Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-201-00224
Den 27. oktober 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 1. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
625 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per
Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 625 (alm. del)
Kan ministeren bekræfte, at der i sommer er fragtet minimum 20 lastvognlæs
tømmer fra statsskovplantagen i Rørvig til Rusland via Hundested havn for at blive
omdannet til flis, som derefter er fragtet tilbage til brug i danske varmeværker.
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg
henholder mig til:
”Der er i Rørvig Sandflugtsplantage i 2014 alene oparbejdet begrænsede mængder
af væltede træer efter stormene i slutningen af 2013. Ca. 250 m3 heraf har været
mærket ”Energitræ”. Naturstyrelsen mærker typisk stakkene med de dårligste
trækvaliteter som ”Energitræ”. ”Energitræ” anvendes både til Naturstyrelsens
produktion af flis til levering på danske varmeværker og til fx produktion af
cellulose (papirmasse)- eller plader.
”Energitræet” fra Rørvig Sandflugtplantage er solgt til en tysk cellulosefabrik og
fragtet via Hundested Havn (maksimalt 9 lastvognslæs) til Tyskland.
Naturstyrelsen har ikke grund til at antage, at køberen efterfølgende har sendt
træet videre til Rusland for at oparbejde det til træpiller med henblik på at
eksportere det til Danmark til brug i danske varmeværker.”
Kirsten Brosbøl
/
Peter Ilsøe
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk