at en mulig årsag kan væ-
re, at den beskikkede forsvarer ikke har været ledig før det angivne tids-
punkt.
6