Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1408670_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11848
14. oktober 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 22. september 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 607 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 607 (alm. del)
Er ministeren enig i, at en tidligere afmodning som følge af svampeangreb, vil
efterlade en større mængde kvælstof i rodzonen, end hvis planterne er sunde?
Svar
Jeg har fået indhentet en udtalelse fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi
- Afgrødesundhed. Derfra oplyses følgende:
”Det er korrekt, at tidlig afmodning på grund af sygdomsangreb ikke giver fuld
udnyttelse af den tildelte kvælstofmængde. Hvedeudbytterne i 2014 var generelt
høje. I forsøgene er typisk høstet 85-100 hkg/ha med basis sprøjtestrategier, og 2-
4 hkg mere, hvor der også er sprøjtet med SDHI’er.
Analyser baserende sig på danske og engelske forsøgsdata har vist, at hvis man har
20 % lavere udbytte som følge af sygdomsangreb, vil det optimale økonomiske
kvælstof input blive reduceret med 27 %. Der har ikke været tale om 20 %
udbyttetab i Danmark som følge af dårlig bekæmpelse, men måske et udbyttetab
på 5 %. Generelt er det godt landmandsskab at sikre, at de etablerede afgrøder
passes bedst muligt, således at den normerede gødningstildeling udnyttes og ikke
giver anledning til udvaskning.”
Jeg henholder mig til den afgivne udtalelse.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk