Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1434926_0001.png
NOTAT
Naturplanlægning og skov
J.nr. NST-4101-00726
Ref. Lar/pem
Den 4. december 2014
Implementering af habitatdirektivet i relation til beskyttede naturtyper
i Sverige, Tyskland og Nederlandene
Folketingets Miljøudvalg har med spørgsmål 630 (alm. del, 2014-15) ønsket
oplysninger om 3 nabolandes regler om beskyttede naturtyper og deres betydning i
relation til habitatdirektivet, samt hvordan der straffes for overtrædelser i forhold
til disse områder.
Naturstyrelsen har kontaktet myndighederne i de 3 lande og indhentet oplysninger
om reglerne for de beskyttede naturtyper i Natura 2000-områder. Oplysningerne
er sammenfattet nedenfor.
Tyskland
Definition af beskyttede naturtyper
De enkelte Bundesländer har fuld kompetence på området for naturbeskyttelse,
om end der gælder visse føderale regler i forhold til Natura 2000-områder som
beskrevet nedenfor. Naturstyrelsen har derfor indhentet oplysninger om
beskyttelsen i Schleswig-Holstein, der er den del af Tyskland, der geografisk
minder mest om Danmark.
I Schleswig-Holstein blev der i 1973 indført en lovfæstet beskyttelse af en række
naturtyper (”gesetzlicher Biotopschutz”), som siden er blevet udvidet gennem
årene. I alt 31 naturtyper er generelt beskyttede, dvs. naturtilstanden ikke må
ændres. Det gælder både moser, heder, klitter, overdrev, strandenge, enge,
vandhuller, kildevæld, visse skovtyper samt marine naturtyper som ålegræsenge,
rev og vadeflader. For de førstnævnte naturtyper på land er størrelsesgrænsen
typisk 100 m
2
, for skovnaturtyperne typisk 1.000 m
2
og for de marine naturtyper
typisk 10.000 m
2
.
Reglerne om beskyttede naturtyper i Schleswig-Holstein blev indført før og
uafhængigt af habitatdirektivet. De beskyttede naturtyper indgår dog som
afgørende elementer i beskyttelsen af arter og naturtyper omfattet af
habitatdirektivet, både indenfor og udenfor Natura 2000-områder.
Bundes-naturbeskyttelsesreglerne stiller på grundlag af habitatdirektivets artikel 6
krav om at undgå forringelser eller betydelige forstyrrelser af arter og naturtyper i
Natura 2000-områder (Bundesnaturgesetz § 33), og krav om konsekvensvurdering
i forbindelse med planer og projekter, der kan påvirke Natura 2000-områder
(Bundesnaturgesetz § 34). Reglerne gælder også for planer og projekter, som kan
påvirke ind i Natura 2000-områderne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvordan straffer man overtrædelser?
Overtrædelse af reglerne om beskyttede naturtyper kan straffes med bøde samt –
hvis nødvendigt, krav om genopretning af evt. skade på naturen.
Schleswig-Holstein oplyser, at der har været flere sager, som har omhandlet
overtrædelser i forhold til Natura 2000-områder, f.eks. hvor der har været
overtrædelse af forbuddet mod at undgå forringelser.
Sverige
Definition af beskyttede naturtyper
Sverige har en generel beskyttelse af naturtyper (biotopskydd), som følger af den
svenske natur- og miljøbeskyttelseslov (miljøbalkens kapitel 7). Ifølge
bestemmelserne må naturtilstanden ikke ændres. Miljøbalken er nylig revideret, så
der sker en mere differentieret administration af dispensationer. Bl.a.
administreres reglerne mere restriktivt i områder med fragmenteret natur, som
f.eks. Skåne har meget af.
Beskyttelsen omfatter:
Alléer (> 5 træer i hver side), piletræer i markskel eller på diger (min. 5 træer med
højst 100 m mellemrum, dog 3 træer, hvis de står ovenpå et jorddige), stendiger,
stenhøje (samlinger af marksten), kilder i landbrugsland med omgivende
vådområder (op til 10.000 m
2
), vand- og vådområder på jordbrugsarealer (op til
10.000 m
2
, som er permanent våde eller fugtige – eks. kær, moser, småsøer, åbne
vandløb), ”markholme” (op til 5.000 m
2
områder af natur- eller kulturmark,
herunder også solitærtræer eller store klippeblokke).
En stor del af naturtyper over de nævnte størrelsesgrænser vil være omfattet af den
generelle strandbeskyttelse (100-300 m beskyttelseslinje– gælder også søbredder)
eller konkret områdebeskyttelse. For skovbevoksede naturtyper gælder, at
ændringer på arealer over 1 ha skal anmeldes til myndighederne, som skal tage
stilling til, om der er særlige hensyn, der taler imod driftsændring eller andre
aktiviteter.
Den regionale länsstyrelse og kommunerne og i skovene Skogsstyrelsen kan med
miljøbalken og skogsvårdslagen udpege beskyttede områder udover, hvad der er
fastlagt som generelle, nationale beskyttelsesregler. Det drejer sig f.eks. om enge
og overdrev, naturlige vådområder, levesteder for særligt truede arter og 6 marine
naturtyper, herunder undersøiske rev.
Som eksempel på, hvad länsstyrelserne har udpeget af supplerende, beskyttet
natur kan oplyses, at Skåne Län, som er den del af Sverige, som geografisk minder
mest om Danmark, har udpeget 4 større områder med naturtypen rigkær.
Den generelle biotopbeskyttelse er en national beskyttelse, som i samspil med de
øvrige naturbeskyttelsesregler bidrager afgørende til at sikre en beskyttelse af de
arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte.
Habitatdirektivets regler om beskyttelse af Natura 2000-områder mod negativ
påvirkning fra nye aktiviteter (artikel 6) er gennemført i ”miljøbalken” og gælder
for alle myndighedsområder. Alle aktiviteter, der kræver tilladelse eller
planlægning, skal igennem en vurdering på baggrund af hensynet til Natura 2000-
området (tilståndsprövning). Reglerne gælder også for planer og projekter, som
kan påvirke ind i Natura 2000-områderne.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvordan straffer man overtrædelser?
Länsstyrelserne fører tilsyn med, at reglerne om beskyttede biotoper i miljøbalken
overholdes. Overtrædelser kan straffes med bøde og evt. fængsel samt krav om
genopretning af den beskyttede natur, som måtte være skadet.
Nederlandene
Definition af beskyttede naturtyper
Den nederlandske lovgivning om beskyttede naturtyper omfatter et nationalt
naturnetværk. I netværket indgår Natura 2000-områder, der udgør ca. 45 % af
naturnetværket på land, og nationalparker samt andre områder, som de enkelte
provinsregeringer udpeger. Nationalparkerne ligger alle i Natura 2000-områder.
Nederlandene har ikke generelle beskyttelsesregler som naturbeskyttelseslovens §
3. Hvert beskyttet område i det nationale netværk er således særskilt udpeget,
enten af centralregeringen (Natura 2000 og nationalparker) eller
provinsregeringen (øvrige). Områderne i netværket er beskyttet af regler i den
nederlandske naturbeskyttelseslov (”Natuurbeschermingswet”). Enhver ændring
af naturtilstanden kræver tilladelse.
For Natura 2000-områder er der fastsat specifikke bevaringsmålsætninger, som
bl.a. søges nået gennem forvaltningsplaner for hvert område. Med disse planer
fastlægger myndighederne den aktive indsats. Natura 2000-områderne er desuden
omfattet af særligt restriktive beskyttelsesbestemmelser, der gennemfører
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Tilladelser m.v., der kan påvirke Natura 2000-
interesser, kan kun gives, hvis det er i overensstemmelse med habitatdirektivet,
dvs. ikke kan skade Natura 2000-området. Desuden gælder et system for at
revurdere, om eksisterende tilladelser er i overensstemmelse med beskyttelsen.
Reglerne gælder også for planer og projekter, som kan påvirke ind i Natura 2000-
områderne.
Naturbeskyttelseslovgivningen administreres af staten, provinserne eller
kommunerne. Natura 2000-områderne administreres af provinserne, bortset fra
de marine områder og visse andre nærmere bestemte områder, som administreres
af staten.
Hvordan straffer man overtrædelser?
Overtrædelse af reglerne medfører påbud om retablering og kan pålægges en
bødestraf samt evt. fængselsstraf.
3