Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1322693_0001.png
1322693_0002.png
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. NST-4101-00576Den 15. januar 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 19. december 2013 stillet følgende spørgsmålnr. 83 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraErling Bonnesen (V).

Spørgsmål nr. 83 (alm. del)

Vil ministeren, eventuelt med bidrag fra fødevareministeren kommenterehenvendelsen fra Carl Lyng, jf. MIU alm. del - bilag 120, og i den forbindelseredegøre for konsekvenserne for lodsejer som følge af udpegelsen af områdetsom kalkoverdrev samt for området som helhed, herunder hvordan procedurener i forbindelse med ændring af et områdes status, og om lodsejere skal informeresom sådanne ændringer?

Svar

Spørgsmålet har været forelagt Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeghenholder mig til:Det fremgår af henvendelsen fra Carl Lyng, at hans produktionsbygninger(slagtesvin og mink) ligger i nærheden af et Natura 2000-område, og at enlokalitet på hans ejendom er kortlagt som en naturtype på samme Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag (kalkoverdrev), som er ammoniakfølsom. Detteindebærer, at kommunalbestyrelsen, når den skal tage stilling til en ansøgtudvidelse af et husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven, skal sikre sig, at detansøgte ikke kan skade Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, som i denkonkrete sag omfatter kalkoverdrev. Med bekendtgørelse nr. 1280/2013 omtilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug er fastsat klare regler for, hvor megetden totale ammoniakdeposition fra husdyrbruget på kalkoverdrevet må være.Den kortlagte habitatnaturtype, kalkoverdrevet, er endvidere registreret somomfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttelsen indebærer, at det vil krævedispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, hvis en aktivitet vil ændrenaturtilstanden. Det forhold, at et område er tildelt en gødskningsnorm, medførerikke i sig selv, at man må udnytte denne norm på § 3 beskyttede arealer. Der måsåledes kun gødskes i det omfang, der var lovligt, da arealet blev omfattet af § 3-beskyttelsen.Natura 2000-områderne er udpeget efter forudgående offentlig høring, der ogsåomfattede høring over de naturtyper og arter, som områderne udpeges for atbeskytte. Hovedparten af områderne blev udpeget i 1998. Afgrænsningen afMiljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
områderne fremgår af bekendtgørelse nr. 408/2007 (bekendtgørelse omudpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samtbeskyttelse af visse arter), og detailkort kan findes på Danmarks Miljøportal(miljoeportalen.dk). Udpegningsgrundlaget for de enkelte områder fremgår afNaturstyrelsens hjemmeside.Forud for udarbejdelsen af de gældende statslige Natura 2000-planer for 2011-15blev der foretaget en kortlægning af naturtyper og levesteder på de enkelte Natura2000-områders udpegningsgrundlag. Dataene er indhentet fra det nationaleovervågningsprogram, NOVANA.Denne kortlægning er netop blevet ajourført på grundlag af nye NOVANA-data ogindgår i de basisanalyser, som bl.a. vil danne grundlag for Natura 2000-planer for2016-21, og som den 20. december 2013 blev offentliggjort på Naturstyrelsenshjemmeside.Basisanalysen er en præsentation af faktuelle oplysninger. Finder man en fejl idatamaterialet, beder Naturstyrelsen om at få det at vide, så det kan blive rettet ien revideret basisanalyse, der vil foreligge forud for den offentlige høring overplanforslagene for 2016-21.”Jeg er optaget af, at vi beskytter den natur, som vi har tilbage i Danmark, så ogsåkommende generationer kan nyde godt afen mangfoldig og varieret natur.Jeglægger vægt på, at myndighedernes administration er baseret på et solidt fagligtgrundlag og er glad for, at Naturstyrelsen så klart opfordrer til at blive gjortbekendt med eventuelle fejl i datagrundlaget, som styrelsen så vil rette.
Ida Auken
/
Helle Pilsgaard
2