Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 3. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 630 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Henrik Høegh (V).
Spørgsmål nr. 630 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for implementeringen af EU’s habitatdirektiv i Sverige,
Tyskland og Holland i forhold til beskyttede naturtyper (i Danmark implementeret
i naturbeskyttelseslovens § 3) og herunder redegøre for, hvordan man i
Sverige, Tyskland og Holland
a) har defineret beskyttede naturtyper og
b) straffer overtrædelse af beskyttelse af de i loven definerede naturtyper?
Svar (endeligt)
Mange af de naturtyper og levesteder for arter der skal beskyttes efter
habitatdirektivet, bl.a. i Natura 2000-områderne, findes på beskyttede naturtyper
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
En lang række naturtyper og levesteder for arter, der skal beskyttes efter
direktivet, forekommer dog også på andre arealer end i § 3-områder. Direktivet er
derfor tillige implementeret gennem en lang række andre regler end
naturbeskyttelseslovens § 3 for at leve op til EU-forpligtelserne til at beskytte
Natura 2000-områder og arter samt til at gennemføre en aktiv indsats i Natura
2000-områder. § 3-beskyttelsen omfatter herudover en lang række arealer med
national værdifuld natur.
Naturstyrelsen har kontaktet de relevante myndigheder i Sverige, Tyskland og
Nederlandene for at indhente de ønskede oplysninger. På baggrund af de
indhentede oplysninger har styrelsen udarbejdet vedlagte notat, som jeg kan
henholde mig til.
Som det fremgår, har de 3 lande på forskellig vis en lovgivning, der beskytter
naturtyper mod tilstandsændringer, stort set svarende til den danske beskyttelse. I
det omfang, naturtyperne omfattes af den særlige beskyttelse i Natura 2000-
områderne, har alle lande fastsat regler i overensstemmelse med direktivets krav.
./.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk