Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1375769_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
28. maj 2014
Kontor: Færdselskontoret
Sagsbeh: Marianne Møller Halk-
jær
Sagsnr.: 2014-0030-2205
Dok.:
1163032
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1006 (Alm. del), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2014. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Karen Hækkerup
/
Christian Hesthaven
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1006 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt Danmark har implementeret
direktiv 2006/126/EF rettidigt, herunder hvorvidt Kommissio-
nen har indgivet åbningsskrivelse mod Danmark i anledning af
for sen implementering?”
Svar:
Gennemførelsesfristen for direktiv 2006/126 EF om kørekort (tredje køre-
kortdirektiv) var den 19. januar 2011, og reglerne skulle finde anvendelse
fra den 19. januar 2013. Visse af direktivets bestemmelser skulle dog alle-
rede finde anvendelse fra den 19. januar 2009. Der henvises herved til di-
rektivets artikel 18.
De dele af direktivet, som skulle finde anvendelse fra den 19. januar 2009,
er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 304 af 2. april 2009 om
kørekort.
Dele af direktivet vedrørende administrativ gyldighedstid på kørekort er
gennemført i dansk ret ved lov nr. 1551 af 21. december 2010 om ændring
af færdselsloven (Implementering af dele af tredje kørekortdirektiv, æn-
dring af gyldighedstiden for kørekort), som trådte i kraft den 19. januar
2013.
Dele af direktivet vedrørende kørekort til knallert er gennemført i dansk ret
ved lov nr. 479 af 23. maj 2011 om ændring af færdselsloven og lov om
ungdomsskoler (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knal-
lert m.v.), og lov nr. 565 af 18. juni 2012 om ændring af færdselsloven og
lov om ungdomsskoler, som trådte i kraft den 19. januar 2013.
De øvrige dele af direktivet, herunder alderskravene for erhvervelse af kø-
rekort samt indførelse af nye kørekortkategorier, er gennemført i dansk ret
ved bekendtgørelse nr. 886 af 15. august 2012 om kørekort. Bekendtgørel-
sen blev offentliggjort den 31. august 2012 med ikrafttræden den 19. janu-
ar 2013. Bekendtgørelsen blev imidlertid ophævet ved bekendtgørelse nr.
12 af 10. januar 2013 om kørekort, som trådte i kraft den 19. januar 2013
og videreførte de regler i bekendtgørelse nr. 886 af 15. august 2012 om kø-
rekort, hvorved der skete implementering af direktivet.
Direktiv 2006/126/EF om kørekort er således ikke fuldt ud implementeret
rettidigt, og Kommissionen udsendte den 16. marts 2011 en åbningsskri-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
velse til Danmark vedrørende den manglende implementering af direkti-
vet.
Justitsministeriet besvarede henvendelsen under henvisning til de dele af
ovenstående, som på daværende tidspunkt allerede var implementeret,
samt henviste til, at ministeriet forventede at kunne implementere de sidste
dele af direktivet i efteråret 2011.
Det bemærkes, at Danmark også har modtaget åbningsskrivelser fra
Kommissionen for så vidt angår manglende rettidig implementering af se-
nere ændringer til direktiv 2006/126/EF. Der verserer på nuværende tids-
punkt én sag om åbningsskrivelse mod Danmark vedrørende direktivet.
Sagen omhandler gennemførelsesfristen for direktiv 2012/36/EU om æn-
dring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om køre-
kort, som var den 31. december 2013.
Direktivet er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1431 af 11. de-
cember 2013 om ændring af bekendtgørelse om kørekort, som trådte i kraft
den 31. december 2013. Direktivet er derfor gennemført rettidigt, hvilket
blev meddelt Kommissionen den 27. marts. Justitsministeriet afventer fort-
sat Kommissionens reaktion herpå.
3