Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11848
14. oktober 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 22. september 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 603 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 603 (alm. del)
Er ministeren enig i, at der i dag ses resistensdannelse hos septoriasvampen mod
de nuværende midler, og at den forventede udvikling vil medføre et behov for
øgede doser af de nuværende godkendte midler?
Svar
Jeg har fået indhentet en udtalelse fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi
- Afgrødesundhed. Derfra oplyses følgende:
”Det er korrekt, at man har set en øget tendens til svigtende effekt med de gamle
azol-fungicider. Især fra England og Irland er der set klare indicier for resistens og
svigtende effekt på septoriasvampen under markforhold. I Danmark har Aarhus
Universitet fulgt resistensudviklingen i både laboratorieforsøg og i marken
igennem flere år. Og det kan bekræftes, at visse azoler (fx tebuconazole) har fået
reduceret deres effekt på septoriasvampen gradvis over de sidste 10 år, mens andre
(epoxiconazole og prothioconazol) indtil 2014 har vist tilfredsstillende effekter. I
2014 konstateredes der for første gang en markant lavere effekt af også disse
midler under markforhold, hvilket formodes at skyldes en kombination af meget
højt smittetryk, ændringer i midlernes helbredende effekter og resistensudvikling.
Aarhus Universitet undersøger hvert år for resistensudvikling hos
septoriasvampen i laboratorieforsøg. Laboratorieforsøg med rendyrkede
septoriasvampe fra 2014 er igangsat, men de er ikke afsluttet. Indtil videre kan de
lavere effekter opnået i marken derfor ikke understøttes med data fra laboratoriet.
Data forventes færdige i løbet af vinteren og inden næste vækstsæson.
Det er endvidere korrekt, at nedsat følsomhed over for azol-fungiciderne vil
betyde, at man for at opnå tilstrækkelige markeffekter på septoria må anvende
højere doseringer. I Danmark har vi en lang tradition for at bruge reducerede og
økonomisk optimale doseringer i bekæmpelsen, hvilket generelt vurderes som en
god strategi, som kan mindske resistensudviklingen. Men når effekten af midlerne
reduceres, som vi har set i 2014, må det tilsvarende forventes at der skal sprøjtes
med højere doseringer og/eller hyppigere for at holde sygdomme nede.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk