Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kystdirektoratet
J.nr. 14/00850
Den 22. oktober 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 25.september 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 610 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål nr. 610 (alm. del)
Ministeren bedes gøre rede for, hvorvidt hård kystsikring og hård
skræntfodssikring har negativ virkning for Nordkysten.
Svar
Nordkysten er en erosionskyst. Det vil sige, at bølger og strøm under storme hen
over året flytter sand langs med kysten mod sydøst, hvor det aflejres. Den naturlige
erosion er således hovedårsagen til, at stranden forandrer sig. De mange gamle
kystbeskyttelsesanlæg på strækningen vidner om, at beboerne har kendt til og
kæmpet mod erosionen/sandtabet i mange år.
Der er i tidens løb etableret meget hård kystbeskyttelse af sten og beton på
strækningen. Eksempler på hård kystbeskyttelse er høfder, bølgebrydere og
skråningsbeskyttelse. Det er konstruktioner, der har både gode egenskaber, og
negative egenskaber og begrænsninger.
Til de negative egenskaber må regnes, at konstruktionerne kan virke dominerende
og skæmmende, og at de kan nedsætte muligheden for passage på stranden.
Konstruktionerne har endvidere den begrænsning, at de med tiden bliver
undermineret af bølger og strøm og derefter falder sammen, hvis de ikke suppleres
med sandfodring. Sandfodringen kan også bidrage til at sikre en
sammenhængende kystbeskyttelse. Hårde konstruktioner isoleret på én
kyststrækning kan medføre, at bølgerne forøger erosionen på en
nabokyststrækning uden tilsvarende konstruktioner.
Kirsten Brosbøl
/
Anne Lund
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk