Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11848
14. oktober 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 22. september 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 605 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 605 (alm. del)
Kan ministeren bekræfte, at en strategi mod resistensudvikling hos
septoriasvampen omfatter brug af midler med forskellige virkemekanismer, og at
dette fører til brug af midler med højt belastningsindex?
Svar
Jeg har fået indhentet en udtalelse fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi
- Afgrødesundhed. Derfra oplyses følgende:
”Det er korrekt, at man for at mindske resistensudviklingen anbefaler, at der
bruges midler, som har forskellige virkningsmekanismer. Udover at veksle mellem
azol-midler er inddragelsen af SDHI-aktivstoffet boscalid en mulighed, når
septoriasvampen skal bekæmpes. Boscalid sælges kun i blanding med azol-stoffet
epoxiconazole. Så når man vælger at anvende et middel med denne alternative
virkemekanisme, betyder det, at man samtidig anvender epoxiconazole. Dette
betyder igen, at belastningstallet vil være højere, end hvis man valgte at sprøjte
med midler med prothioconazol.
Der findes udover azol-stoffer og SDHI-stoffet boscalid nogle relativt gamle
kontaktfungicider (folpet og mancozeb), som også er godkendt til septoria-
bekæmpelse. Disse midler virker kun forebyggende og har en væsentligt svagere
effekt på svampen, og vælges derfor sjældent som løsninger. Disse
kontaktfungicider kan indgå i en anti-resistens-strategi, men der er ikke tale om
behandlinger, som kan stå alene”.
Jeg henholder mig til den afgivne udtalelse.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk