Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1382154_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1016 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorfor straffesagskæden i
voldssager uden politisk fokus gennemsnitligt er 100 dage
længere end sager med politisk fokus, samt redegøre for mini-
sterens holdning til uligheden mellem de to.”
Svar:
1.
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at forskellen i sagsbehand-
lingstiden i sager med og uden politisk fokus er en naturlig konsekvens og
en understregning af, at den politiske prioritering bliver efterlevet i straffe-
sagsbehandlingen, således at en sag, der er prioriteret, alt andet lige bliver
behandlet forud for andre sager.
Det kan supplerende oplyses, at forskellene i sagsbehandlingstiderne i sa-
ger med og uden politisk fokus kan være påvirket af flere faktorer.
Justitsministeriet har til belysning heraf indhentet bidrag fra Rigsadvoka-
ten, Domstolsstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Rigsadvokaten har blandt andet oplyst, at voldssager henholdsvis med og
uden politisk fokus i anklagemyndigheden er omfattet af forskellige be-
stemmelser i straffeloven, og der kan i den forbindelse blandt andet være
forskel på de sagsbehandlingsskridt, der er relevante i den enkelte sag.
Som eksempel kan det nævnes, at tiltalespørgsmålet i de prioriterede sager
om vold efter straffelovens § 244 kan afgøres af anklagemyndigheden i
den enkelte politikreds, mens tiltalespørgsmålet i sager om vold eller trus-
ler om vold mod tjenestemænd i funktion, jf. straffelovens § 119, stk. 1,
skal forelægges for statsadvokaten.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at domstolene generelt prioriterer alle sager,
som kan blive omfattet af definitionen af en voldssag med politisk fokus.
Hertil kommer, at der også er en række andre sager end de særlige volds-
sager, der prioriteres, herunder eksempelvis nævningesager, arrestantsager,
forældreansvarssager og samværssager.
Det gælder i øvrigt for både prioriterede sager og øvrige sager, at det ikke
alene er domstolenes forhold, der er afgørende for længden af sagsbehand-
lingstiden i de enkelte sager. Der vil
bl.a. som følge af (lovligt) forfald
og vidners udeblivelse m.v.
altid være sager, der bliver forsinkede, selv
om der sker en optimal arbejdstilrettelæggelse ved retterne. Endvidere sæt-
ter hensynet til retssikkerheden og overholdelsen af retsplejelovens regler
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
en naturlig grænse for, hvor langt retten kan gå i bestræbelsen på at afkorte
sagsbehandlingstiden i voldssagerne.
Endelig har Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at alle voldssager i
kriminalforsorgen er omfattet af kategorien
”sager
med politisk fokus”.
2.
For så vidt angår resultaterne af Rigsrevisionens kortlægning af sagsbe-
handlingstiderne i straffesager afsluttet i 2012, kan jeg henvise til den sam-
tidige besvarelse af spørgsmål nr. 1015 (Alm. del) fra Retsudvalget.
3