Spørgsmål nr. 92 (alm. del)

I forlængelse af MIU (2012-13) svar på spm. 432 bedes ministeren oplyse:a) Kan ministeren bekræfte, at den trilaterale sælaftale fra 1990 mellem Danmark,Nederlandene og Tyskland udelukkende er en politisk aftale, og at ministerenderfor godt kan vælge at regulere på antallet af sæler i Vadehavet?b) Kan ministeren bekræfte, at såfremt et flertal i Folketinget mener, at enregulering af sæler er nødvendig for at sikre f.eks. Vardelaksensoverlevelsesmuligheder, kan dette besluttes på trods af ministerens svar påspørgsmål 432?c) Vil ministeren genoverveje, om en regulering af sæler i danske farvande,herunder også i Vadehavet, bør sættes i værk?

Svar

Danmark indgik 16. oktober 1990 en trilateral aftale med Tyskland og Holland ombeskyttelse af Vadehavets sæler. Aftalen binder Danmark, som alle andre aftaler viindgår med andre lande om fælles anliggender. Sælerne i Vadehavet udgør en ogsamme bestand, og det giver derfor god mening, at forvalte bestanden i etinternationalt samarbejde mellem Vadehavslandene. Aftalen er fulgt op med enfælles beskyttelses- og forvaltningsplan for sæler i Vadehavet. Den nugældendeforvaltningsplan omfatter perioden 2012-2016, og udgør et godt redskab til atforvalte og overvåge Vadehavets sælbestande på tværs af landegrænserne.Forvaltningsplanen omfatter forholdsregler til sikring af sælernes levesteder,koordineret forskning og overvågning, samt undtagelsesregler for indsamling afsæler fra Vadehavet. Aftalen binder også aftaleparterne til ikke at indføre jagt påog regulering af sæler i Vadehavet. Som følge heraf ønsker jeg ikke at åbne forregulering af sæler i det danske Vadehav.Det er ikke Naturstyrelsen bekendt, at der er klager fra fiskere over skader forvoldtaf sæler i selve Vadehavet. Hvad angår Vardelaksen henviser jeg i øvrigt til minetidligere besvarelser af MIU spørgsmål 432 og 435 (alm del).

I øvrige danske farvande uden for Vadehavet giver den eksisterende danskeforvaltningsplan for sæler allerede nu mulighed for regulering af spættet sæl, menikke gråsæl. Nogle kystfiskere rapporterer om problemer også med gråsæler, idetbestanden af denne art er stigende. Ifølge nogle fiskere ødelægger gråsælerfiskernes garn og tager de fangede fisk.Der mangler generelt viden om, hvor i landet der måtte være konflikter mellemsæler og kystfiskeriet, og om omfanget heraf. For at udrede disse forholdgennemfører DTU-Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer og DCE – NationaltCenter for Miljø og Energi i 2014-15 en række undersøgelser, der skal afklare dette.Naturstyrelsen vil inden udgangen af januar mødes med fiskere,interesseorganisationer og andre myndigheder med henblik på at undersøgemulighederne for her og nu at imødegå de problemer, som nogle kystfiskereoplever med gråsæler.I respekt for den dialog der nu skal foregå mellem interessenterne, vil jeg ikketræffe forhastede beslutninger om, hvordan problemerne bedst løses.