MIU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om der foreligger dokumentation for, hvilke typer skader vildtlevende mink forårsager i Danmark og eventuelle økonomiske tab i forbindelse hermed, til miljøministeren

ForordNærværende forvaltningsplan er en opfølgning på ’Afrapportering af minkprojektet’, somblev udgivet i december 2010. I forbindelse med minkprojektet blev der nedsat enstyregruppe med repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund, Dyrenes Beskyttelse,Zoologisk Museum (Københavns Universitet), Dansk Ornitologisk Forening, DanskPelsdyravlerforening, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevarestyrelsen, DanmarksMiljøundersøgelser, ved Aarhus Universitet (DMU) og Kommunernes Landsforening.Forvaltningsplanen bygger derfor i vid udstrækning på de anbefalinger, som styregruppenhar givet udtryk for i forbindelse med afslutningen af minkprojektet.Forvaltningsplanens hensigt er at udnytte den viden og de erfaringer, som minkprojektethar afstedkommet og sætte det ind i en økonomisk og organisatorisk kontekst der eroperationaliserbar. Heri ligger at der er tale om en afvejning af ideelle metoder,nødvendige indsatsområder, tilgængelig organisatorisk struktur og økonomisk råderum.Mink er vidt udbredt i den danske natur og det betragtes ud fra både praktiske ogøkonomiske overvejelser at være urealistisk at udrydde arten i Danmark. Den primæremålsætning med forvaltningsplanen er, indenfor særlige indsatsområder, at reducerebestanden af fritlevende mink og dermed forbedre leveforholdene for især jordrugendefuglearter. For at arbejde hen imod denne målsætning arbejdes der fra Naturstyrelsensside på følgende indsatser: i) identificere særlige indsatsområder og iværksætte reguleringindenfor disse, ii) at iværksætte tilstrækkelig kursuskapacitet således at især minkfangereindenfor de særlige indsatsområder er fagligt opgraderet, iii) at understøtte den reguleringder finder sted udenfor de særlige indsatsområder via vejledning og fældeudlån, iv) at givedispensation til anvendelse af slagfælder på flydeplatforme og v) at udbrede informationom minkens skadevirkninger via kampagner rettet mod især havnemyndigheder ogkommuner.Forvaltningsplanen henvender sig primært til myndigheder, relevante organisationer ogandre med interesse for minkbekæmpelsesproblematikken. Forvaltningsplanen diskuterer,perspektiverer og inddrager i nødvendigt omfang forskning, der kan bruges til atunderstøtte eller kritisere anvendte redskaber. Af hensyn til muligheden for at understøttelæserens nysgerrighed og sikre pålideligheden og validiteten af anførte udsagn ogempiriske erfaringer, er der i teksten valgt at referere direkte til kilder, som findes angivet

ResuméNærværende bekæmpelsesplan er en opfølgning på minkprojektet 2006-2010.Når nye arter bliver introduceret, kan de udkonkurrere og erstatte eller på anden mådefortrænge hjemmehørende arter og skabe ubalance i økosystemerne. Et rovdyr kanforskubbe balancen i et økosystem ved at ændre på konkurrenceforholdene med andrerovdyr og/eller prædere intensivt på arter, som eksempelvis havde tilpasset sig enøkologisk niche, der mere eller mindre var friholdt fra andre rovdyrs indtrængen. Invasivearter betragtes næst efter reduktion og forringelse af habitater som den væsentligste årsagtil reduktioner i biodiversiteten.Amerikansk mink (Neovisonvison)blev introduceret til Danmark i 1930’erne, og har sidenfået et solidt fodfæste i den danske natur, således at den nu findes stort set overalt iDanmark.Undersøgelser fra Østrig og England, hvor der ikke længere avles mink, tyder på, at defritlevende populationer af mink er levedygtige. Minkens levevis, adfærd og bredtdækkende forekomst tyder på, at det er praktisk og økonomisk urealistisk at udryddeminken i Danmark. Det betragtes derimod som realistisk at regulere minken indenforafgrænsede områder.Denne forvaltningsplan bygger på en geografisk fokuseret indsats og en anvendelse afeffektive bekæmpelsesmetoder. Der udvælges et antal særlige geografisk afgrænsedeindsatsområder. Disse områder udvælges ud fra følgende kriterier:••••følsomme naturområder (f.eks. Natura 2000-områder, ynglereservater for koloni-og jordrugende fugle, øer, holme mm.)områder, hvor der er registreret væsentlige problemer som følge af tilstedeværelsenaf minkpotentiale for rekruttering af frivilligeeventuelt forekomsten af igangværende monitering

Indenfor en forsøgsperiode kan der blive givet dispensation til at anvende slagfælder påflydeplatforme.Levende-fangstfældermedsms-teknologisamtslagfælderpåflydeplatforme vil blive anvendt intensivt i de særlige indsatsområder. For de enkeltesærlige geografisk afgrænsede indsatsområder søges der oprettet lokale reguleringskorps,som er hovedansvarlige for opsætning og tilsyn af fælder. Indsatsen understøttes aflandsdækkende kurser i generel minkbekæmpelse med særlig fokus på anvendelse ogopsætning af slagfælder på flydeplatforme og levende-fangst fælder med sms-teknologi.Derudover tilstræbes det at igangsætte forskellige initiativer der kan understøttebekæmpelsesarbejdet. Anvendelsen af slagfælder på flydeplatforme vil i hele forløbet havespeciel bevågenhed og kræve speciel overvågning og dokumentation især med hensyn tilbifangstproblematikken. I løbet af 2013 vurderes forvaltningsplanens effekter med henblikpå at vurdere metodernes anvendelighed og effekt.

SummaryThe present management plan is an outcome of the mink project carried out in the period2006-2010.When non-resident species are introduced, they possess the capability of outcompeting ordisplacing resident species and thereby create a distortion in the ecosystem. A predator canchange the ecosystem balance by altering the ‘original’ relationships and/or competingintensively with resident species that had been adapted to a specific niche. Next to loss ofhabitats, invasive species are considered the most severe cause of loss of biodiversity.American mink (Nevisonvison)was introduced in Denmark in the 1930s and has awidespread distribution today. Studies from Austria and England, where mink farming hasbeen banned, indicate that feral populations are viable. The behaviour of mink and itsbroad distribution in Denmark indicates that, in terms of economy and manpower, it isimpossible to eradicate mink. On the other hand it is feasible to regulate the populationwithin certain limited areas.This management plan rests on a geographically focused effort and an application of moreefficient regulation methods. A number of prioritized areas which require special focus willbe selected. The criteria for selection are:••••seriously threatened habitats (for example Natura 2000, breeding sanctuaries,protected areas)registered negative impact of mink on for example ground-nesting birdspossibilities for recruitment of volunteerspossibly the occurrence of monitoring

IndledningMink (Neovisonvison)Biologi og levevisArtens udseende og forvekslingsmulighederUdbredelse i EuropaUdbredelse i DanmarkLovgrundlagNationale reglerInternationale forpligtelserStatusStatus for arten på listen over arter der betragtes som invasive i den danske naturSeneste udvikling, nuværende status og fremtidsprognoseIgangværende overvågning og forskningInternational erfaring med forvaltning af minkKonkrete truslerDirekte skade - mod arter, levesteder eller habitaterBekæmpelse af minkMålsætning for indsatsenStrategi for bekæmpelse af minkPrioritering af indsatsenSucceskriterierAktørerBekæmpelsesmetoderEvaluering af forvaltningsplanenReferencer

IndledningIfølge den internationale konvention om biologisk mangfoldighed defineres invasivearter som ”ikke-hjemmehørende arter, hvis introduktion eller spredning truer denbiologiske mangfoldighed.” Invasive arter er med menneskets hjælp kommet til landetenten ved bevidst eller ubevidst introduktion. Forøget international rejseaktivitet ogstigende international handel har medført, at der sker flere introduktioner endnogensinde før. Invasive arter kan i visse tilfælde ikke blot påvirke den biologiskemangfoldighed, men også samfundsøkonomi og sundhed.Den overordnede strategi i Danmark for invasive arter er at:••Forhindre at invasive arter bliver introduceret. Metoden er biologisk ogøkonomisk den mest effektive, men kræver et effektivt overvågningssystemUdrydde arter, som er registreret som invasive i nabolande, hurtigt efter de erintroduceret. Kræver hurtig respons, da få individer er nemmere og billigere atudrydde end mange•Kontrollere og begrænse populationsstørrelsen af de invasive arter som ikke kanudryddes, så de ikke spreder sig yderligereI forhold til den overordnede strategi retter denne forvaltningsplan sig mod det sidste afovenstående punkter.Når nye arter bliver introduceret, kan de udkonkurrere og erstatte eller på anden mådefortrænge hjemmehørende arter og skabe ubalance i økosystemerne. Dette skyldes detfaktum, at invasive arter kan ændre både biotiske og abiotiske forhold og sammenspil.Etrovdyrkanforskubbebalancenietøkosystemvedatændrepåkonkurrenceforholdene med andre rovdyr og/eller prædere intensivt på arter, someksempelvis havde tilpasset sig en økologisk niche der mere eller mindre var friholdt fraandre rovdyrs indtrængen (Miljøministeriet 2008).Har et område taget skade af en invasiv arts tilstedeværelse, er det vigtigt, at manretablerer området, når den invasive art er fjernet fra området. Eksempelvis ved atophjælpe populationer, habitater eller økosystemer. Genopretning er hverken en nem

eller billig løsning, og det er ikke sikkert, at det resultat man får genskabt, svarer til detoprindelige. Derfor er det vigtigt at kunne forhindre spredning og introduktioner afinvasive arter.Den amerikanske mink er en art, der af mennesket er ført fra Nordamerika til blandtandet Danmark. Den blev indført til Danmark i 1930erne med henblik på pelsdyravl.Den har undsluppet fangenskab og findes nu forvildet i det meste af landet bort set fraenkelte mindre øer. Undersøgelser fra Østrig og England, hvor der ikke har været avletmink i en årrække, tyder på, at de fritlevende populationer af mink er levedygtige.Der er fortsat minkavl i Danmark, og det kan således ikke udelukkes, at der fortsat vilske udslip af mink til naturen. Dette i kombination med minkens levevis, adfærd ogbredt dækkende forekomst betyder, at det er praktisk og økonomisk uigennemførligt atudrydde minken i Danmark. Formålet med forvaltningsplanen er derfor ikke at udryddemink i Danmark, men at regulere bestanden af fritlevende mink primært indenforsærlige følsomme naturområder, således at forholdene for populationer af primærtkoloni- og jordrugende fuglearter og sekundært mindre pattedyr og padder forbedres.Der vil ske en udvælgelse af særlige indsatsområder, hvor der vil ske en intensivregulering af mink. Derudover vil der i forvaltningsplanen arbejdes målrettet meduddannelse af frivillige minkfangere, udbygning af forskellige motivationsfremmendefaktorer indenfor de særlige indsatsområder samt indsamling af erfaringer frareguleringstiltagene.

Minkens parringstid er i februar–april. Ungerne fødes i april-maj i en hule. Hulen kanblot være en samling af grene og kvas, den kan findes under et skur eller et hyttefad menkan også være gravet ind i brinken langs et vandløb. Vildtlevende mink får 4-6 unger pr.kuld. Ungerne opfostres af moderen, hvorefter de i løbet af sensommeren bliver overladttil sig selv. Mink bliver kønsmodne som 1-årige og kan opnå en levealder på 3-4 år i detfri, hvorimod farmmink kan blive op til 10 år.Sportegnene (fodaftryk og ekskrementer) kan være næsten umulige at skelne fra isærilderens men til tider også volde problemer i forhold til odderens. Odderens fodaftryk ergenerelt større end minkens 2,5-4 cm lange og 2-4 cm brede fodaftryk. Odderen harsvømmehud mellem tæerne, hvorimod minken kun har svømmehud på en lillestrækning mellem tæerne. Odderens tæer er mere runde i forhold til minkensaflange/pæreformede (Figur 1). Minkens ekskrementer har en skarp og ubehagelig lugt,hvorimod odderens ekskrementer har en sødlig lugt.Minken lever af krebsdyr, fisk, fugle, mindre pattedyr og padder. Den forekommer bådeved ferskvands- og saltvandsområder, hvor der er tilgængelig føde. Den foretrækkervandløb, søer og moser med frodig bredbevoksning samt lavvandede fjordområder. Enundersøgelse gennemført på Zoologisk Museum viser, at der er mange mink i danskehavneområder, hvor de let kan finde føde. Havneområder kan fungere somspredningscentre, både for nyudslupne/udsatte mink og for yngel, der skal finde egetterritorium.

Artens udseende og forvekslingsmulighederMinken er et mellemstort rovpattedyr der tilhører mårfamilien. I Danmark ermårfamilien repræsenteret med grævling (Melesmeles),skovmår (Martesmartes),husmår (Martesfoina),ilder (Mustelaputorius),lækat (Mustelaerminea),brud(Mustelanivalis)og odder (Lutralutra).Minkens krop er slank og aflang og hovedetspidst. Den har korte, kraftige ben og en tynd, cylindrisk hale. Den oprindelige vildminkhar en mørk chokoladebrun pels, oftest med små lyse tegninger på underlæben oghalsen. Hos mink i naturen ser man ofte de mange farvevarianter, der er fremavlet ipelsproduktionen. Blandt den vildtlevende bestand forsvinder variationerne imidlertid iløbet af nogle generationer i det fri. De brune mink er mest almindelige på farmene, såen brun mink fanget i naturen, behøver ikke at stamme fra en vildtlevende population,ligesom lyse mink også kan forekomme blandt vildtlevende mink.

Minken vejer mellem 0,6 og 1,5 kg, hvor hannerne som regel er de største. Hunminkvejer sjældent mere end 0,8 kg. Farmmink kan dog opnå højere vægt. Hannerne er enanelse længere (34-45 cm, kropslængde) end hunnerne (31-38 cm).Den amerikanske mink forveksles oftest med ilderen, men kan let skelnes fra denne vedilderens karakteristiske maske i ansigtet. Minken kan også forveksles med odderen, derdog er 3-4 gange så stor som minken. Odderen har svømmehud mellem tæerne ogmørke trædepuder, hvor minkens trædepuder er lyse. Minken har en mørkere pels endodderen. Derudover er hovedet mere spidst og halen tynd og cylindrisk. Når odder ogmink tit forveksles, skyldes det ofte, at de lever i de samme områder, og at observatørenikke kommer tæt nok på, til at kunne bedømme størrelse og de detaljer, som skiller demfra hinanden. Dette gælder især, hvis dyrene ses svømmende. Derudover kan minken,for det utrænede øje, også forveksles med husmår og skovmår.OdderOdderen lever nu i store dele af Jylland ogmuligvis i en lille og geografisk begrænsetbestand i Vestsjælland. Odderen lever itilknytning til både stillestående og rindendevand,salt-ogferskvand.Uforstyrredevandløb, søer, moser og fjordområder, medgode skjulmuligheder i form af vegetation, eroplagtelevesteder.FrasnudespidstilOdderens karakteristiske flade hovedog lange knurhår (foto: Niels Dahlin Lisborg)

IlderIlderen er udbredt over det meste afDanmark, men mangler dog på Bornholm,Lolland, Falster og en række mindre øer.Ilder lever i skovkanter, krat, marker,grøfter, langs vandløb og søer og i nærhedenaf bebyggelse. Når ilderen ikke er aktiv,holder den til i en hulning under trærødder,en forladt rævegrav, i kvas eller skure, udhuselaver ilderen madforråd af blandt andet frøer,tudser, fugleæg og mus. Ilderen måler fra snudespids til halerod omkring 40 cm, og denbuskede hale har en længde på ca. 16-17 cm. Vægten er som regel mellem 0,7 og 1,5 kg.Kønnene ligner hinanden, men hunnen er mindre end hannen. Som de andre mårdyr erkroppen lang og tynd, og benene er korte. Den sorte og hvide ansigtstegning gør det letat genkende ilderen.SkovmårSkovmår er udbredt over hele landet medundtagelse af Bornholm og nogle mindre øer.Arten er dog forholdsvis sjælden. Skovmårener et lille mårdyr, der vejer omkring 1,5 kg,hunnerne dog lidt mindre. Fra snudespids tilhalerod måler den ca. 50 cm, og den buskedehalebliver omkring25cmlang.Denmørkebrune pels er kort og ru om sommeren,mens den er tyk og glansfuld om vinteren.Foto 4Skovmår med store trekantede ører ogUnderulden er lys brun, og på halsen hargul halsplet (foto: Niels Dahlin Lisborg)og lignende. Især om efteråret og vinteren(foto: Niels Dahlin Lisborg)Foto 3Ilder med den karakteristiske maske

skovmåren en gullig plet. Skovmåren lever i nåleskov, løvskov og blandingsskov, menkan godt forekomme i mere åbne habitattyper. Dyrene er overvejende nataktive og søgerføde både på jorden og i træerne. Skovmåren er en god klatrer, og boet er som regel ennaturlig hulhed i et træ eller en gammel sortspætterede. Smågnavere, egern, fugle ogfugleæg er skovmårens foretrukne føde, men den tager også snegle, frøer og insekter. Enstor del af efterårsføden består af bær.HusmårHusmåren er udbredt over det meste afDanmark,Anholtogogdeneralmindeligtlignerforekommende. Dog mangler den på øer somBornholm.Husmårenskovmår, men til forskel fra skovmårens gulehalsplet, er husmårens halsplet hvid, og denkan strække sig ud på forbenene. Man kanogså kende husmåren fra skovmåren påFoto 5Husmår med den store hvide halspletsnuden, idet husmårens snude er lys, og(foto: Lars Gejl)

En række østeuropæiske lande, samt Spanien og Frankrig, har desuden en bestand afeuropæisk mink (”flod-ilder”,Mustela lutreola)der på IUCN’s rødliste er noteret som’kritisk truet’ (IUCN 2012). Den amerikanske mink menes at udgøre en stor trussel modden europæiske mink, da de findes i de samme områder og således konkurrerer omterritorier og føde.England, Sverige, Norge, Rusland (den europæiske del), Finland og Letland er næstenfuldt koloniseret af vildtlevende mink (Figur 2). I England blev minken introduceret i1929 og i 1954 indløb de første observationer af vildtlevende, ynglende mink i naturen. Idag er den vidt udbredt over det meste af landet. I nogle områder bliver bestanden holdtnede af lokale bekæmpelsestiltag. Noget tyder desuden på, at bestanden af mink er fornedadgående i de områder, hvor odderen har genetableret sig. Estland og Island er i dagfuldstændig koloniseret og har en stor tæthed af vildtlevende mink. Der er i Tysklandkun få farme, men dele af landet er alligevel blevet koloniseret.

Udbredelse i DanmarkPræcis hvor mange fritlevende mink, der befinder sig i den danske natur vides ikke, menifølge Dansk Pattedyratlas fra 2007 findes den amerikanske mink overalt i landet,bortset fra enkelte, mindre øer. Den årlige vildtudbyttestatistik for mink fremgår af figur3. Jægernes indsats i bekæmpelsen er stor og direkte målbar, men det skal dog nævnes,at det ikke kun er jægerne, der nedlægger mink. Indsatsen fra de lodsejere, dambrugereog haveejere, der ikke er jægere, indgår således ikke i opgørelsen, så udbyttet er reeltstørre.Ifølge statistikken har udbyttet ligget nogenlunde stabilt de seneste otte-ni år.Indberetningerne for mink har ligget på 5- 6.000 årligt siden 2000. Udbyttet stegkraftigt i løbet af 1990erne til et niveau omkring 7.000-8.000 årligt, hvorefter det faldttil det nuværende niveau. Kurven afspejler formentlig i et vist omfang bestandensudvikling, men det skal understreges at vildtudbyttestatistikken ikke kan anvendes somet redskab til at estimere populationsudviklingen eksakt, da den dels ikke omfatter minknedlagt af folk uden jagttegn og dels er baseret på, hvor mange jægere der har lyst til atregulere et givent år. Den pludselig bestandsvækst i 1990’erne er også set i flere andrelande som f.eks. Sverige og England.

Ifølge vildtudbyttestatistikken er antallet af nedlagte mink faldet markant, fra 8.000 ijagtsæsonen 1998/1999, til 5.100 i jagtsæsonen 2008/2009 - svarende til en reduktionpå ca. 36 %. Vildtudbyttet faldt yderligere fra jagtsæsonen 2009/10 til 2010/11 med1300 mink svarende til ca. 25%. Faldet i vildtudbyttestatistikken kan tilskrives flerefaktorer såsom ændret fokus fra jægernes side, strenge vintre samt ændringer iprædationstrykket fra primært ræv (Carlson et al. 2010).Ifølge opgørelsen fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på baggrund afvildtudbyttestatistikken for årene 2007 og 2008 findes det største gennemsnitligejagtudbytte i Nord- og Vestjylland og det laveste i Syd- og Østjylland samt på øerne (sefigur 4). Det høje jagtudbytte svarer generelt til områder, hvor der per arealenhed erstørst koncentration af minkfarme (Asferg 2010).

LovgrundlagNationale reglerI Danmark findes der ikke en samlet retlig ramme for forebyggelse mod og bekæmpelseaf invasive arter. De nationale bestemmelser med relevans for invasive arter er spredt iforskellige dele af sektorlovgivningen. Lovene varetager forskellige formål ogadministreres af forskellige sektormyndigheder. Nedenstående er de nationale love ogbekendtgørelser som er relevante for håndteringen af mink. Alle love og bekendtgørelserkan findes på www.retsinformation.dk.Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24. september 2009)Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ifølge § 31 ikke udsættes inaturen uden tilladelse fra miljøministeren.Jagt- og vildtforvaltningsloven (LBK 930 af 24. september 2009)Lovens regler omfatter vildt, d.v.s. pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som ernaturligt forekommende i den danske natur. Reglerne gælder også for pattedyr og fugle,der er udsat eller undsluppet menneskelig varetægt, og som har etableret vildtlevende,reproducerende bestande i naturen, medmindre de traditionelt betragtes som husdyr, jf.§ 2.Bekendtgørelse om vildtskader (Bek. nr. 259 af 25/03 2011)I dag er det lovligt at regulere mink hele året og mink kan skydes i tidsrummet fra 1½time før solopgang til 1½ time efter solnedgang eller fanges i fælder og der må anvendeskunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, jf. § 8, stk. 1. Når dyret er fanget i enfælde, er det i menneskelig varetægt og skal herefter aflives hurtigst muligt på endyreværnsmæssig forsvarlig måde. For eftersyn af fælder gælder, at de skal tilsesmorgen og aften. Dette tilsyn kan dog delvis erstattes af fælder med en elektroniskkommunikationsenhed. For en yderligere specificering af reglerne vedr. regulering vhj.fælder henvises til bekendtgørelse nr. 259 af 25. marts 2011 om vildtskader, § 32. Enoverordnet gennemgang af fældetyperne findes i denne forvaltningsplans afsnit ombekæmpelse af mink.Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.(Bek. Nr. 1404 af18. november 2010)Der er fastsat jagttid på mink i perioden 1. september til 31. januar, jf. bilag 1, nr. 11bekendtgørelsen.

Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber (Bek. nr.870 af 4. juli 2007).Ifølge § 12, stk. 1, må vildt ikke udsættes i naturen uden tilladelsefra Naturstyrelsen.Mark- og vejfredsloven (LBK nr. 61 af 19. januar 2007)Ifølge § 1 stk. 2 skal man holde sine husdyr, herunder pelsdyr, på egen grund. Hvisudslip sker og genfangning ikke er sket indenfor 2 måneder anses pelsdyret somværende vildt og dermed omfattet af reglerne i Jagt- og vildtforvaltningsloven.Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr mv. (Bek. nr. 1021 af 12.december 2002)Ifølge § 4 i bekendtgørelsen må domesticerede former af mink holdes som kæledyr, hvisbestemmelserne i §§ 5-15 overholdes.Bekendtgørelse om husning af mink og hegning af minkfarme (Bek. nr. 265af 28. marts 2006)Bekendtgørelsen foreskriver reglerne for indretning af minkfarme, hvor der holdes mereend 20 mink. Reglerne omhandler også forskrifter for antal og placering af fælder, derskal sikre, at eventuelt undslupne mink fanges indenfor eller i umiddelbar nærhed afminkfarmen.

Internationale forpligtelserEU’s naturdirektiverEU’s naturdirektiver indeholder også bestemmelser om beskyttelse af den vilde fauna ogflora og er implementeret i dansk ret gennem naturbeskyttelsesloven, skovloven,miljømålsloven og jagt- og vildtforvaltningsloven samt tilhørende bekendtgørelser.Fuglebeskyttelsesdirektivet indeholder krav om at beskytte levesteder for fugle i særligtudpegede fuglebeskyttelsesområder (art. 4, stk. 1 og 2) samt generelle bestemmelser omat sikre og genoprette bestande af vilde fugle og deres levesteder, også uden for deudpegede områder (art. 3, art. 4, stk. 4, 2. pkt.). Disse bestemmelser kan have direkteeller indirekte relevans i forhold til invasive arter.Habitatdirektivet indeholder tilsvarende bestemmelser om at udpege og beskyttesærlige habitatområder for anden natur end fugle (art. 4-6). Direktivet indeholder

desuden bestemmelser om at yngle- eller rasteområder for særlige arter (bilag IV-arter)ikke må forringes eller ødelægges.Ilfg. direktivets artikel 22 b skal medlemsstaterne endvidere påse, at forsætlig indførselaf ikke- hjemmehørende arter i den vilde natur ikke skader de hjemmehørende dyr ogplanter eller deres levesteder og at arterne om nødvendigt reguleres eller indførselforbydes.KonventionerEn række internationale konventioner og aftaler indeholder bestemmelser, hvorefterpartslandene forpligter sig til at arbejde direkte eller indirekte for at imødegå truslen frainvasive arter. Det drejer sig om følgende konventioner, som Danmark har tilsluttet sigog gennemført lovgivning i henhold til.••••Biodiversitetskonventionen, konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD –art. 8 h)Bonnkonventionen, konventionen om trækkende og vildtlevende arter (artikel III4 c)Ramsarkonventionen, konventionen om vådområder (art. XX, jf. også resolution(VII/14) .Bernkonventionen, konventionen om beskyttelsen af Europas vilde dyr ogplanter og deres naturlige levesteder (art. 11, stk. 2 b).

Seneste udvikling, nuværende status og fremtidsprognoseIfølge vildtudbyttestatistikken (Fig. 3) har antallet af nedlagte mink siden 2000 liggetstabilt i intervallet omkring 5 - 6000. Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2010/11rapporterer om et fald på 25% i forhold til sæsonen før, således at det samlede antalnedlagte mink for 2010/11 er 3800. Før 2000 blev der i en længere periode ivildtudbytteskemaerne indberettet mellem 6- 8000 årligt. Faldet i rapporteredenedlagte mink tilskrives ofte indførslen af strengere reguleringer for minkfarmene,hvilket blev gennemført i 2002, men kan som tidligere nævnt også være en konsekvensaf ændret fokus fra jægernes side samt strenge vintre og hårdere prædationstryk fra ræv.Vildtudbyttestatistikken er en opgørelse, som naturlig nok ikke inddrager faktorer somantal jagtdage, fældedøgn, ændring i placering af fælder mm. Derudover skal deterindres, at vildudbyttestatistikken kun omfatter indberetninger fra jagttegnsløsere ogdermed ikke de mink der er trafikdræbte eller fanget af f.eks. fjerkræavlere ogrusefiskere uden jagttegn. Det vides ikke hvor stor den danske bestand af fritlevendemink er.I forbindelse med minkprojektet blev der af DMU udarbejdet en rapport, hvori det slåsfast med ret stor sikkerhed, at der i de fleste af de undersøgte områder findes både vildemink og undslupne farmmink (DMU 2010).

naturplaner for naturområder. På nuværende tidspunkt er der i Skotland tobekæmpelsesprojekter; the Scottish Mink Initiative (SMI) og the Hebridean MinkProject (HMP). SMI-projektet arbejder indenfor et område på ca. 20.000 km2ogfokuserer hovedsagligt på anvendelse af frivillige minkfangere. HMP-projektet erbegrænset til to øgrupper i Hebriderne, Lewis og Harris, og involverer en mindre gruppeprofessionelle minkfangere. I begge projekter har man anvendt levende-fangst fælder. ISkotland har der på Hebriderne været tale om et storstilet forsøg der forløb over en 5årig periode fra 2001-2006, og som havde mærkbare positive resultater på primærtfuglelivet. Man gennemførte et storstilet bekæmpelsesprojekt, hvis hovedformål var atudrydde minken indenfor nogle mindre øgrupper samt reducere bestanden betragteligtindenfor andre områder. Projektet må overordnet siges at være lykkedes. Minken erindenfor enkelte øgrupper udryddet og reduceret væsentligt indenfor andre. I projekteter der derudover registreret målbare positive effekter på især terners ynglesucces somrespons på reduktionen af antallet af mink (Ratcliffe et al. 2006; RSPB 2010). Projektetmed minkbekæmpelse på Hebriderne har med en gennemsnitlig udgift på ca. 330.000kr per måned været meget omkostningstung. I Norges handlingsplan for mink arbejdesder med en 3-årig opstartsfase, hvor der hovedsagligt fokuseres på overvågning,forskning og afrapportering. Denne opstartsfase skal danne grundlag for en fremtidigmere fokuseret indsats.I Hviderusland blev der i perioden 1998-2001 fjernet mink i et 276 km2område for atforbedre forholdene for den europæiske mink. I Tjekkiet har der været et eksperimenteltforsøg i et afgrænset område, hvor man fjernede mink for at undersøge effekten påvandfugle. Der var dokumentation for en positiv effekt på vandfugle. I Estland har man iet område på ca. 1000 km2(en ø beliggende 22 km fra kysten) med succes fjernetamerikansk mink til fordel for den europæiske mink. I Finland har man udført en rækkeeksperimentelle forsøg for at undersøge effekten på især jordrugende fugle afreduktionen i minkbestanden. Der viste sig at være signifikante forbedringer for 15 ud af22 jordrugende fuglearter og for mosegris samt den butsnudede frø (Bonesi & Palazon2007). I England har der været udført en række forsøg, hvor mink er blevet reducereteller fjernet for at undersøge effekten på forskellige fuglearter. Det har bekræftet atmink kan forårsage betydelige skader på forskellige måge- og ternearter (RSPB 2010).

Konkrete truslerDirekte skade - mod arter, levesteder eller habitaterDen amerikanske mink er indført til Danmark og er således ikke naturligthjemmehørende her. Den har ingen naturlige fjender, ud over mennesket, men kan dogtages af forskellige rovdyr og rovfugle. Til forskel fra ilderen jager minken gerne tilvands og kan således udnytte rugende vandfugle, som ellers overvejende har været isikkerhed for prædation fra hjemmehørende rovdyr. Andre hjemmehørende rovdyr somræv, grævling, lækat og brud er ikke gode svømmere, så minken har en niche, der hidtilkun har været udnyttet af odderen. Det gør fuglene i vådområder ekstra sårbare, da selvfå mink tilsyneladende kan gøre stor skade på kort tid. Der findes internationaleundersøgelser, der dokumenterer, at jordrugende fugle som terner og måger, på grundaf minkens prædation, forskubbes indenfor deres økologiske niche til mindre øer ogholme, som er mere udsat for oversvømmelse (Scottish Natural Heritage 2003).Undersøgelser fra Finland understøtter ligeledes minkens negative indflydelse påterners ynglesucces og den positive effekt af en kontrolleret eliminering af mink påmindre vandfugles ynglesucces (Nordström et al. 2002; Nordström et al. 2003).Derudover viser de skotske undersøgelser på Hebriderne, at en effektiv reduktion afmink-populationen har gunstige effekter på størrelsen af de jordrugende fugles koloniersamt ynglesuccesen (RSPB 2010). Disse erfaringer understøttes ligeledes af norskeundersøgelser, der fra mindre ø-grupper dokumenterer positive effekter påynglesuccesen i ternekolonier af reduktionen i minkbestanden (Direktoratet forNaturforvaltning, 2011).

Udover truslen mod de potentielle byttedyr (fugle, padder og smågnavere) kan der væreet problem i forhold til de hjemmehørende mårdyr som ilder og odder. Minkens nicheoverlapper både ilderens og odderens, og det er således muligt, at der i et område medmange mink vil være et dårligere levegrundlag for disse to hjemmehørende arter pågrund af konkurrence om føden (Hammershøj 2004). En del nyere undersøgelser afinteraktionen mellem odder og mink sandsynliggør, at minken har haft fordel af, atodderbestanden har været meget lav mange steder. Odderen blev reduceret primært pågrund af forurening af vandløb, rusefiskeri og trafikdrab (Baagøe & Jensen 2007).Tilsvarende ser man nu, hvor odderbestanden er i fremgang, at minken viger - ikkenødvendigvis sådan, at minken forsvinder helt, men dens bestandstæthed aftager,og den benytter i stigende grad andre biotoper end de absolut foretrukne. Flereinternationale undersøgelser dokumenterer dels, at en stigning i forekomsten af oddereofte er associeret med et fald i forekomsten af mink indenfor et afgrænset område(Bonesi et al. 2006; McDonald et al. 2007), og at bevidste udsætninger af oddereresulterer i en reduktion af mink (Bonesi & MacDonald 2004a). Disse sidstnævnteforhold forklares med det forhold at odderen i højere grad har specialiseret sig i etaquatisk fødegrundlag, hvorimod minken både udnytter et aquatisk og et terrestriskfødegrundlag. Odderens specialisering resulterer i, at den især i områder med enbegrænset forekomst af terrestrisk føde vil udkonkurrere eller fortrænge minken(Bonesi et al. 2004; Bonesi & MacDonald 2004b).Minkens fødesammensætning er vurderet ud fra en undersøgelse af maveindholdet i 221individer (Hammershøj 2004). Heraf fremgår det, at i 53 % af de undersøgte individersmaveindhold findes der pattedyr, padder 32 %, fugle 35 % og fisk 30 %. Undersøgelsener baseret på indsamlede mink fra perioden september til marts og omfatter derfor ikkedeflestefuglesyngleperiode,hvorforfødesammensætningeniforårs-ogsommerperioden må antages at forskydes i retning af en større andel fugle(Hammershøj 2004). Til sammenligning udgør fisk en helt central rolle i odderensfødevalg; andelen af fisk varierer mellem 75 – 85 % afhængig af, om der er tale omfersk- eller saltvandsområder (Skov- og Naturstyrelsen 1996).Minken er god til at tilpasse sig i den danske natur. Den trives i flere forskelligehabitater og kan bevæge sig over store distancer på kort tid. I en undersøgelse fra

Zoologisk Museum bevægede en ung hanmink sig i direkte linje fra kysten 24 km ind ilandet, før den slog sig ned. Havneområder er et af de steder hvor minken ynder atopholde sig, og hvor der tilsyneladende også er en vis accept af dens tilstedeværelse.Dette på trods af, at de kan tage ophold i tomme både og forårsage store ødelæggelser.Meget tyder på, at en af udfordringerne for bekæmpelsen af vildtlevende mink erforekomsterne i havneområderne. En undersøgelse fra Zoologisk Museum viste, atholdningen til dens tilstedeværelse i havne var positiv blandt ejere og mange brugere.Holdningen er så positiv at der ulovligt udsættes mink for at holde rotter væk, selvomdet ikke tyder på, at minkens tilstedeværelse har den store effekt på rottebestanden. Derer eksempler på, at mink tager rotter, men for det første er rotten ikke det letteste bytte,for det andet foretrækkes fisk, fugle, skaldyr og andre mindre pattedyr. I en lystbåde-eller fiskerihavn vil der derfor i langt de fleste tilfælde være andre foretruknefødeemner.Kendskabet til den amerikanske minks negative påvirkning af naturen har væretmedvirkende til en del tiltag fra slutningen af 1990erne, herunder skærpedehegningsregler, forsøg med fælder og bekæmpelsesmetoder. Forskellige observationerog undersøgelser indikerer, at minken i hvert fald lokalt under danske forhold kanudgøre et stort problem. Dette omfatter blandt andet en femdobling af antallet afnedlagte mink i perioden fra midten af 1970’erne til midten af 1990’erne, observationeraf fritlevende mink over det meste af landet samt lokale tilbagemeldinger om periodeviskraftig nedgang af fugleliv i sårbare vådområder.De direkte skader på jord- og kolonirugende fugle, smågnavere og padder samtindirekte skader på eksempelvis odder og ilder må betragtes som de væsentligstepåvirkninger i den danske natur.Sundhedsmæssige samt socioøkonomiske skader må betragtes som værende af minimalbetydning i Danmark. Sygdomme hos mink udgør ikke umiddelbart en trussel formennesker. Men minken kan være smittebærer af en række virussygdomme, heriblandtplasmacytose (Aleutian Disease Virus) eller hvalpesyge, som kan smitte fra mink tilmink. Hvis en smittet fritlevende mink får adgang til en farm, vil der således være risikofor, at farmdyrene bliver smittet.

Bekæmpelse af minkI 1930erne blev mink ført fra Nordamerika til bl.a. Danmark med henblik på pelsdyravl.Den har undsluppet fangenskab og findes nu forvildet i det meste af landet bortset fraenkelte mindre øer. Det viser sig fra lande, hvor der ikke længere avles mink (Østrig ogEngland), at fritlevende populationer af mink er levedygtige.Som det tidligere er blevet beskrevet, findes der adskillige internationale undersøgelser,der dokumenterer, at jordrugende fugle, padder og mindre pattedyr både på lokalt ogregionalt niveau kan lide stor overlast af minkens tilstedeværelse.Det skotske bekæmpelsesprojekt på Hebriderne dokumenterede, at en udryddelse erforbundet med store økonomiske omkostninger. Uden at der kan drages umiddelbaresammenligninger til danske forhold kostede det skotske projekt i løbet af en 5 årigperiode ca. 21 mio. kr. for et område på ca. 1000 km2. Minkens levevis og bredtdækkende forekomst tyder på, at det er praktisk og økonomisk urealistisk at udryddeminken i Danmark.De overordnede erfaringer der blev indhentet i forbindelse med det danske minkprojekt(Skov- og Naturstyrelsen 2010), var at:•••••De fritlevende mink i Danmark, der består både af nyundslupne farmdyr ogvildtlevende bestande, er stadig en trussel for den øvrige faunaDet er ikke muligt at udrydde minken i DanmarkFældefangst med levende-fangst fælder er ekstremt tidskrævendeTidsforbruget ved fældefangst kan reduceres ved brug af flydeplatforme,slagfælder og sms-teknologiAnvendelse af flydeplatforme minimerer risikoen for bifangst

Målsætning for indsatsenDet optimale mål for en forvaltningsplan for mink ville være at udrydde vildtlevendemink i Danmark. På baggrund af minkens biologi, udbredelse i hele landet og fortsattemulighed for at undslippe fangenskab, vurderes det imidlertid at kræve en så storkontinuerlig økonomisk indsats, at udryddelse ikke er mulig. Målsætningen medforvaltningsplanen er derfor at forbedre forholdene for populationer af primært koloni-og jordrugende fuglearter og sekundært mindre pattedyr og padder, indenforprioriterede områder, via en reduktion af bestanden af fritlevende mink.Der foreligger ikke nogen opgørelse eller skøn over hvor mange vildtlevende mink der eri Danmark. Det er således ikke muligt, at opstille et mål for hvor meget minkbestandenskal reduceres.

fokuserer på relativt få særlige indsatsområder kan ramme for snævert. I jagtsæsonen2007/2008 var der ca. 2000 jægere som nedlagde godt og vel 5000 mink (Asferg 2010).Der er således en del jægere, der allerede nu regulerer et ikke uvæsentligt antal mink omåret. Denne indsats bifalder Naturstyrelsen. Med forvaltningsplanen, hvor der indkøbeset antal fælder og flydeplatforme til udlån, tilstræbes det at udbygge og understøtte denbestående regulering.Det primære komponent i forvaltningen af mink i Danmark er at prioritere indsatsensåledes, at der udvælges et antal særlige indsatsområder, hvor der vurderes at værespecielle biologiske hensyn, der skal varetages. I tabel 1 er beskrevet de forskellige faser,der optræder i forbindelse med regulering af mink indenfor særlige indsatsområder.Som ovenfor nævnt er det væsentligt at understøtte en intensiv indsats i særligtudpegede områder med en sideløbende regulering på tilstødende arealer.Tabel 1Oversigt over forløbet i indsatsen mod mink.Beskrivelse af faserne1234567Identificere og prioritere de naturområder der er særligt sårbare for tilstedeværelsen af minkFor hvert område søges oprettet partnerskab med interessenterFor hvert område udarbejdes en beskrivelse af indsatsen mod mink. Målet for indsatsen skal værespecifik, målbar, akkurat, realistisk og tidsmæssigt fastlagt.Naturstyrelsen tilbyder kursus i minkbekæmpelseBekæmpelsesindsatsen indledesBekæmpelsesindsatsen for de enkelte arealer evalueres mindst en gang årligt og revideres efterbehovBekæmpelsesindsatsen på arealet betragtes som gennemført når der, med uændretbekæmpelsesintensitet, i en periode på 6-8 mdr. ikke er fanget mink1

effektiv regulering. Endelig vil en evt. igangværende overvågning/monitering være enfordel i forhold til vurdering af bekæmpelsens effekt. Muligheden for inddragelse afområder, hvor der er en igangværende monitering undersøges hos relevanteinteressenter og forskningsinstitutioner. De reguleringskorps, der oprettes indenfor desærlige indsatsområder, vil modtage særlig oplæring i brug af fælder og lovgivningvedrørende fældefangst. Indsatsen i de særlige indsatsområder motiveres ogunderstøttes.Indledningsvis har Naturstyrelsen med kommentarer og vejledning fra forskelligeinteressenter udpeget 20 særlige indsatsområder. Disse særlige indsatsområder fremgåraf tabel 2. I 2012 og 2013 søges der gennemført en intensiv regulering af mink indenfordisse områder. Områderne varierer i geografisk udstrækning og den nærmereidentifikation af den konkrete indsats indenfor de særlige indsatsområder fastlægges iløbet af 2012. Det skal endvidere understreges at antallet og lokaliseringen af særligeindsatsområder løbende vurderes og vil følge de i starten af dette afsnit nævnte kriterier,herunder muligheden for at etablere lokale ’reguleringskorps’.

Tabel 2Oversigt over 20 foreløbig udvalgte særlige indsatsområder, hvorindsatsen påbegyndes. Listen er vejledende og vil blive justeret i løbet af dekommende år afhængig af bl.a. forekomsten af mink, prædation på især jordrugendefuglearter, muligheden for rekruttering af minkfangere mm.OmrådeNord Bornholm,Almindingen ogØlene, Nexøvildtreservat oghavnene fraSvaneke til BalkaSkjern ÅTipperneLangli ogSkallingenSydlige del afLangelandVestamagerMølleådalenUdmundingen afMariager FjordArresø vest - PøleÅ, AlsønderupEnge, SolbjergEngsø og StrødamEngsø.Susåen ogTystrup-BavelsesøerneUlvedybetHanstholmVildtreservatVejlerneStrandengeneLæsø inclreservatet Bovet-KnottenVoerså -Stensnæs-VildtreservatHarboøre TangeNissum FjordFuresøen, FarumSø, Bastrup Sø ogBurresøKøge Havn samtØlsemagle Strandog Staunings ØLille VildmoseNST enhedBornholmFuglebeskyt-telsesområdenr.80Habitat-område nr.160, 162, 164Natura2000-område nr.184, 186,188

AktørerIndledningsvis skal det understreges, at frivillige, primært jægere, foretager envæsentlig indsats i reguleringen af mink. Det eksisterende frivillige korps af primærtjægere udgør derfor en vigtig brik i den fortsatte regulering af mink i Danmark. Denkorte beskrivelse af de nedenfor nævnte organisationer knytter sig derfor til dennærværende forvaltningsplan med fokus på de særlige indsatsområder.Danmarks JægerforbundDanmarks Jægerforbund (DJ) besidder et stort netværk og er forankret lokalt i stort setalle egne af landet. Derudover besidder DJ en stor faglig ekspertise i forhold tiletableringafbekæmpelsestiltag(lokalebekæmpelseskorps,Jagtforeningernes

Kommunale Fællesråd mm.) og ikke mindst afholdelse af kurser i regulering afskadevoldende vildt. Derfor ses det som naturligt, at DJ inddrages i bekæmpelsesplanenmed en aktiv rolle. Når placeringen af de særlige indsatsområder er fastlagt, opfordresDJ til aktivt at deltage i rekrutteringen.Dansk Ornitologiske ForeningDansk Ornitologisk Forening (DOF) har en stor skare af medlemmer, hvis indsats ermedvirkende til at generere en stor viden om fuglenes antal, status, udbredelse oglevesteder. Siden 1960 har DOF systematisk indsamlet viden om fuglenes forekomst ogindenfor visse specielle ynglelokaliteter foretaget specifikke registreringer af ynglesuccesmm. DOF’s viden og organisering kan derfor anvendes som et nyttigt redskab iforvaltningen af mink. Her tænkes der specifikt på muligheden for at sikre et vistsammenfald mellem særlige indsatsområder og overvågning af fuglelokaliteter, såledesat der er basis for at akkumulere en viden om effekten af minkbekæmpelsen på antalletaf ynglende fugle samt deres ynglesucces. Foreningens medlemmer vil også kunnebidrage med opstilling og tilsyn med fælder.Danmarks NaturfredningsforeningMedlemmer af Danmarks Naturfredningsforening vil også kunne bidrage med opstillingaf og tilsyn med fælder.Institut for Bioscience, Aarhus Universitet (tidligere DMU)InstitutforBioscience(DCE)harienårrækkearbejdetmedminkenspopulationsøkologi, studier af forholdet mellem nyudslupne mink og mink født inaturen, undersøgelser af forekomst og regulering og er derudover ansvarlige for denårlige vildtudbyttestatistik. Det kan derfor være relevant at inddrage Aarhus Universitetisær i den indledende proces, hvor der skal foretages en udvælgelse af særligeindsatsområder.Kommuner og havnemyndighederDer rettes henvendelse til kommuner og andre havnemyndigheder med henblik på atsikre at rottebekæmpelse i havneområder sker med godkendte bekæmpelsesmetoder ogfor at informere om minkens potentielle skadevirkninger indenfor kommunernes

Natura 2000-områder. I nedenstående boks fremhæves de væsentligste komponenter iforvaltningsplanen.Boks 1: Overblik over landsdækkende initiativer ogaktiviteter for perioden 2012 - 2013Identifikation af særlige indsatsområderI løbet af 2012 udvælges et antal særlige indsatsområder. Områderne udvælges på baggrundaf en vurdering af følgende forhold: i) Natura 2000-områder, ynglereservater for koloni- ogjordrugende fugle, øer, holme mm.), ii) områder hvor der er eller vurderes at kunne optrædevæsentlige negative påvirkninger på bestande af hjemmehørende arter, som følge aftilstedeværelsen af mink, iii) Mulighed for rekruttering af frivillige samt iv) Eventuelttilstedeværelsen af igangværende overvågning/monitering. Der vil være tale om en iterativproces hvor ovenstående faktorer indgår i et sammenspil og hvor relevanteinteresseorganisationer inddrages.Rekruttering af minkfangereI løbet af 2012 søges der etableret lokale ’mink reguleringskorps’ indenfor de særligeindsatsområder. Udvælgelsen af frivillige til regulering af mink indenfor de særligeindsatsområder sker i tæt samarbejde mellem Naturstyrelsens lokale enheder samt lokalerepræsentanter for lokale interessenter Det vurderes essentielt for reguleringens succes atder inddrages engagerede frivillige gerne med en vis erfaring fra tidligere reguleringsindsats.Kurser og vejledningEftersom der indenfor de særlige indsatsområder i stort omfang anvendes slagfælder er detvæsentligt, at de frivillige opgraderes i forhold til deres kendskab til disse fældetyper ogtilhørende lovgivning. Kurserne skal dog også omhandle de generelle forhold omkringregulering af mink, således at den fortsatte regulering udenfor de særlige indsatsområderunderstøttes. Det er væsentligt, at indsatsen udenfor de særlige indsatsområder understøttesvia primært vejledning og fældeudlån.Opsætning af fælderOpsætning af fælder påbegyndes, når de prioriterede områder er udpeget og når de lokalebekæmpelseskorps er etableret. Der vil generelt blive givet dispensation til anvendelse afslagfælder på flydeplatforme i en forsøgsperiode.Afrapportering og indsamling af materialeUndervejs i projektet indsamles løbende data om reguleringens resultater. Disse dataoverleveres til NST, som har den koordinerende rolle i forbindelse med denneforvaltningsplan. De nedlagte mink mærkes med lokalitetens navn samt dato og leveres tilden lokale NST enhed. De nedlagte dyr kan evt. afleveres til en relevant forskningsinstitutionmed henblik på forskellige veterinære undersøgelser. Der vil blive udtaget stikprøver blandtde i slagfælder nedlagte mink for at undersøge, hvorvidt døden indtraf øjeblikkeligt.Anvendelsen af slagfælder på flydeplatforme vil derfor i hele forløbet have specielbevågenhed og kræve speciel overvågning og dokumentation især med hensyn tilbifangstproblematikken og at de dyreværnsmæssige forhold er i orden.Information og kampagnerDer rettes undervejs i projektet henvendelse til relevante interesseorganisationer ogmyndigheder, herunder kommuner og havneforeninger, med henblik på at understrege ogindskærpe minkens skadevirkninger og muligheder for regulering.

BekæmpelsesmetoderLevende-fangst fælder har i mange år været den anvendte fældetype. Anvendelse afandre fældetyper kræver dispensation i forhold til bekendtgørelse om vildtskader. Dogblev bekendtgørelsen i marts 2011 ændret således, at det nu er muligt at erstatte tilsynmorgen og aften af en elektronisk kommunikationsenhed. Anvendelse af slagfælderkræver dog stadig dispensation. I det følgende beskrives fældetyperne (se tabel 3 for enopsummering af fældetyperne), og afslutningsvis argumenteres for, hvorledes deforskellige fældetyper anvendes i denne forvaltningsplan.Levende-fangst fælderLevende-fangst fælder skal tilses 2 gange dagligt – morgen og aften. Der anvendes totyper levende-fangst fælder; trådfælder og kassefælder. Trådfælder er nemme athåndtere og kan let camoufleres i landskabet. Trådfælder minder om minkens bur iminkfarme, og der argumenteres derfor fra flere sider for, at nyudslupne farmminklettere går i trådfælder, men at vildtlevende mink har en større præference forkassefælder. Det er vigtigt, at fælden dækkes til, dog således at der kommer lys ind frabegge ender. Tråden i bunden kan med fordel også dækkes til, så minken ikke skal trædedirekte på tråden. Kassefælder fungerer principielt på samme måde som trådfælder,men er tungere at håndtere. Kassefælden er mørk og tunnelagtig, og det er derfor ikkenødvendigt at dække den til i samme omfang som ved trådfælden.Sms-teknologiDer er tale om en boks til montering på i princippet en hvilken som helst fældetype,hvorfor den ikke kan betragtes som en separat fældetype. Boksen med den indbyggedesms-teknologi anvendes dog næsten udelukkende på levende-fangst fælder, dateknologien giver mulighed for at erstatte tilsynet to gange om dagen. Sms-moduletprogrammeres til at sende to daglige statusmeddelelser samt besked, når fældenudløses. Fælden skal tilses de første 3 dage efter opsætning for at sikre opstilling ogfunktionsdygtighed og derefter tilses fælden kun, hvis der rapporteres om fangst, ellerhvis der udebliver statusmeddelelser.

SlagfælderBrug af slagfælder kræver dispensation fra Naturstyrelsen. Slagfælder slår dyret ihjeløjeblikkeligt. Der har i minkprojektet været anvendt to svenske typegodkendteslagfælder: Ihjällfällan og Gävleborg. Disse to typer anvendes indenfor de udpegedesærlige indsatsområder og udlånes til anvendelse udenfor de særlige indsatsområder idet omfang Naturstyrelsen råder over en tilstrækkelig kapacitet. Slagfælderne skalmonteres på flydeplatforme for at minimere bifangst eller kan anvendes uden placeringpå flydeplatforme i de tilfælde hvor der er tale om lokaliteter, hvor der med sikkerhedikke forekommer hjemmehørende mårdyr.FlydeplatformenFlåden er oprindelig udviklet i England, hvor idéen var at anvende den til at afsløretilstedeværelsen af mink. Der blev på fælden monteret en bakke med ler, hvor mankunne identificere mink-spor. Flåden anvendes ofte med en slagfælde monteret og harvist sig at have flere fordele ved praktisk mink-bekæmpelse: bifangst reduceresmarkant, da der sjældent er andre mårdyr, som vil kunne svømme hen til flåden.Risikoen for fangst af odderunger begrænses/udelukkes ved anvendelse af etindgangshulpåmaksimalt70mm.Flåden er ikke en standardvare påmarkedet, men kan nemt producereslokalt. Den består af to træplader (1200 x610 mm), 1 stykke flamingo (100 mm) ogtrådnet eller brædder til at dække siderne.Nårslagfældenmonterespåflydeplatformen, er det vigtigt, at denfastmonteres og camoufleres. Det ervigtigt at anvende lokalt materiale tilcamoufleringen; grangrene i områdermed granskov, tagrør i rørsumpe, fiskeneti havneområder osv.

LokkemiddelMink kan fanges i fælder med mange forskellige former for lokkemad, og da mink ermeget nysgerrige, lykkes det i mange tilfælde også at fange mink uden anvendelse afnogen form for lokkemad. Variationen i lokkemad er stor og spænder fra kattemad,wienerbrød, korn til mere professionelle lokkemidler som ’mink lures’ og ’mink bait’.Med hensyn til lokkemad handler det om at gøre sig nogle lokale erfaringer og væreopmærksom på holdbarheden af det anvendte middel.Aflivning af fældefangede minkDet er afgørende, at aflivning af mink fanget i levende-fangst fælder sker på endyreværnsmæssig forsvarlig måde. Det kan f.eks. ske ved at aflive minken i buret medenten en luftbøsse eller en salonriffel, der opfylder gældende krav til våben ogammunition. Fælden skal i forbindelse med aflivningen være placeret på et underlag,der kan absorbere kuglen. For folk som ikke selv kan foretage aflivningen af minken,anbefales det inden regulering med levende-fangst fælder påbegyndes, at sikre sig, atman kan kontakte én som lovligt kan foretage en dyreværnsmæssig forsvarligaflivning. Hvis man ikke kender en selv, der kan, kan man f.eks. kontakteNaturstyrelsenslokalevildtkonsulent,enrepræsentantfraJagtforeningernesKommunale Fællesråd (JKF) eller den lokale jagtforening.Placering af fælderMinken benytter sig, som beskrevet i afsnittet under artens biologi og levevis, af lineæreterritorier oftest langs vandløb. Erfaringerne fra mange minkfangere er, at placeringen ilandskabet er afgørende. Det er vigtigt at læse landskabet og finde frem til ledelinjer, såfælden sættes op på et sted, hvor indgangen til fælden kommer til at ligge i en naturligforlængelse af minkens rute.ReguleringstidspunktDet er lovligt at regulere mink hele året, jf. s.11. I områder, hvor der er væsentligeproblemer med mink kan det anbefales at have fælder aktive hele året. Man skal dogvære opmærksom på, at minken yngler i perioden april-maj, og at der kan være risikofor at fange diegivende mink i perioden maj og henover sommeren. Bekendtgørelse omvildtskader foreskriver, at hvis et moderdyr dræbes, skal yngelen så vidt muligt også

Anvendelse af fældetyper i forvaltningsplanenMinkprojektet har været medvirkende til at dokumentere det problematiske ianvendelsen af levende-fangst fælder. Fælderne kræver tilsyn 2 gange i døgnet og erdermed meget tids- og transportkrævende. Afrapporteringen af minkprojektetopererede med flere forskellige modelberegninger, hvis formål var at sammenligneudgifterne til henholdsvis anvendelse af levende-fangst fælder med og uden sms-teknologi og slagfælder. Beregningerne viste, at i en situation, hvor man opsætter 50fælder på en kørselsstrækning over 30 km, vil indkøb, opsætning, vedligeholdelse ogtilsyn fordele sig som vist i tabel 4.

Som det fremgår af tabel 4, er der i modelberegningerne mærkbare forskelle mellem deårlige udgifter i det 3. år og fremefter. Her vil levende-fangst fælder med sms-teknologiog slagfælder i kraft af den væsentlige mindre tilsynsfrekvens være betydelig billigere.Det første år viser levende-fangst fælderne med sms-teknologi sig at være megetinvesteringstunge. Derudover skal det erindres, at de påkrævede tilsyn ved levende-fangst fælder resulterer i en del færdsel i områder, hvor forstyrrelse oftest ønskesminimeret.Slagfælder placeret på flydeplatforme har i minkprojektet givet gode erfaringer ogminimal bifangst. Tilsynet kan nedsættes til en ugentlig inspektion, hvilket har direktepositive effekter på tids- og kørselsforbruget. Derudover må færre tilsyn kombineretmed større fangsteffektivitet formodes at resultere i en større bekæmpelsesentusiasme.Derfor vil der i en forsøgsperiode på to år generelt blive givet dispensation til at anvendeslagfælder på flydeplatforme. I områder, hvor det ikke er muligt at opstille slagfælder påflydeplatforme, opsættes levende-fangst fælder med eller uden sms-teknologi. Udenforde særlige indsatsområder fortsættes der med at understøtte og udbygge deneksisterende regulering via fældeudlån og vejledning.MotivationsfaktorerAfrapporteringen af minkprojektet konkluderede følgende om inddragelse af frivillige ireguleringsøjemed:•••Opgaverne bør være overskuelige og veldefinerede.’Succes’ med anvendelse af metoderne virker befordrende.Frivillige bør i et vist omfang motiveres via f.eks. kurser mm.

De første tre faktorer er der i forvaltningsplanen taget hensyn til i og med, at opgaverneafgrænses til særlige indsatsområder, anvendelse af primært slagfælder med mindretilsyn og større fangsteffektivitet samt afholdelse af kurser i regulering af mink.Derudover anbefales det, at indsatsen i de særlige indsatsområder motiveres ogunderstøttes.Evaluering af forvaltningsplanenI løbet af 2013 vurderes forvaltningsplanens effekter med henblik på at vurdere•••••metodernes anvendelighed og effekt herunder fældetypernes effektivitet ogselektivitetmulighederne for at undersøge effekten på især jordrugende fuglearter somresultat af den intensive regulering af minkbehovet for en fortsættelse af indsatsen indenfor de i første fase udpegede 20særlige indsatsområderidentifikation af nye særlige indsatsområderindsatsen i områder udenfor de særlige indsatsområder

ReferencerAsferg, T., 2010.Forekomst og regulering af fritlevende mink i Danmark ijagtsæsonen2007/08".FagligrapportfraDMUnr.7892010.DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus UniversitetBaagøe, H. & Jensen, T.S., 2007.Dansk Pattedyratlas. Gyldendal.Bonesi, L. & MacDonald, D.W., 2004a.Impact of released Eurasian otters on apopulation of American Mink: a test using an experimental approach. OIKOS 106, 9-18.Bonesi, L. & MacDonald, D.W., 2004b.Differential habitat use promotessustainable coexistence between the specialist otter and the generalist mink. OIKOS106, 509-519.Bonesi, L., Chanin, P. & MacDonald, D.W., 2004.Competition between EurasianotterLutra lutraand American minkMustela visonprobed by niche shift. OIKOS 106,19-26.Bonesi, L., Strachan, R. & Macdonald, D.W., 2006.Why are there fewer signs ofmink in England? Considering multiple hypotheses. Biological Conservation 130, 268-277.Bonesi, L. & Palazon, S., 2007.The American Mink in Europe: Status, impacts andcontrol. Biological Conservation 134, 470-483.Carlson, N.O.L., Jeschke, J.M., Holmqvist, N. & Kindberg, J., 2010.Long-term data on invaders: when the fox is away, the mink will play. Biological Invasions 12,633-641.Direktoratet for Naturforvaltning, 2011.Handlingsplan mot amerikansk mink(Neovisonvison).DN-rapport 5-2011.DMU, 2010.Notat af 15. juli 2010. Forekomst af undslupne farmmink vurderet påbaggrund af stabile isotoper af kulstof og kvælstof i tænder fra fritlevende mink fanget iSkov- og Naturstyrelsens minkbekæmpelsesprojekt i perioden 2007-2009. Udarbejdetaf Tommy Asferg, Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet.Hammershøj, M., 2004.Population ecology of free-ranging American minkMustelavisionin Denmark. PhD thesis, National Environmental Research Institute.IUCN,2012.TheIUCNListofThreatenedSpecies.Tilgængeligvia:http://www.iucnredlist.org/apps/redlist/.Downloaded 29. marts 2012.Miljøministeriet, 2008.Handlingsplan for invasive arter.

McDonald, R.A., O’Hara, K. & Morrish, D.J. 2007.Decline of invasive alien mink(Mustelavison)is concurrent with recovery of native otters (Lutralutra).Diversity andDistributions 13, 92-98.Naturstyrelsen,2011.Dendanskesortliste.Tilgængeligvia:http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Arter/SortlistenDownloaded 22. november 2011.Nordström, M., Högmander, J., Nummelin, J., Laine, J., Laanetu, N. ogKorpimäki, E., 2002.Variable responses of waterfowl breeding populations to long-term removal of introduced American mink. Ecography 25, 385-394.Nordström, M., Laine, J. og Ahola, M., 2003.Reduced nest defence intensity andimproved breeding success in terns as responses to removal of non-native Americanmink. Behav. Ecol. Sociobiol 55, 454-460.Ratcliffe, N., Houghton, D., Mayo, A., Smith, T. og Scott, M., 2006.Thebreeding biology of terns on the Western Isles in relation to mink eradication. AtlanticSeabirds 8 (3), 127-135.RSPB (The Royal Society for the Protection of Birds), 2010.Tern Monitoringon Lewis and Harris 2009.Scottish Natural Heritage, 2003.Mink control to protect important birds in SPA’sin the Western Isles.Skov- og Naturstyrelsen, 1996.Forvaltningsplan for Odder (Lutralutra)iDanmark.Skov- og Naturstyrelsen, 2010.Afrapportering af minkprojektet. Miljøministeriet.