Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1418153_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4201-00632
Den 10. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 1. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
621 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik
Høegh (V).
Spørgsmål nr. 621 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for, hvor meget kvælstofudledningen vil stige (angivet i
tons N) om året, hvis normreduktionen for gødskning fjernes, men man fastholder
kravet om gødskningsregnskaber og udnyttelsesprocenterne i husdyrgødningen?
Svar
NaturErhvervstyrelsen oplyser, at reduktionen af de lovpligtige kvælstofnormer til
afgrøder i gennemsnit har betydet, at gødningsforbruget på landsplan har været
ca. 70.000 tons N lavere end det økonomisk optimale niveau set over de sidste fem
år.
Naturstyrelsen oplyser, at reduktionen af de lovpligtige kvælstofnormer medfører
en mindre udledning til kystvande på ca. 7.700 tons kvælstof i forhold til
situationen, hvis der blev gødet frit til økonomisk optimum. Hvis man fjerner
norm-reduktionen, vil det således øge udledningen til kystvande med ca. 7.700
tons kvælstof.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk