Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kystdirektoratet
J.nr. 14/00843
14. oktober 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 22.september 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 598 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Thomas Danielsen (V)
Spørgsmål nr. 598 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for oprydningsarbejdet af bunkerne på vestkysten,
herunder en status på økonomien, hvor langt man er, og hvad målet er? Endelig
bedes ministeren redegøre for, om der fremadrettet vil være bunkere, der er til fare
for badende gæster.
Svar
Kystdirektoratet udpegede i foråret 2013 en bruttoliste med de på det tidspunkt
farligste 120 af ca. 600 bunkere på den jyske vestkyst. Under arbejdet med
fjernelse af disse er der observeret yderligere 10 farlige bunkere, der er blotlagt af
sandvandringer på den dynamiske vestkyst. Der er pt. fjernet 123 farlige bunkere.
Inden badesæsonen starter i juni 2015, vil de resterende 7 kendte farlige bunkere
blive fjernet. Det sker inden for de økonomiske midler, som Miljøministeriet råder
over til opgaven.
Rydningen er dog ingen garanti for, at alle farlige bunkere er fjernet. Skjulte
bunkere bliver løbende blotlagte, når sandet på den dynamiske Vestkyst flytter sig.
Kystdirektoratet og kommunerne søger i et løbende samarbejde at fjerne synlige
jernpigge, som de bliver opmærksomme på og skilter når nye farlige bunkere
bliver synlige.
Det er dog væsentligt at understrege, at der ikke kan stilles garantier, hvorfor det
stadig er op til besøgende på Vestkysten at være opmærksomme på eventuelle
farlige bunkere på stranden eller i vandet.
Kirsten Brosbøl
/
Anne Lund
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk