Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1411265_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. NST-401-01331
Den 22. oktober 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 29. september stillet følgende spørgsmål nr.
619 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Esben
Lunde Larsen (V).
Spørgsmål nr. 619 (alm. del)
Vil ministeren kommentere rapporten fra Aalborg Universitet om betydningen af
en sluse over Thyborøn Kanal til at modvirke iltsvind i Limfjorden (jf. omtalen i TV
Midt Vest den 28. september 2014)?
Svar
Naturstyrelsen har oplyst følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Forskerne fra Aalborg Universitet belyser i deres rapport effekten af en potentiel
lukning af Thyborøn Kanal med en gennemstrømningssluse, men kun med hensyn
til vandstande og saltholdighed i Limfjorden – ikke iltsvind. Forskernes udtalelser
til TV Midt Vest om forbedrede iltforhold ved etablering af en sluse bygger på
antagelser, som ikke er fagligt dokumenteret i rapporten. Der foreligger således
ikke fra forskerne en konkret analyse af, hvordan en sluse ville påvirke
iltforholdene og miljøet i Limfjorden.”
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk